Cyberwar: Rusland under anklage

Politikere i USA og Europa anklager Ruslands regering for at stå bag hacking af valgsystemer og spredning af propaganda og falske nyheder på nettet.

Da den republikanske valgmaskine i løbet af sommeren begyndte at stille spørgsmålstegn ved, om man kunne have tillid til valgprocessen ved det amerikanske præsidentvalg, blev det umiddelbart afvist af mange iagttagere som rent hysteri.

Det lå i luften, at republikanerne anklagede demokraterne for at planlægge massiv valgsvindel, og at demokraterne kun ville kunne vinde valget ved at snyde.

Efter valget er det demokraterne, der er begyndt at tale om valgsvindel.

Præsident Barack Obama har på baggrund af FBI-undersøgelser rettet anklager mod Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at den russiske efterretningstjeneste står bag en række forsøg på at hacke afstemningssystemer og for at sprede propaganda og falske nyhedshistorier på nettet med det formål at støtte republikanerne ved præsidentvalget.

Allerede inden valget advarede amerikanske sikkerhedseksperter om, at mange af de valgsystemer, der anvendes til afstemning, var usikre og forholdsvis lette at hacke.

I mange delstater anvendes der computere til afstemning, uden af der samtidig findes en skriftlig kvittering for stemmeafgivningen.

Hvis disse systemer bliver hacket, er det derfor efterfølgende umuligt at afsløre det.

Omkring 25 procent af de amerikanske valgsteder anvender denne type systemer, som It-eksperter betegner som forældede.

Anklagerne mod Ruslands regering er efterfølgende blevet fulgt op politikere og myndigheder i flere europæiske lande.

Chefen for den britiske efterretningstjeneste, MI6, advarede for nylig om, at der er overhængende fare for, at valghandlinger og andre demokratiske processer bliver systematisk infiltreret af regerings-sponserede hackere fra Rusland – selvom MI6-chefen ikke nævnte Rusland ved navn.

I EU, hvor der forestår valg i to store medlemslande, Frankrig og Tyskland, er myndighederne også begyndt at advare om risikoen for infiltration.

Både i Tyskland og i Frankrig er de mest højreorienterede kandidater samtidig dem, der er mest positivt stemte overfor den russiske regering, og særligt i Tyskland taler regeringen og en række førende politikere om risikoen for manipulation af det forestående valg.

Mulighederne for at hacke selve valgprocessen er et rent teknisk anliggende, som myndighederne kan dæmme op for ved at investere i mere sikre It-systemer.

Men den mere indirekte påvirkning af valget gennem propaganda og falske nyheder på nettet er det vanskeligere at gøre noget ved.

Propaganda og falske nyheder spredes på de sociale medier, og først og fremmest på Facebook, og det kan være umuligt at afgøre, hvem der står bag disse initiativer.

I Tyskland er der derfor nu en række fremtrædende politikere, der kræver et lovindgreb, der er direkte rettet mod Facebook.

Loven vil kræve, at Facebook etablerer en redaktionel enhed, der skal kunne reagere omgående på flagning af falske nyheder og fjerne dem inden for en kort tidsfrist, og som desuden vil kræve, at Facebook udsender dementi til alle brugere på Facebook, der har haft adgang til den pågældende falske nyhed.

For at understrege, at det ikke er ment som en hensigtserklæring, skal loven følges op med at bødekrav på 500.000 €, for hver falsk nyhed, som Facebook ikke tager ned i henhold til reglerne.

Al denne politiske opmærksomhed omkring falske nyheder, er dårligt nyt for en gruppe entreprenante teenagere i Moldavien.

Financial Times har gravet sig frem til en provinsby i den lille stat på Balkan, der har vist sig at være hjemsted for en betydelig andel af de falske nyheder, der blev bragt til torvs under den amerikanske valgkamp.

Avisen kan afsløre, at det et gymnasieelever og andre unge der har opdaget, hvor nemt det er at tjene styrtende med penge på at producere falske nyheder.

Flere af de unge, som avisen har talt med, siger at de ikke har politiske interesser, og at de kun gør det for at tjene penge fra de reklamer, der bliver vist, når Facebook-brugere klikker igennem til deres falske nyhedssites.

En af de unge forklarer, at han betaler normal skat af sine indtægter, og at det er nok til at betale to lærerlønninger på hans gymnasium i et år.

De unge computerfolk i byen er nu ved at flytte opmærksomheden over mod det franske og det tyske valg, hvor der skulle være gode muligheder for at tjene mange penge på falske nyheder.

En af de unge, som Financial Times har talt med, siger at han ikke giver ret meget for påstandene om, at de falske nyheder har været med til at påvirke valgresultatet, og henviser til, at der var 120 millioner amerikanere, der valgte ikke at afgive deres stemme.

Fra Facebooks årlige udviklerkonference, April 2016
Fra Facebooks årlige udviklerkonference, April 2016

Foto: Valglokale i USA, 2016

Henvisninger og baggrund: 19.12.2016