Overvågning: UK-lovgivning underkendt af EU-domstolen

Den britiske regering er under pres efter at EU-domstolen kort før jul afsagde dom i en sag om registrering af britiske borgeres brug af telefoni og internettet.

Væsentlige dele af den nye britiske lovgivning om overvågning af borgernes anvendelse af telekommunikation og brug af internettet er i konflikt med EU’s generelle borgerrettigheder.

Det fremgår af en dom ved EU-domstolen, der er den højeste retsinstans i EU i sager om medlemslandenes forpligtelser i henhold til EU-retten.

Dommen, der blev afsagt i slutningen af december, vedrører en sag der er rejst i forbindelse med den eksisterende britiske lovgivning om overvågning.

Denne lovgivning har været gældende i flere år, og giver de britiske myndigheder vidtstrakte rettigheder til at indsamle og anvende informationer om borgernes brug af telefoni og internettet.

Loven afløses i år af en ny og netop vedtaget lovpakke om overvågning, den såkaldte Investigatory Powers Act.

Myndighedernes muligheder for at overvåge borgerne bliver endnu mere vidtgående i den nye lov, og EU-dommen anses derfor for at være umiddelbart gældende også for den nye britiske lov.

EU-dommen er et alvorligt politisk nederlag for den britiske regering, der har investeret betydelig prestige i at få den kontroversielle lovpakke vedtaget.

En række fremtrædende britiske iagttagere vurderer, at EU-dommen vil tvinge regeringen til at gennemføre markante ændringer i Investigatory Powers Act, der skal træde i kraft i 2017.

EU-domstolen er klar i sin dom og skriver blandt andet, at den britiske lovgivning åbner for en grad af overvågning af borgerne, der “ikke kan retfærdiggøres inden for rammerne af et demokratisk samfund”.

Et af de nye elementer i Investigatory Powers Act er, at overvågningen af borgerne fremover vil blive holdt hemmelig, ikke alene for borgerne men også for domstolene.

En britisk borger kan derfor nu komme til at opleve, at blive anklaget for alvorlige forbrydelser ved en britisk domstol, uden at kunne få oplyst, hvad anklagen bygger på, og uden at hverken forsvarer eller domstolen vil kunne få indsigt i den offentlige anklagers materiale.

Når spørgsmålet om grundlaget for anklagerne kommer op i løbet af en retssag, er den offentlige anklager ligefrem forpligtet ifølge loven til at lyve i retten for at skjule den overvågning, der har fundet sted, og som danner grundlag for anklagerne.

Lovgivningen vil pålægge alle teleselskaber og internetudbydere at opbevare detaljerede data om kundernes anvendelse af telefoni og internettet, men i praksis vil sikkerhedsmyndighederne udvælge, hvilke teleselskaber, der skal opfylde kravet.

Det vil imidlertid være forbudt for teleselskaber og internetudbydere at oplyse deres kunder om, hvorvidt der overvåges eller ej i det pågældende selskab.

I forbindelse med at Storbritannien nu er på vej ud af EU, rejser den britiske lovgivning en række alvorlige spørgsmål for udveksling af persondata med EU-landene.

EU-lovgivningen forbyder udveksling af persondata med lande, der ikke lever op til at sæt af minimumsstandarder for sikring og overvågning af persondata, og den britiske regering har nu EU-domstolens ord for, at den britiske lovgivning ligger betydeligt på den forkerte side af disse minimumsstandarder.

Fastholder Storbritannien den netop vedtagne lovgivning, vil det derfor kunne få uoverskuelige konsekvenser for alle de virksomheder, der udveksler persondata med lande i EU, fra Amazon til banker og hospitaler.

Henvisninger og baggrund: 02.01.2017