Sundhedssektoren: Vigtigste Regionsvalg i årtier

Automatisering og digitale sundhedsydelser rejser dramatiske perspektiver for den danske sundhedssektor.

De regionspolitikere, der bliver valgt ved Regionsvalget den 21. november, står over for deres livs opgave, når de overtager det politiske ansvar for driften af den danske sundhedssektor.

En aldrende befolkning, mangel på sundhedsfagligt personale, pressede budgetter og en skelsættende teknologiudvikling udgør tilsammen en krævende dagsorden for hele sundhedsområdet.

Indførelsen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland, har givet et lille forvarsel om, hvad der venter.

Sundhedsplatformen er et traditionelt It-system, der bygger på velkendt teknologi. Systemet har i mange år været anvendt på store hospitaler i USA.

Alligevel er indførelsen af Sundhedsplatformen forløbet alt andet end glat. Lægerne er i oprør. Ventelisterne vokser. Produktiviteten er faldet. De forventede besparelser er blevet til nye udgifter.

Den bølge af ny teknologi, der nu står for døren i sundhedssektoren, er af en helt anden kaliber end Sundhedsplatformen.

Automatisering

Sundhedsplatformen er i denne sammenhæng ikke “ny teknologi”. Platformen bygger på et traditionelt, administrativt It-system, der er blevet anskaffet for at afløse et ældre administrativt It-system, der var nedslidt.

De nye typer af It-systemer, der nu er på vej, peger frem mod en helt ny form for automatisering på de fleste områder inden for sundhedssektoren.

Blandt eksperter i den internationale sundhedssektor forventes det, at automatiserede systemer hen over de kommende ti år vil kunne overtage en lang række funktioner i sundhedssektoren.

Perspektivet er, at systemerne vil kunne stille diagnoser og tilrettelægge den mest hensigtsmæssige behandling for mange patienter. Systemerne vil kunne anvendes til fortolkning af røntgenbilleder og blodprøver, valg af medicin og til kontrol af behandlingsforløb.

I England afprøves der for tiden automatiserede systemer, der kan besvare en stor del af borgernes henvendelser til lægevagten.

I samspil med de seneste års gennembrud inden for genteknologi, vil automatiserede systemer også kunne anvendes til at tilrettelægge medicinske behandlinger, der er skræddersyet til den enkelte patient.

“I øjeblikket er vi i en fase, hvor de fleste rutinemæssige medicinske undersøgelser er ved at blive smartphone-medierede – ikke kun kardiogrammet, men også trommehindeinspektioner, søvnapnø-detektion, hæmoglobinprøve, vitale tegn som blodtryk og iltkoncentration i blodet. Alle disse undersøgelser bliver billigt tilgængelige for forbrugerne via deres telefoner. Det er et stort skridt fremad i forhold til de første apps til måling af motion og bevægelse. Smartphonen bliver fremover det centrale omdrejningspunkt for vores brug af sundhedsydelser”.
Eric Topol, ledende videnskabelig medarbejder ved Scripps Translational Science Institute, der har modtaget en statslig bevilling på 207 millioner Dollar (ca. 1,3 milliarder kroner) til forskning og udvikling i forbindelse med det nationale program for Precision Medicin, eller genetisk tilpassede behandlinger.

Øget efterspørgsel

Udbredelsen af automatiserede systemer vil berøre næsten alle faggrupper og vil uvilkårligt få vidtrækkende konsekvenser for arbejdsforholdene i sundhedssektoren.

For patienterne vil mødet med et tiltagende automatiseret sundhedsapparat kunne komme til at virke koldt og fremmedgørende, men det realistiske alternativ vil nemt kunne blive en venteliste.

Nye og ofte kostbare behandlingsmuligheder medfører en stadigt forøget efterspørgsel efter sundhedsydelser, og inden for de nuværende rammer vil hverken bygninger, personale eller budget i sundhedssektoren kunne forventes at være tilstrækkelige til at rumme den forudsete vækst i behovet for behandling.

