Big Data: Noget for noget

Big Data har i over hundrede år dannet grundlag for nye forretninger, nye markeder og ny samfundsmæssig indsigt. I dag er Big Data med til at finansiere en lang række projekter, der rummer store samfundsmæssige perspektiver.

En af de første kommercielle anvendelser af Big Data stammer tilbage fra slutningen af 1800-tallet, hvor livsforsikringer blev udbredt i USA, og hurtigt udviklede sig til en blomstrende forretning.

Velhavende middelklasseborgere, der ønskede at tegne livsforsikringer, skulle gennem en helbredsundersøgelse og en nærmere analyse af deres økonomiske forhold.

De persondata, der på den måde blev indsamlet, kom til at udgøre nogle af de første, store systematiske datasamlinger, der kunne danne grundlag for kommerciel, statistisk analyse.

Men der var også mere almene, samfundsmæssige gevinster.

Forsikringsbranchens dataanalyse kunne for eksempel vise, at slanke personer generelt havde et bedre helbred end kraftige personer.

På det tidspunkt anså lægerne ellers en god polstring for at være et sundhedstegn.

Hele det statistiske arbejde i tilknytning til livsforsikringerne kom til at ligge til grund for indførelsen af et personnummersystem i USA i 1930-erne.

Herefter blev det muligt at gennemføre de første store statistiske befolkningsundersøgelser, der siden har haft afgørende betydning for udviklingen af folkesundheden.

Det var hele denne udvikling af “manuelle” Big Data-analyser, der oprindeligt satte skub i udviklingen af computere.

Foruden alle de andre forskelle, der findes mellem dengang og nu, så er nutidens store datasamlinger digitale, og data er på den ene eller den anden måde knyttet til internettet.

Det gør disse moderne data meget mere værdifulde, men også meget mere sårbare.

Data bliver mere værdifulde, fordi det digitale format og tilgængeligheden over nettet muliggør en samkøring og analyse af sammenhænge og deraf følgende indsigter, som det ville være umuligt at opnå på i et papirbaseret format.

Men samtidig er digitale data mere sårbare.

Offentlige myndigheder og private virksomheder oplever konstant, at enorme mængder af persondata bliver stjålet og misbrugt, og det kommer hurtigt til at berøre flere millioner mennesker.

De digitale datasamlinger har fået en ekstra samfundsmæssig dimension i forbindelse med at de store tech-firmaer i USA har opbygget hele deres forretning omkring indsamling, analyse og forretningsmæssig anvendelse af brugerdata.

Denne forretningsmodel indebærer, at vi som forbrugere får tilbudt en række fantastiske løsninger på nettet – søgemaskiner, landkort, fotoalbums, sociale netværk og masser af andre spændende sager – uden at skulle betale for det med andet end de forbrugsdata, som vi genererer, når vi bruger løsningerne.
For at få den handel til at fungere rent økonomisk, så skal virksomhederne være meget store, sådan at de får mange data i bytte for deres løsninger.

Når først virksomhederne har nået en vis størrelse, så sørger den såkaldte netværkseffekt for, at væksten fortsætter ud af en tangent, fordi vi alle sammen helst vil være på et netværk, hvor alle de andre også er.

Denne iboende logik gør, at de virksomheder, der er kommet til at stå i centrum for de store Big Data-løsninger, uvilkårligt kommer til at blive veritable pengemaskiner i den helt store stil.

Både Google og Facebook og flere andre af de store tech-firmaer er tydeligvis af den opfattelse, at der følger en form for samfundsmæssigt ansvar med, når man er kommet i centrum for så store pengestrømme, som deres virksomheder tiltrækker.

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at virksomhederne sætter det ene vilde ”samfundsmæssige” projekt i søen efter det andet.

”Vildt” går både på, at flere af disse projekter er vildt dyre, og at de er vildt tænkt.

Googles ”Project Loon” er et eksempel.

Projektet går ud på at bringe internetforbindelser til fjerne egne af verden, hvor der ikke i forvejen findes en ordentlig teleinfrastruktur, det vil typisk sige i fattige områder i den 3. verden.

Ideen er at sende en masse kæmpe balloner op i ca. 30 kilometers højde, hvorfra ballonerne kan sende trådløse internetforbindelser ned over de lande, som de svæver hen over.

Projektet startede i 2008 og har i dag samarbejdspartnere over hele verden, herunder det franske rumfartsagentur.

Ballonerne er udviklet og testet og i fuld drift, og kan nu holde sig i luften i over et halvt år, før de skal hentes ned og serviceres.

Google samarbejder med regeringen i Indonesien om at bringe ballonerne i drift over ø-staten. Dermed kommer de over 17.000 øer for første gang i direkte netværksforbindelse med hinanden.

Sri Lanka er ved at blive et af de første lande i verden med 100 pct. 4G-dækning, baseret på Googles ”Loon Baloons”.

Rundt omkring på kloden er ballonerne nu ved at bringe internetforbindelser ud til de fjerneste kroge af verden.

“Loon Baloons” er et eksempel på, hvordan Big Data – eller i hvert fald indtjeningen fra Big Data – kan åbne for nye, samfundsmæssige perspektiver på helt uventede fronter.

Henvisninger og baggrund: 05.10.2015