Kunstig intelligens: Øget pres for standarder

Revolutionen fra Skyen handler ikke mindst om udbredelse af kunstig intelligens. Men der der er brug for standarder for at opnå det store gennembrud.

Kunstig intelligens kan få samme vidtrækkende betydning for samfundsudviklingen i det 21. århundrede, som udbredelsen af elektricitet havde i det 20. århundrede.

Udbredelsen af en stabil elforsyning til virksomheder og husstande var stærkt medvirkende til at sætte turbo på teknologiudviklingen i det 20. århundrede, og i dag er elforsyning en grundlæggende forudsætning for den daglige drift af et moderne samfund.

Men vejen til en standardiseret elforsyning var lang og kringlet.

Frem til omkring 1945 var elforsyningen i Danmark baseret på over 500 små lokale kraftværker, der opererede med næsten lige så mange forskellige strømstyrker fordelt på både jævnstrøm og vekselstrøm.

Standardiseringen på 220 volt vekselstrøm blev først afsluttet i løbet af 1960’erne, hvor de sidste områder af København kom med på 220-volt nettet.

Udviklingen af kunstig intelligens er i dag på samme stadie som elforsyningen i 1930-erne.

Hver producent opfinder den dybe tallerken, og sørger omhyggeligt for, at deres system er lukket omkring deres egen teknologi.

Teknologiudviklingen inden for AI befinder sig endnu i den fase, hvor der ikke er defineret en dominerende standard, og hvor alle producenter derfor håber, at deres teknologi vil vinde, og at de dermed kan skabe den næste “Windows”-dominans i markedet (og “Microsoft”-værdi på børsen).

Det er et delikat spil, for alle aktører er bevidste om, at markedet for kunstig intelligens aldrig for alvor bliver til noget, før der er blevet etableret nogle solide fælles standarder.

Førerløse biler skal kunne kommunikere indbyrdes, uanset hvem, der har produceret dem.

Men hvem åbner først op for konkurrenterne?

Vil Microsoft åbne for, at Apples digitale assistent Siri, kan indgå i en dialog med Microsofts Cortana. Vil IBM åbne for, at deres Watson Health Cloud kan kommunikere sømløst med Microsofts Health Cloud og vise versa?

I princippet er svaret “Ja” til alle spørgsmål, og den tekniske del af svaret er “API’er”, der åbner for en vis sammenhæng mellem systemerne. Men det er mere retorik end realitet.

Udviklingen af kunstig intelligens er ekstremt kostbart, og de store teknologivirksomheder investerer hvert år milliarder i produktudvikling, uden at det altid står klart, hvordan virksomhederne efterfølgende kan tjene penge på deres nye, smarte teknologier.

Deres tilskyndelse til at åbne teknologierne for konkurrenterne og basere deres udviklingsarbejde på åbne standarder (der endnu ikke er udviklet) er derfor begrænsede.

På den anden side, så er der efterhånden investeret så mange milliarder dollar i kunstig intelligens, at behovet for standarder presser sig på, fordi standarder vil være afgørende for at markedet for alvor kan vokse.

Samtidig er teknologivirksomhederne under stigende pres fra politikere og borgere for at tilvejebringe større åbenhed om, hvordan kunstig intelligens fungerer.

Det meste kunstige intelligens er på den ene eller den anden måde baseret på, at systemerne bliver “oplært” af informationer, der stammer fra forskellige eksisterende databaser. For at systemet kan genkende en hund på et billede, bliver systemet “oplært” ved at blive vist hundrede tusinder af billeder med hunde.

Men hvordan systemet er blevet trænet, hvilke data, der er blevet anvendt, og hvordan systemet er blevet programmeret til at analysere data, når det kommer i brug, det er alt sammen en viden, der ejes af den virksomhed, der har udviklet systemet, og denne viden bliver kun sjældent delt med andre.

Det har dog vist sig, at denne metode med “oplæring” medvirker til at give systemerne de samme fordomme, som dem, der måtte findes i de data, der er anvendt til “læringen”.

For eksempel kan et system til automatisk vurdering af kreditværdighed vise sig at have fået overført en fordom om, at nogle befolkningsgrupper er mindre kreditværdige end andre, selvom der ikke findes hårde data, der understøtter denne fordom.

Når systemerne efterhånden kommer til at gennemsyre vores hverdag fra transport til indkøb og også kommer i brug til vurdering og behandling af sygdomme, så stiger behovet for, at offentligheden får indsigt i hvordan den kunstige intelligens er skruet sammen.

Det er heller ikke vanskeligt at forestille sig, at der vil blive udviklet en offentlig regulering af, hvordan systemerne må skrues sammen, og den slags regulering vil også kræve en helt anden form for gennemsigtighed, end den der præger dagens marked.

Presset for standarder vil derfor være stigende, og 2017 kan bliver året, hvor udviklingen af kunstig intelligens tager de første skridt mod 220 volt.

eBay grundlægger Pierre Omidyar og LinkedIn medstifter Reid Hoffman er blandt bidragyderne til en ny fond der råder over 27 millioner $, og som har til formål at fremme forskning i kunstig intelligens i offentlighedens interesse.

Henvisninger og baggrund: 16.01.2017