Tendensen er den samme i de fleste velhavende OECD-lande, og en målrettet omstilling til automatisering kan være den eneste farbare vej til at sikre et tilstrækkeligt udbud af kvalificeret behandling inden for en økonomisk ramme, der ikke vokser hurtigere end den almindelige økonomisk udvikling.

Det store spørgsmål, som sundhedssektoren i Danmark nu står overfor, er derfor, hvordan en omstilling til øget automatisering kan gennemføres.

Det bliver de nyvalgte regionspolitikere, der i de kommende fire år vil stå med det politiske ansvar for at komme frem til realistiske svar.

Et digitalt sundhedsmarked

De tech-virksomheder, der står bag produktudviklingen af denne nye generation af automatisering, investerer tilsammen milliarder af dollars i forskning og udvikling, der sigter mod automatisering inden for sundhedsområdet.

En betydelig del af produktudviklingen retter sig mod løsninger, der er henvendt direkte til forbrugerne.

Forbrugerne kan derfor i de kommende år forvente at få adgang til et bredt udbud af kommercielle sundhedsydelser tilbudt via apps direkte fra store tech-virksomheder som Apple, Microsoft og Google.

Apple arbejder på at kunne tilbyde en sammenhængende sundhedsløsning, der kombinerer personlige sundhedsdata fra sundhedssektoren med løbende helbredsmålinger fra Apples egne apps. På den måde vil Apple kunne give sine kunder et unikt indblik i deres individuelle helbredstilstand. Automatiserede systemer kan herefter anbefale personligt tilpassede ændringer i kost eller motionsvaner. Perspektivet er, at disse systemer vil kunne give tidlige advarsler om optræk til hjerteproblemer og andre alvorlige sygdomme. (Kilde: CNBC, Juni 2017)

Andre forbrugervendte apps er på vej fra de globale medicinalvirksomheder, der på den måde får en enestående mulighed for at komme i direkte dialog med forbrugerne af deres produkter.

Sundhedsydelser, der produceres inden for automatiserede systemer og som distribueres via apps i et kommercielt sundhedsmarked, vil kunne opnå en høj kvalitet, fordi løsningerne vil kunne trække på et internationalt erfaringsmateriale, der vil kunne bygge på millioner af patientforløb inden for bestemte typer af sygdomme.

I Danmark kan efterspørgslen efter denne nye form for kommercielle sundhedsydelser blive styrket af, at en forholdsvis stor andel af forbrugerne kan forventes at få tilskud til ydelserne gennem private sundhedsforsikringer, der er knyttet til deres job.

Sundhedsdata som møntfod

Udviklingen af et internationalt og digitalt sundhedsmarked vil kunne blive en gevinst for den formelle sundhedssektor i Danmark, fordi mange borgere vil kunne vælge at få undersøgelser, analyser, diagnoser og behandlingsplaner leveret gennem denne nye, kommercielle kanal. Det vil kunne medvirke til at lette presset på den formelle sundhedssektor.

Men for at høste disse fordele må den formelle sundhedssektor være åben for et samarbejde, sådan at sektoren er i stand til at tage stafetten, der hvor de kommercielle løsninger holder op, og uden at borgerne skal starte hele processen forfra.

Ved at åbne for et samarbejde vil sundhedssektoren kunne blive et integreret led i et internationalt marked, hvor der udveksles digitale sundhedsløsninger på kommercielle vilkår, og hvor den danske sundhedssektor vil kunne optræde både som kunde og som leverandør.

Valutaen på det fremvoksende internationale marked for digitale sundhedsløsninger vil blive opgjort i Dollars eller Euro, men den virkelige møntfod vil være data, eller mere præcist, sundhedsdata.

Hvis man råder over gode sundhedsdata, kan man være en interessant samarbejdspartner, fordi de virksomheder, der udvikler løsninger til automatisering, skal bruge store mængder af pålidelige data om konkrete patientforløb for at kunne gennemføre deres udviklingsarbejde. Jo flere millioner veldokumenterede patientforløb, der kan stilles til rådighed, des bedre.

