Bitcoin: Grænseløse perspektiver

Teknologien bag det virtuelle betalingsmiddel, Bitcoin, udgør en krumtap i de kommende års revolution fra Skyen. Tusinder af arbejdspladser og milliarder i indtægter fra bogføring er på vej ud ad vinduet.

Betalingsmidler har været anvendt op igennem historien for at lette udvekslingen af varer og tjenester.

I begyndelsen brugte man østersskaller, rav eller ædelsten.

Efterhånden kom der mønter. Senere sedler, så checks og til sidst kreditkort.

Den konkrete løsning har afspejlet de gældende tekniske, juridiske og politiske forhold.

I dag står vi i et vadested mellem verden før og efter internettet.

Kredit- og betalingskort er indtil videre blevet flyttet med over på nettet.

Men de er ikke skabt for nettet, og egner sig kun dårligt til at understøtte udveksling af varer og tjenester i Skyen.

Den årlige svindel med kreditkort på nettet løber op i milliarder, og det er simpelthen for let at stjæle og misbruge kreditkortoplysninger på nettet.

Desuden er kredit- og betalingskort forankret i de klassiske betalingsmidler i form af sedler og mønter, det vil sige i penge, og i den traditionelle, fysiske verden varetager pengene kun en bestemt del af transaktionen, nemlig selve betalingen.

Betalingen er alt, hvad der er brug for, hvis man skal købe en kop kaffe.

Men når det gælder lidt større indkøb, så har vi ved siden af pengene et kæmpestort apparat, der varetager registreringer og alle mulige former for bogføring om ejerforhold og meget andet, og hele bogføringen er så igen understøttet af et stort juridisk system for, hvordan man kan gøre sin ret gældende i forbindelse med en transaktion på markedet.

Når kredit- og betalingskort stadig er forankret i penge, så hænger vores transaktioner på nettet derfor fast i en hel verden af administrative og juridiske forhold, der er udviklet igennem årtier eller århundreder før internettet.

Med Bitcoin-teknologien er der blevet introduceret en metode til at understøtte udvekslingen af varer og tjenester på en måde, der er tilpasset til internettet, og som udnytter de digitale muligheder, som Skyen tilbyder.

Teknologien kan anvendes på en måde, der både styrer betalingen og en meget stor andel af den tilhørende bogføring.

For eksempel kan teknologien anvendes til at registre alle forhold omkring en bil, sådan at både betaling for bilen samt registreringer vedrørende ejerforhold, forsikringer, service- og reparationer, m.v. automatisk bliver opdateret igennem hele bilens levetid.

25052015-03

Bitcoin-teknologien fungerer uden nogen central instans, og udnytter i stedet Skyens indbyggede decentrale struktur, sådan at alle informationer hele tiden vedligeholdes og synkroniseres mellem et stort antal privat forvaltede servere, der er fordelt over hele verden.

25052015-02
Bitcoin-teknologien anvender en såkaldt “blockchain” til at udveksle krypterede informationer om ejerforhold, m.v. Bitcoin er den mest kendte anvendelse af en “blockchain”, men teknologien kan anvendes til mange andre formål, og til udvikling af andre virtuelle betalingsmidler. “Hayek” er navnet på et nyt, virtuelt betalingsmiddel, der anvendes til at handle med guld, og som benytter “blockchain”-teknologien.

Sikkerheden er ekstrem høj, alt er krypteret, og alle transaktioner er anonyme, med mindre parterne beslutter sig for at offentliggøre dem.

Bitcoin-teknologien er skabt til internettet og har mange fordele, men den passer dårligt sammen med hele vores nuværende politiske og administrative system, hvor meget magt, store formuer og mange arbejdspladser er knyttet til den herskende orden, og det tilhørende bureaukrati.

Det gælder for eksempel i den finansielle sektor, hvor der på den ene side bruges super avancerede computere til at handle værdipapirer for milliarder på brøkdele af sekunder, men hvor hele den efterfølgende berigtigelse af handlerne og registreringen af ejerforholdene er en langvarig og i vid udstrækning manuel proces, der giver masser af arbejde og gode indtægter til finanshusene.

Bitcoin-teknologien rummer en mulighed for at fjerne 90 pct. eller mere af disse transaktioner, der enten er omkostninger eller indtjeningsmuligheder, afhængig af, fra hvilken side af handlen man ser det.

Tilsvarende er de politiske myndigheder usikre over for, hvordan man vil kunne gennemføre en fortsat overvågning og tilhørende beskatning af indkomsterne, når flere transaktioner kommer til at ske i et krypteret univers, der ligger uden for nationalstaternes administrative kontrol og lovgivning.

I sidste instans er betalingsmidler baseret på tillid, og i dag er det nationalstaterne, der står som garanter for den tillid, som vi har til penge.

Det kan umiddelbart være svært at se, hvordan denne nødvendige tillid vil kunne varetages gennem et globalt,  virtuelt univers, uden centrale instanser.

Men reelt er store dele af økonomien allerede godt på vej til at blive unddraget de nationale myndigheders kontrol.

Det gælder for eksempel de store globale koncerner, der flytter rundt med deres formuer, som det passer dem.

Så måske er det kun et spørgsmål om praktisk operationalisering, før krypterede, virtuelle betalingsmidler flytter med i skattely.

Faktisk er der ingen der aner, i hvor høj grad det allerede sker.

Udfordringerne er svimlende.

UBS Investetment Bank - Stamford, Connecticut - 2008
Transaktioner – UBS Investetment Bank – Stamford, Connecticut – 2008

Henvisninger og baggrund: 25.05.2015