Overvågning: Kommet for at blive

Viruskatastrofen har skabt et desperat behov for at forstå og kontrollere den radikalt forandrede omverden. Digital overvågning sættes ind overalt, hvor det er muligt.

Hvis den virus, der i disse uger hærger alverdens lande, medførte en hjertesygdom i stedet for en luftvejssygdom, ville der på nuværende tidspunkt kunne være indsamlet enorme mængder data om sygdommens forløb.

Over 100 millioner mennesker rundt om i verden ejer et Apple Watch, der kan overvåge brugerens hjertefunktion.

De informationer, der registreres i appen, ville automatisk kunne deles med et globalt netværk af forskere, og data fra millioner af brugere kunne analyseres med kunstig intelligens.

En ny smittebærer kunne blive opdaget af en algoritme et sted i Skyen, længe før nogen læge eller den pågældende person selv anede uråd. Detaljerede data indsamlet fra mobiltelefon og smartwatch ville kunne kortlægge den smittede persons færden og kontaktflader og dermed hjælpe til at fastlægge smittevejene.

Der findes (endnu) ingen mulighed for, at man kan overvåge sine luftveje ved hjælp af et smart apparat, der bæres på håndleddet. Men der er med sikkerhed mange sundhedsarbejdere verden over, der lige nu ville ønske, at det var muligt.

For der er et desperat behov for data.

Covid-19 er stadig en gåde, og der findes kun én metode til at knække gåden: møjsommelig indsamling af data om alle aspekter af sygdommen og en tilsvarende møjsommelig bearbejdning og analyse af de indsamlede data.

Lige nu er verden meget langt fra at have pålidelige data om virusudbruddet.

Der er stor usikkerhed om, hvor mange der er smittede, og eksperternes vurdering af hvor mange af de smittede, der dør af sygdommen, varierer derfor fra 4,5 procent til 1,5 procent til “umuligt at vurdere”.

Der er tilsvarende usikkerhed om virkningerne af den undtagelsestilstand, der er blevet indført i store dele af verden i kølvandet på pandemien, men det står klart, at den globale økonomi på få uger er blevet kastet ud i den værste krise i årtier.

“Today’s report confirms, if any were needed, that the US and global economy is experiencing the most severe drop in output and income in modern history.”
David Riley, chief investment strategist
at asset manager BlueBay, i en udtalelse til Financial Times

Finansfolk, der har arbejdet på Wall Street eller i Londons finanssektor i en menneskealder, har opgivet at forklare bevægelserne på markedet. Statistisk er det en tusindårshændelse. Enorme formuer er blevet tabt. Dag efter dag mister millioner af mennesker pludselig deres indkomstgrundlag.

Nationalstaterne er trådt til med historiske hjælpepakker, der på kort sigt vil afbøde de økonomiske tab for borgere og virksomheder. Men disse helt nødvendige hjælpepakker er grundlæggende perspektivløse, for hvor længe kan den statslige udpumpning af penge i det aktuelle omfang fortsætte? Ikke så længe, og hvad så?

30032020-01

30032020-032

Krisen har skabt et desperat behov for at skaffe data om hvert et hjørne af samfundslivet. Systematisk indsamling, behandling og analyse af data er den eneste måde, der findes, til at etablere et grundlag for, at sundhedsarbejdere, politikere, myndigheder, virksomheder og private borgere kan begynde at planlægge rationelt.

Et af de helt centrale nøgleord for en målrettet og langsigtet indsats mod Corvid-19 og dens samfundsmæssige følgevirkninger er derfor, overvågning.

Eksempler på nye initiativer

På King’s College i London, anvender en gruppe forskere en nyudviklet app til at indsamle data om symptomer og sygdomsforløb i befolkningen. 750.000 borgere i Storbritannien har installeret appen og indrapporterer løbende om deres sundhedstilstand.
I denne uge bliver projektet rullet ud i USA, og antallet af brugere kan hurtigt blive tidoblet.
Forskerne bag projektet vil få leveret tonsvis af data i døgnet om mange aspekter af sygdommen, herunder lokationsdata.

