Internettet: Dramatisk opgør om spilleregler i Skyen

Det kan lyde som et eksotisk problem for nørder, men det er i virkeligheden et spørgsmål af afgørende betydning for internettets fremtid: Velkommen til opgøret om ”neutralitet” på nettet.

Skal din leverandør af bredbånd kunne bestemme, hvad du kan bruge din internetforbindelse til?

Det spørgsmål har været et helt fundamentalt tema for den politiske regulering af internettet siden nettet blev åbnet for bred anvendelse med introduktionen af Netscape Navigator 1.0 i slutningen af 1994.

Svaret på dette fundamentale spørgsmål har siden 1994 været, at internettet skal respektere ”forbrugernes frie valg”.

Leverandørerne af bredbånd har derfor ikke haft ret til at bestemme over, hvilke web-tjenester, der er til rådighed i en bredbåndsforbindelse til internettet.

Det bærende princip har været, at leverandørerne af bredbånd skal være ”neutrale” over for det indhold, som forbrugerne vælger at bruge deres bredbåndsforbindelse til.

Leverandørerne af bredbånd må derfor ikke prioritere mellem de forskellige udbydere af web-tjenester, sådan at nogle tjenester for eksempel ville kunne betale for at få forkørselsret på nettet.

Udbyderne af web-tjenester har derimod altid selv været ansvarlige for at få afleveret deres trafik til ”Internettet” og dermed til leverandørerne af bredbånd.

Hvis man har en hjemmeside med mange besøgende, så skal man selv sørge for at få etableret nogle kraftige servere og en bredsporet afleveringsrampe op til ”Internettet”.

Omvendt, hvis man kun har sin egen lille hjemmeside, så behøver man kun en almindelig Pc og en ganske lille rampe for at håndtere trafikken til og fra ”Internettet”.

Men når først en web-tjeneste er afleveret til ”Internettet”, så sikrer princippet om ”neutralitet”, at al trafik bliver behandlet ens.

Den store professionelle hjemmeside og den lille private hjemmeside bliver derfor leveret til forbrugerne på lige vilkår.

Princippet om ”neutralitet” er blevet fremhævet som en afgørende forudsætning for, at nettet er åbent over for innovation, sådan at nye tjenester kan komme på nettet og kan konkurrere på lige fod med de store, etablerede web-tjenester.

”Neutralitet” betyder også, at bredbåndsleverandøren ikke må udnytte sin rolle som ”dørvogter” til forbrugerne, til at afkræve ekstra-betaling af udbyderne af web-tjenester, som mange forbrugere gør brug af, og som derfor fylder meget i bredbåndsleverandørens net.

Så længe web-tjenester især bestod af statiske hjemmesider med billeder, der ikke fylder al verden i nettet, så kunne princippet om ”neutralitet” opretholdes uden de helt store vanskeligheder.

Men efterhånden som video-tjenester som YouTube og TV-tjenester som Netflix er dukket op og er blevet enormt populære, så er princippet om ”neutralitet” blevet et særdeles varmt emne, der aktuelt er på toppen af den politiske dagsorden, både i USA og Europa.

Video og TV fylder simpelthen så meget i nettet, at leverandørerne af bredbånd vil have penge for at distribuere det.

Argumentet er, at forbrugernes anvendelse af video- og TV via internettet, påfører leverandørerne af bredbånd meget store omkostninger til udbygning af kapaciteten i deres net.

Leverandørerne af bredbånd vil derfor have udbyderne af video- og TV-tjenester til at yde et bidrag til de omkostninger, der er forbundet med udbygningen af nettet.

Udbyderne af video- og TV-tjenester henholder sig imidlertid til princippet om ”neutralitet”, og afviser derfor at betale.

Ved juletid 2013 spidsede denne diskussion til i USA.

USA’s største leverandør af bredbånd fik pludselig ”tekniske vanskeligheder” med at få bragt Netflix-trafik frem til kunderne.

Flere hundrede tusinde amerikanske forbrugere kunne derfor ikke længere se deres yndlingsprogrammer fra Netflix på deres TV midt i julen.

Efter et par måneders kaos gik Netflix med til at betale ”et ikke oplyst beløb” til leverandøren af bredbånd, og straks forsvandt de ”tekniske vanskeligheder”.

Senere er Netflix blevet presset til at indgå lignende aftaler med andre af de store bredbåndsleverandører.

Hele forløbet ligner uforfalsket afpresning, og Netflix afleverede i efteråret 2014 en omfattende rapport om hele forløbet til de amerikanske myndigheder.

Med sagen om Netflix er bolden nu givet op til et dramatisk opgør om et af de helt store spørgsmål i relation til internettets fremtid.

Den 26. februar vil de amerikanske myndigheder fremlægge et udspil til, hvordan de fremtidige spilleregler skal se ud, og sagen kører allerede for fuld skrue i de amerikanske medier.

Udfaldet af det forestående politiske opgør om ”neutralitet” på internettet, vil uvilkårligt få vidtrækkende konsekvenser for den fortsatte udvikling af løsninger fra Skyen, der jo netop er karakteriseret ved at være web-tjenester, der bliver leveret over internettet, og som i dag distribueres under princippet om ”neutralitet”.

Hvis der bliver ændret grundlæggende på dette princip, sådan at leverandørerne af bredbåndsforbindelser fremover vil kunne skrue op og ned for hastigheden på forskellige løsninger fra Skyen, alt efter hvor meget leverandørerne af de forskellige web-tjenester vil betale ved indgangen til internettet, så ser vi ind i helt nye og uigennemskuelige markedsforhold.

Følg med i slagets gang her på Pejlinger.

———————————————————————————

Se også…

Kampagnen for at opretholde ”neutralitet” på nettet

De politiske fronter i opgøret om ”neutralitet”

Hvordan Netflix blev presset til at betale