Retssikkerhed: EU-direktiv om regulering af internettet

EU-landene vil udvide reguleringen af indhold på internettet i samarbejde med private virksomheder. Det skal dæmme op for opfordringer til vold, men metoden kan medføre uklarhed om retstilstanden.

Når der fremsættes uberettigede anklager mod en person i en avis, kan den forurettede person anlægge sag ved domstolene, og avisen kan blive dømt til at trække beskyldningerne tilbage og betale en erstatning.

Hvis avisen bringer stof, der direkte opfordrer til vold eller som opfordrer til angreb på bestemte befolkningsgrupper, vil myndighederne med loven i hånden kunne gribe ind.

Men hvis uberettigede anklager mod en person eller opfordringerne til vold offentliggøres på internettet, kan det være vanskeligt for myndighederne at stille noget op.

Lovgivningen, der regulerer indhold og udtalelser på nettet, adskiller sig i princippet ikke fra de regler, der gælder for trykte aviser og blade.

Men i praksis er det ofte umuligt at håndhæve loven over for indhold på nettet, fordi både skribent og udgiver kan skjule sig bag flere lag af anonymitet og desuden kan befinde sig på den anden side af kloden.

I Tyskland har en gruppe jurister forsøgt at gøre lederne af Facebook personligt ansvarlige for indhold på Facebook, på samme måde som det ville være tilfældet for en chefredaktør på en avis, men den tilgang levnes ikke mange chancer for succes.

I stedet har de tyske myndigheder indledt en dialog med Facebook, Google og andre om frivilligt at fjerne indhold, der bliver anmeldt for at udbrede ulovlige budskaber eller indhold.

Det har nu ført til en aftale med tech-firmaerne om, at ulovligt indhold skal være fjernet inden for 24 timer efter, at det er anmeldt.

Denne metode kan vise sig at være ganske effektiv, men også problematisk.

Jacob Rowbottom, juraprofessor ved University of Oxford siger til webmagasinet, ArsTechnica UK, at vanskeligheden med denne form for selvregulerende foranstaltninger er, at det overlades til et privat organ at træffe beslutning om konkret indhold på nettet. “Hvis det sociale netværk eller en søgemaskine er meget lydhøre over for klager, kan det medføre, at harmløst og lovligt materiale bliver fjernet, blot fordi nogen gør indsigelse mod det”.

Efter de seneste terrorangreb i Paris og Bruxelles er det politiske pres for at dæmme op for ulovligt indhold på nettet taget til, og EU-landene er nu ved at lægge sidste hånd på en fælles lovgivning i form af et direktiv.

Direktivet vil sikre en forholdsvis ensartet lovgivning i EU-landene, og i den seneste justering af direktivforslaget lægges der op til, at medlemslandene skal kunne lukke for adgang til hjemmesider, der overtræder lovgivningen.

De europæiske politikere viger dog fortsat tilbage fra en direkte statslig regulering af nettet.

I stedet arbejder man med en model, der bygger på aftaler med internetudbydere og andre aktører som Facebook og Google om at filtrere nettet i samarbejde med myndighederne.

Det er den samme model, der er blevet anvendt på det hidtil eneste område, hvor de vestlige myndigheder har forsøgt en form for regulering af nettet, nemlig når det gælder seksuelt orienteret vold mod børn.

Modellen indebærer, at de statslige myndigheder ikke griber direkte ind i nettets tekniske infrastruktur og rent fysisk lukker for adgangen til bestemte sider, sådan som det sker i Kina og i Rusland, men i stedet vælger at samarbejde med internetudbyderne og tech-firmaerne om frivillige indgreb.

Europarådet har for nylig advaret om, at denne fremgangsmåde kan føre til en uklar retstilstand på et vitalt område som ytringsfrihed.

I forbindelse med offentliggørelsen af en rapport om regulering af internettet i Europarådets medlemslande fremhævede generalsekretær Thorbjørn Jagland, at regeringerne har en forpligtelse til at bekæmpe terrorisme, misbrug af børn, hadefuld tale og andet ulovligt indhold på nettet.

Samtidig advarede generalsekretæren om, “…at nogle stater ikke klart nok definerer, hvad der udgør ulovligt indhold. Beslutningerne er ofte uddelegeret til myndigheder, der er givet en bred margen for fortolkning af indhold, potentielt på bekostning af ytringsfriheden”.

På grund af af retsforbeholdet kommer direktivet ikke til at gælde i Danmark.

Henvisninger og baggrund: 27.06.2016