I Singapore har myndighederne opfordret befolkningen til at gøre brug af en ny app, der er designet til at advare om at holde afstand til smittede borgere. Appen bliver løbende opdateret med data, der viser, om mobiltelefonens ejer er smittet med Corona. Når appen er installeret, kommunikerer den via Bluetooth med alle andre smartphones, der har appen installeret, og som kommer inden for Bluetooths rækkevidde på gaden, i metroen, på kontoret og alle andre steder. Personer, der har appen installeret, vil automatisk blive advaret, hvis de kommer for tæt på personer, der er smittet. Hvis de selv skulle blive smittet, kan de data, som appen opsamler, anvendes til at kortlægge smittevejene.

Apple har i samarbejde med den amerikanske sundhedsstyrelse sendt en app på markedet, der kan anvendes til at få opdateret og pålidelig information om udviklingen. Samtidig kan appen besvare spørgsmål om symptomer og helbredstilstand via Apples stemmestyrede assistent, Siri. Anvendelsen af appen vil give sundhedsmyndighederne adgang til værdifulde data om, hvordan sygdommen udvikler sig i den amerikanske befolkning, hvilke symptomer borgerne er bekymrede over, hvor appen bliver benyttet og meget mere.

I Hongkong skal alle, der rejser ind i landet, bære et armbånd, der er parret med en mobilapp, som myndighederne anvender til at overvåge, om reglerne for 14 dages karantæne ved indrejse bliver overholdt.

I England udvikler den offentlige sundhedstjeneste, NHS, både kunstig intelligens og apps til at identificere risikogrupper. De anvendes blandt andet til at udsende personaliseret rådgivning til personer, der er i farezonen, og til at indsamle data til brug for kontrol og administration af sygdomsforløb. Samtidig er de praktiserende læger i vidt omfang gået over til at gennemføre alle almindelige konsultationer via telefon eller apps. Hele viften af initiativer bidrager til at indsamle detaljerede sundhedsdata i et format, der kan analyseres med algoritmer.

I Slovakiet er der vedtaget en lov, der giver staten mulighed for at bruge data fra teleselskaberne til at overvåge smittede borgere, for at sikre, at karantænereglerne bliver overholdt. Loven giver Slovakiets sundhedsstyrelse adgang til lokaliseringsdata fra mobiltelefoner specifikt med det formål at dæmme op for spredning af virus.

I USA overvejer Google og Facebook i samarbejde med regeringen at benytte brugerdata til at kortlægge millioner af brugeres bevægelsesmønster for på den måde at få en bedre forståelse af, hvordan virussen spreder sig i USA, og for at måle effektiviteten af opfordringer til at holde afstand. Alle data vil være anonymiseret, og målet er at tilvejebringe et overblik over, hvordan epidemien forløber uden at kompromittere brugernes privatliv.

Virkninger på omverdenen

Da krisen brød ud i Kina, analyserede finansfolk på Wall Street satellitbilleder af trafikmønsteret i de ramte kinesiske storbyer, af forsyningslinjerne til industricentrene og af trafikken til de havnebyer, hvorfra der under normale omstændigheder dagligt fragtes ubegribelige mængder af varer ud til resten af verden.

Lang tid før de første officielle tal blev offentliggjort af de kinesiske myndigheder, havde de amerikanske analytikere på den måde dokumenteret en dramatisk tilbagegang i den økonomiske aktivitet i Kina.

Forskere på et amerikansk universitet anvendte de samme satellitdata til at vise et markant fald i luftforureningen som følge af den omfattende nedlukning i nogle af Kinas største industricentre.

Et af de store paradokser i den aktuelle krise er, at den reducerede luftforurening ifølge de amerikanske forskere vil føre til en væsentlig reduktion i antallet af forureningsrelaterede dødsfald, svarende til 20 gange antallet af dødsofre for epidemien.

