Software: Producenter blokerer for vidensdeling

Skyen har revolutioneret markedet for software.

De fleste virksomheder skifter nu gradvist deres traditionelle It-systemer ud med nye løsninger fra Skyen, og næsten al vækst hos traditionelle softwareproducenter som SAP, Oracle og Microsoft kommer i dag fra virksomhedernes løsninger i Skyen.

En af virkningerne af denne udvikling er, at kunderne får bedre muligheder for at diskutere svagheder og fejl ved systemerne, både med hinanden og med leverandørerne.

Enhver bruger, der har de nødvendige rettigheder, har direkte adgang til løsninger fra Skyen via en almindelig browser, og producenterne har derfor vanskeligt at begrænse brugernes adgang til at diskutere funktionaliteten med andre brugere hos forskellige kunder over det meste af verden.

Denne åbenhed er med til at fremme produktudvikling og fejlrettelser, blandt andet fordi mange professionelle brugere bidrager aktivt – og gratis – til hele denne form for aktiv vidensdeling.

Åbenheden om svagheder og fejl ved løsninger fra Skyen står i kontrast til de vilkår for vidensdeling, der ofte er gældende for traditionelle softwareløsninger.

Med traditionelle softwareløsninger overlader softwareproducenter en kopi af hele den software, som løsningen bygger på, til kunden, og kunden skal så selv installere og drive denne software for at få adgang til funktionaliteten.

Det udsætter softwareproducenterne for en risiko for, at softwaren kommer i de forkerte hænder, for eksempel hos en konkurrent.

Det sker ikke med løsninger fra Skyen, hvor producenten hele tiden bevarer fuld kontrol over sin software, fordi kunderne aldrig får adgang til andet end selve funktionaliteten.

Men producenter af traditionelle softwareløsninger må forsøge at beskytte deres intellektuelle ejendomsret ved at pålægge kunderne tavshedspligt og andre begrænsninger i adgangen til at diskutere eller afsløre detaljer om løsningerne, herunder oplysninger om svagheder og fejl.

Mange af de store It-løsninger, der anvendes i sundhedssektoren, er baseret på traditionelle softwareløsninger, og det har lagt en bremse på den form for vidensdeling, der ellers understøtter den faglige udvikling i sundhedssektoren.

De fleste producenter af de store journalsystemer, der anvendes på hospitalerne, har pålagt kunderne på det amerikanske marked en vidtgående tavshedspligt om enhver form for fejl eller svagheder ved systemerne.

Epic’s kontrakt med Contra Costa County i Californien definerer “fortrolige oplysninger” som enhver information om “funktionalitet, drift, brug, kildekode, datastrukturer, implementering eller vedligeholdelse af [softwaren.”
Doctors barred from discussing safety glitches in U.S.-funded software, POLITICO, 09-11-2015

Kunderne, der typisk er store hospitaler, må ikke diskutere de problemer, som de møder, med andre kunder, og hospitalerne må heller ikke informere offentligheden om fejl i softwaren, der fører til driftsmæssige udfordringer for hospitalerne.

Restriktionerne har også medført, at forskere på universiteter er blevet afskåret fra at undersøge årsagerne til mange af de fejlslagne journalprojekter, der har kendetegnet den amerikanske hospitalssektor i de seneste ti år.

Der findes ligefrem eksempler på, at studerende har fået forbud mod at bruge skærmbilleder fra systemerne som dokumentation i eksamensopgaver.

I USA har staten siden 2009 givet 30 milliarder dollars, svarende til over 180 milliarder kr. i støtte til anskaffelse af journalsystemer på private hospitaler.

Mange af de efterfølgende It-projekter har været præget af store vanskeligheder, og en komite af amerikanske lovgivere i kongressen har derfor gennemført en undersøgelse af årsagerne til, at mange projekter er fejlet.

I den forbindelse er der blevet rejst kritik af hele det hemmelighedskræmmeri, der præger ni ud af ti kontrakter om anskaffelse af journalsystemer.

Kontrakterne er udformet sådan, at hospitalerne, der anskaffer løsningerne, er afskåret fra at dele næsten enhver form for viden om systemerne med andre hospitaler.

På den måde bliver det næsten umuligt at dele viden om fejl og mangler, og hospitalerne begår derfor ofte de samme fejl ved anskaffelse og indførelse af systemerne.

I Danmark bygger “Sundhedsplatformen” på et af de store amerikanske systemer, Epic, der er en af de virksomheder, der systematisk har anvendt klausuler om tavshedspligt i kontrakterne med de amerikanske kunder.

De danske myndigheder, der har haft ansvaret for anskaffelsen af Sundhedsplatformen, kan derfor have haft vanskeligt ved at skaffe sig et realistisk billede af kvaliteten af den softwareplatform, som de valgte at købe, fordi alle de eksisterende kunder på det amerikanske marked har været afskåret fra at dele mange relevante oplysninger om systemet, herunder oplysninger om eventuelle fejl.

Efterhånden som løsninger fra Skyen vinder frem inden for sundhedssektoren, vil den form for hemmelighedskræmmeri, der forhindrer faglig vidensdeling, ikke længere kunne opretholdes.

Det vil være til gavn for patienterne, for hospitalerne og sikkert også for softwareproducenterne.

Henvisninger og baggrund: 23.02.2018