Frankrig: Verdens værksted for IoT

Internet of Thi ngs, IoT, handler om at forbinde alle ting omkring os, sådan at vores omverden bliver aktiv og tilgængelig for programmering. Om bare fem år forventes over 30 milliarder apparater at være forbundet. Franske iværksættere harskabt sig en global position i denne del af revolutionen fra Skyen.

Cisco’s afgående CEO, John Chambers, besøgte tidligere på året Frankrig for at se nærmere på et af verdens mest dynamiske miljøer for udviklingen af projekter inden for Internet of Things, IoT.

Ved afslutningen af besøget sagde Chambers, at tiden er inde til at investere: “Frankrig havde flere startups repræsenteret på dette års Consumer Electronics Show end noget andet europæisk land; de har en stærk infrastruktur på plads, og Frankrig er klar til at tage favntag med den aktuelle teknologiske omstilling: digitalisering af alt”.

Udtalelsen blev fulgt op med et tilsagn om, at Cisco vil investere mindst 100 millioner $ i den franske IoT-sektor, og i løbet af sommeren er de første investeringer faldet på plads.

Cisco er ikke alene om at være tiltrukket af den dynamik, der i de seneste få år har placeret Frankrig som en af verdens førende værksteder for IoT-projekter, og som i dag kun overgås af USA, når det gælder etablering af nye virksomheder inden for IoT.

Hvert år er der strømmet over en milliard $ fra udlandet ind i nystartede franske virksomheder, og pengene er især gået til projekter inden for IoT.

NUMA er et center for iværksættere med afdelinger i Paris og Moskva og med udbygningsplaner, der omfatter 15 lande inden 2019. NUMA samler tre hovedaktiviteter under én paraply: community events, opstart acceleration, og innovationsprogrammer for virksomheder - og viser samtidig, at fransk innovation lever og har det godt.
NUMA er et center for iværksættere med afdelinger i Paris og Moskva og med udbygningsplaner, der omfatter 15 lande inden 2019. NUMA samler tre hovedaktiviteter under én paraply: community events, opstart acceleration, og innovationsprogrammer for virksomheder – og Numa viser samtidig, at fransk innovation lever og har det godt.

Frankrigs succes med at udvikle en dynamisk iværksætterkultur inden for avanceret teknologi passer dårligt med det billede af Frankrig som alt andet end dynamisk, der ellers præger en del af debatten i Europa.

Men allerede i 1981 havde 90 procent af befolkningen adgang til Minitel, der kan ses som en forløber for internettet, og allerede i slutningen af 1990-erne var WiFi generelt udbredt i franske hjem.

Også på andre områder har Frankrig en lang tradition for at være teknologisk avanceret, og det afspejler sig blandt andet i en vedvarende produktion af kandidater inden for matematik, fysik og forskellige ingeniørfag.

Desuden har den franske stat ingen berøringsangst når det gælder om at tage en aktiv rolle i at fremme nye virksomheder inden for højteknologiske områder, hvis det anses for at være i nationens – og Europas – interesse.

Det er derfor forholdsvis nemt for franske iværksættere at få sat et projekt i søen, både i forhold til at skaffe startkapital, og når det drejer sig om at komme til at arbejde i et kreativt og teknisk velfunderet iværksættermiljø.

Senest har den franske stat i samarbejde med private investorer åbnet CITÉ DE L’OBJET CONNECTÉ, der er et nyt 10.000 m2 stort center for IoT-iværksættere i byen Angers, 300 km sydvest for Paris.

Centeret, der er det største af sin art i Europa, skal danne rammen om 60 nystartede virksomheder, og skal medvirke til at få bragt projekterne på vingerne, så de kan klare sig på egen hånd uden for centeret og dermed give plads til nye iværksættere.

”TheCamp” i Aix-en-Provence et af de projekter, som Cisco har investeret i. Byggeriet er i fuld gang, og folkene bag projektet forklarer deres vision sådan: ”Omstillingen til smarte og bæredygtige byer kræver samarbejde mellem en lang række aktører, store virksomheder, små og mellemstore virksomheder, nystartede virksomheder, forskere, lokale og centrale myndigheder, finansieringskilder og investorer. I dag er der derfor behov for “Det Tredje Sted”, et rum for samarbejde, hvor disse aktører i fællesskab kan forestille sig, opfinde, eksperimentere og skabe nye tjenester, teknologier og nye økonomiske, forretningsmæssige, juridiske og finansielle modeller for fremtidens smarte byer. ”Thecamp” vil være dette sted.”

Henvisninger og baggrund: 28.07.2015