I Danmark råder sundhedssektoren over fremragende sundhedsdata, og der gøres en stor indsats for at udnytte disse data. På dette felt er den danske sundhedssektor i verdensklasse.

Et laboratorium på Stanford Universitet har udviklet et automatiseret system, der kan identificere forskellige former for hudkræft. Systemet er trænet på grundlag af 129.450 kliniske billeder, der viste 2.032 forskellige hudsygdomme. Ved at analysere billeder af hudsygdomme optaget med en mobiltelefon kan systemet stille en diagnose med samme præcision som en kontrolgruppe af speciallæger. Denne type af automatiserede systemer, der anvender mobilens almindelige kamera, kan udføre diagnoser uden besøg på en klinik, og vil derfor kunne anvendes med meget lave omkostninger. En mobil app fra SkinVision, er allerede blevet benyttet til at foretage over 3 millioner diagnoser. En tilsvarende app fra Face2Gene er udviklet til at identificere genetiske sygdomme hos børn baseret en en analyse af et portrætfoto på mobilen. (Kilde: Nature, Februar 2017, SkinVision.com og Face2Gene.com)

Men indtil videre har de danske myndigheder valgt at holde deres sundhedsdata tæt til kroppen, forstået på den måde, at data kun i begrænset omfang deles med andre parter uden for Danmark.

Omstilling til Skyen

Den første forudsætning for, at sundhedssektoren i Danmark kan iværksætte en målrettet omstilling til automatisering, vil være, at der findes en model for, hvordan danske borgeres sundhedsdata kan komme til at indgå i et dynamisk samspil med internationale, kommercielle virksomheder i det fremvoksende marked for digitale, automatiserede sundhedsydelser.

Det betyder blandt andet, at den danske sundhedssektor må kunne anvende løsninger fra Skyen, det vi sige, åbne for anvendelse af moderne It-løsninger, der produceres i globale datacentre, og som stilles til rådighed over nettet.

Både teknisk og juridisk repræsenterer dette første skridt i udviklingen af automatisering i den danske sundhedssektor en hårknude af problemer, der ikke bliver mindre indviklet, når de nye EU-regler for behandling af sundhedsdata træder i kraft i foråret 2018 som en del af Persondataforordningen.

Det er en vanskelig sag at få løst, men Finland og Storbritannien er eksempler på lande, hvor myndighederne arbejder pragmatisk og målrettet på opgaven, og hvor der er opnået betydelig fremdrift.

For de kommende regionspolitikere bliver det en særlig udfordring, at de fleste aspekter af hele det grundlæggende spørgsmål om anvendelsen af sundhedsdata ikke kan afgøres i regionerne, men skal besluttes på Christiansborg.

I den sammenhæng kan danske borgeres anvendelse af deres egne sundhedsdata blive en døråbner, fordi den enkelte borger må antages at have ret til at stille sine private sundhedsdata til rådighed for Google eller Apple eller en anden leverandør af sundheds-apps.

Hvis denne kanal for privat udveksling af sundhedsdata bliver gjort tilgængelig og systematiseret, for eksempel via webportalen, Sundhed.dk, vil det kunne medvirke til at åbne sluserne for anvendelse af danske sundhedsdata i en international sammenhæng.

Investeringer og kompetencer

Når problemet med anvendelse af sundhedsdata er blevet løst, vil den næste udfordring straks melde sig, nemlig at finde penge til at iværksætte en systematisk omstilling til automatisering.

Siden 2014 har små, nystartede virksomheder i USA rejst over 25 milliarder dollars (ca. 160 milliarder kroner) til udvikling af digitale sundhedsydelser. (Kilde: The Economist, 2017)

Regionerne har meldt ud, at der er brug for fire milliarder kroner, der skal være øremærket til dette formål. De kunne ligeså så godt have sagt otte eller tolv milliarder, og det ville stadig kun være en forholdsvis beskeden procentdel af det årlige offentlige forbrug til sundhedssektoren, der udgør omkring 150 milliarder kroner.

