MiFID II: Skarpt lys på alle hjørner af finanssektoren

Finanskrisen, der for alvor brød ud i 2008, kostede mange millioner mennesker deres opsparing, deres job og deres hjem.

I dag, ti år senere, er der stadig to millioner flere arbejdsløse i Europa, end der var, da krisen brød ud.

En stor del af de arbejdsløse er unge, der aldrig har opnået nogen tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den tiltagende politiske ustabilitet i Europa er en direkte udløber af denne sociale katastrofe.

Som alle andre store kriser var finanskrisen en ulykke, der ikke kunne ske.

EU-landene havde i 2008 netop gennemført en vidtgående regulering af den finansielle sektor, der allerede på det tidspunkt var en af de mest digitale brancher i Europa, og som benyttede internettet og Skyen som ramme om hovedparten af branchens aktiviteter.

MiFID-direktivet (Markets in Financial Instruments Directive), der trådte i kraft den 3. januar 2008, udgjorde – selv efter EU-målestok – et enormt lovkompleks, der af mange blev anset for at være et skoleeksempel på dirigistisk overkill.

Men ved det første sammenstød med virkeligheden i september samme år viste reguleringen sig at være utilstrækkelig til at bringe den eskalerende finanskrise under kontrol, og krisen bragte Euro-samarbejdet og hele EU-samarbejdet på randen af et sammenbrud.

Det økonomiske chok forplantede sig til et lige så stort politisk chok, og en af de politiske reaktioner var at udarbejde en ny og endnu mere vidtgående regulering af de finansielle markeder.

“Finanskrisen fik alle til at indse, hvor uigennemsigtige markederne var. For visse produkter viste det sig, at ingen vidste, hvem der ejede hvad, eller hvem, der skyldte hvad og til hvem.”
International Finance Law Review, 14-09-2017

Det resulterede i et nyt direktiv, MiFID II, der anses for at være noget af det mest omfattende og teknisk komplicerede regulering, der nogensinde er gennemført.

MiFID II er netop trådt i kraft, præcis ti år efter det første direktiv.

Gennemsigtighed

MiFID II fungerer som en usædvanlig kraftig projektør, der kaster sit lys ud i selv de fjerneste afkroge af de finansielle markeder.

Samtidig med at de fleste aktiviteter på de finansielle markeder nu kommer frem i lyset, så stiller direktivet krav om, at aktørerne på markedet rapporter om alt, hvad de foretager sig.

Formålet er at sikre, at det europæiske samfund ikke én gang til bliver udsat for en ødelæggende finanskrise, som de færreste havde set komme.

Der er næppe mange, der har illusioner om, at MiFID II vil være nogen garanti mod kommende finanskriser, men lovgivningen skal sikre, at en ny krise ikke kommer som et chok, og at der vil være bedre muligheder for at dæmme op for en krise, inden den løber amok, som det skete i 2008.

MiFID II vil sikre, at det i hvert fald ikke vil skorte på data om, hvad der sker på de finansielle markeder.

Men der er skeptikere, der har stillet spørgsmål ved, om de europæiske myndigheder i praksis vil kunne overskue de kolossale mængder af data, der nu løbende bliver indrapporteret fra aktørerne på de finansielle markeder om alt mellem himmel og jord.

I de første uger efter at direktivet er trådt i kraft, har der vist sig vanskeligheder med at håndtere nogle af direktivets komplicerede procedurer.

EU-myndighederne har derfor været tvunget til at udsætte nogle dele af direktivet, samtidig med at der i forskellige komiteer arbejdes på højtryk med at udrede, hvordan direktivet skal fortolkes.

Hele øvelsen kompliceres af, at en del EU-medlemslande endnu ikke har gennemført den nødvendige nationale følgelovgivning.

Desuden er det fortsat uklart, hvordan direktivet kommer til at påvirke udenlandske finansielle virksomheders muligheder for at drive forretning i Europa.

Afsløringer

Projektørlyset, der nu rettes mod denne ekstremt lukrative branche, hvor millionlønninger er standard, har allerede bragt historier om problematiske forretningsmetoder for dagen.

På baggrund af data, der nu er blevet offentligt tilgængelige, kunne Financial Times i sidste uge afsløre, at nogle af de største og mest respekterede finanshuse i årevis har misinformeret deres kunder om, hvor meget det koster at være kunde i deres forretninger.

Finanshusene har levet op til de gældende krav om gennemsigtighed, som brancheforeninger og tilsynsmyndigheder har fastlagt i fællesskab, og som indtil nu har været anset for at give et retvisende billede.

Men de data, der nu kommer frem i lyset som følge af MiFID II, viser, at kundernes reelle omkostninger ved at benytte finanshusenes serviceydelser i mange tilfælde er tre eller fire gange højere end det, som kunderne er blevet oplyst om.

29012018-02MiFID II-projektørerne – og en kvalificeret presse – vil kunne forventes at få bragt flere eksempler på den slags forretningsmetoder frem til offentlig skue.

Det er mere usikkert om MiFID II vil kunne medvirke til at dæmme op for den tiltagende frustration blandt millioner af vælgere ud over Europa over de vedvarende økonomiske følger af finanskrisen i 2008.

Henvisninger og baggrund: 29.01.2018