I Europa har EU-kommissionen på tilsvarende måde anvendt satellitfotos til at dokumentere virkningerne af den grænsekontrol, som næsten alle EU-lande har indført for at bremse sygdomsspredningen. Billederne viser kilometerlange køer af lastbiler, der venter på at komme videre ved forskellige grænseovergange.

Disse satellitfotos er en levende illustration af, at grænserne i EU netop ikke er lukkede, selvom der i de europæiske nyhedsmedier konsekvent tales om “lukkede grænser”.

Nok er der indført grænsekontrol, der har ført til lange køer af lastbiler, men heldigvis er grænserne stadig åbne som sædvanlig for alt andet end turister (hvis der skulle være nogen).

Hvis grænserne en dag faktisk bliver lukket, vil konsekvenserne hurtigt blive helt uoverskuelige. Hvert et hjørne af EU-landenes samfundsliv er dybt afhængig af indbyrdes samhandel og af samhandel med resten af verden. Et eksempel fra USA kan være illustrativt: 97 procent af al antibiotika, der anvendes i USA, bliver importeret fra Kina.

Rettigheder og en ny normal

Smartphones, apps og internettet har fundamentalt ændret vilkårene for at indsamle enorme mængder af persondata.

Kunstig intelligens har gjort det muligt at finde relevante mønstre i de indsamlede data, og digital overvågning af befolkningens sundhedsdata, af borgernes rejsemønster og af deres kontakter med andre mennesker er blevet en afgørende ressource til at forstå og kontrollere pandemien.

Lige nu er der en tendens til, at hensynet til folkesundheden overtrumfer alle andre hensyn.

Der er derfor ikke den samme opmærksomhed overfor datakontrol og retssikkerhed, som der ville være under normale omstændigheder.

“This is a crisis like no other. Never in the history of the IMF we have witnessed the world economy coming to a standstill. It is way worse than the global financial crisis.”
Kristalina Georgieva, managing director of the IMF i en tale til WHO

Over det meste af verden har myndighederne fået – eller taget sig – ret til at indsamle nødvendige data, næsten for enhver pris.

I EU har det medført, at det stort anlagte program om en ny digital dagsorden for Europa er blevet sat på pause, fordi flere af de initiativer, der netop skulle sikre borgerne bedre beskyttelse af persondata, kommer på tværs af det åbenlyse behov, der lige nu er for at indsamle og behandle data, næsten uanset hvor de stammer fra, eller hvordan de er blevet fremskaffet.

Fra flere sider lyder der nu advarsler om, at myndighedernes indsamling af data og overvågning af befolkningens sundhedstilstand går for vidt, og at grundlæggende borgerrettigheder allerede er truet.

Kritikken afspejler, at dele af offentligheden i Vesten har zero tillid til, at myndighederne vil udvise ansvarlighed i anvendelsen af de ekstraordinære rettigheder til overvågning, som de i ly af krisen har fået stillet til rådighed.

Men på trods af protesterne kan overvågningen forventes at blive intensiveret.

Endnu er det usikkert, hvornår og hvordan verden kan komme tilbage til en slags normal dagligdag. Forskere på Imperial College i London forudser en situation, hvor tilbagevendende perioder med nedlukning af store dele af samfundet bliver normen i ganske lang tid fremover.

Tilbagevendende nedlukninger vil kunne medføre, at overvågning og kontrol bliver udbredt overalt i forsøget på at dæmme op for nye store udbrud af smitte.

Gideon Lichfield, redaktør på MIT Technology Review, forventer, at vi vil vænne os til det.

“Den indgribende overvågning vil blive betragtet som en lille pris at betale for den grundlæggende frihed til at være sammen med andre mennesker”, skriver Lichfield i en kommentar i Technology Review.

21022020-01


Henvisninger og baggrund, 30-03-2020