Regionerne kan dog ikke selv opkræve hverken det ene eller det andet beløb i nye skatter, men skal have grønt lys fra Christiansborg, hvor det finanspolitiske fokus p.t er på skattelettelser og afgiftsnedsættelse på biler. Ideen om at bruge fire, fem milliarder kroner øremærket til anskaffelse af en ny og uprøvet generation af It-løsninger i sundhedssektoren, er ikke noget fremtrædende tema i den politiske debat på Christiansborg.

Men hvis man så alligevel fandt disse penge, så ville den tredje store udfordring for omstillingen i sundhedssektoren straks materialisere sig, nemlig mangel på personer med de relevante kvalifikationer til at føre automatiseringen ud i livet.

I Danmark uddannes der kun ganske få unge inden for de It-specialer, der er knyttet til udviklingen af automatisering i sundhedsvæsnet, og ifølge EU-kommissionen vil der allerede i 2020 være et underskud på 800.000 kandidater inden for det digitale felt på det europæiske arbejdsmarked.

I Danmark starter fødekæden for produktionen af disse kandidater i folkeskolen. Når ungdomsårgangene når frem til gymnasierne, er det kun et mindretal, der har lært matematik og fysik på det niveau, der er brug for. Når årgangene når frem til universiteterne, er fødekæden svundet ind til næsten ingenting. Antallet af unge kvinder, der går ind i disse fag, er tæt på nul. Mekanikken i fordelingen af ressourcer til universiteterne betyder desuden, at når der ikke kommer flere studerende til et fag, så falder tildelingen af ressourcer til forskning og undervisning, og så er der endnu flere unge, der vælger fagene fra.

Brug for politisk håndværk

En tro på, at det hele nok skal gå alligevel, kan vise sig at være naiv.

Sundhedssektoren er en kompliceret maskine. Den kan gå i stykker, og er den først gået i stykker, kan det være uoverskueligt at få den repareret.

I England er store områder af den offentligt finansierede sundhedssektor tæt på et sammenbrud. Tidligere på året advarede det britiske Røde Kors om en “humanitær krisetilstand” i England på grund af kaos i flere områder af sundhedssektoren.

Det samme kan ske i Danmark.

Nogle ledere i den britiske sundhedssektor ser ingen anden vej ud af krisen, end at omstillingen til automatisering vil lykkes. Der er derfor blevet iværksat en hel række banebrydende projekter om udvikling og anvendelse af automatiserede systemer i den britiske sundhedssektor.

“En væsentlig del af de kommende års efterspørgsel efter sundhedsydelser skal nødvendigvis tilvejebringes gennem nye teknologiske løsninger, der gør det muligt at producere ydelserne med meget lave omkostninger. Hvert et hjørne og hver en krog af sundhedsvæsenet vil på den ene eller den anden måde blive påvirket af denne omstilling .”
Keith McNeil, Chief Clinical Information Officer i det britiske sundhedsvæsen, NHS.
(Kilde: Financial Times, Januar 2017)

I England har man den store fordel, at det strømmer til landet med tusinder af talentfulde unge mennesker med netop de særlige kompetencer, der er brug for til udvikling af automatisering, og nogle af verdens førende private virksomheder inden for dette felt findes i dag i Storbritannien.

I Region Hovedstaden er der en vision om, at København i lighed med England skal blive et af de førende globale centre for udvikling af automatisering i sundhedssektoren.

Men umiddelbart har regionerne begrænsede muligheder for at tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for at realisere visionen, fordi alle spørgsmål om anvendelse af sundhedsdata, finansiering af udviklingsarbejdet og prioritering inden for uddannelsesområdet bliver besluttet på Christiansborg.

Det nye hold af regionspolitikere, der bliver valgt til november, står derfor overfor en vanskelig opgave, når de skal forsøge at få driblet en målrettet omstilling til automatisering i gang i sundhedssektoren.

Henvisninger og baggrund: 09.10.2017