Corona-apps: Et halmstrå i vinden

Apps til viruskontrol skal bane vejen for en genåbning af samfundet. Men er det realistisk?

Hvornår kan samfundet åbnes igen efter nedlukningen?

Jeremy Farrar, direktør for den britiske Wellcome Trust og medlem af den britiske regerings videnskabelige rådgivningsgruppe, sagde i et interview med BBC den 11. april, at en vaccine er “vores eneste virkelige exit strategi”.

Samtidig advarede Jeremy Farrar mod urealistiske forventninger til, hvornår en vaccine kan være til rådighed i tilstrækkeligt omfang.

Fra det tidspunkt, hvor der er udviklet en brugbar vaccine, “vil det kunne tage mindst et år at producere tilstrækkeligt store mængder”, sagde Farrar, og fremhævede samtidig, at dette scenarie ville indebære realiseringen af et vaccinationsprogram, der “i omfang og tempo er uden fortilfælde”.

Ifølge Farrar bliver det i bedste fald sommer 2021, før samfundet kan lukkes op uden risiko for nye, store udbrud af smitte.

Rapporter fra Sydkorea om virustilfælde hos over 100 personer, der ellers var raskmeldte efter tidligere smitte, og som derfor antageligt skulle være immune, kaster ifølge Farrar en mørk skygge over udsigterne for at opnå et gennembrud for en vaccine.

Disse dystre perspektiver for en genåbning af samfundet blev søndag den 12. april gentaget af EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, der i et interview med den tyske avis Bild sagde, at den eneste holdbare exit-strategi for den samfundsmæssige nedlukning er en vaccine, der tidligst kan forventes at være til rådighed om 12 måneder.

Senest har generalsekretæren for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, tilsluttet sig vurderingen af, at en vaccine er den eneste holdbare exitstrategi, og at tidsperspektivet er mindst 12 måneder.

Dette lange tidsperspektiv rejser et dramatisk dilemma: På den ene side, så ligger en sundhedsmæssig forsvarlig genoptagelse af den økonomiske aktivitet i Europa mindst 12 måneder ude i fremtiden, men på den anden side, så vil en fortsat nedlukning af store dele af samfundet frem til sommeren 2021 få helt uoverskuelige konsekvenser for den europæiske økonomi.

Næstformanden i den Europæiske Centralbank, Luis de Guindos, advarede i Påsken i et interview med den spanske avis, La Vanguardia, om, at en fortsat nedlukningen i tre måneder ville medføre “et økonomisk tilbageslag i Eurolandene på 10 pct.”
Lande som Spanien, der er særligt afhængig af turisme, vil blive endnu hårdere ramt.

Ifølge Luis de Guindos vil tre måneders nedlukning stille Eurolandene over for et ekstraordinært finansieringsbehov i 2020 på 1 til 1,5 billioner euro, et beløb “af en størrelsesorden, som vi aldrig før har set”.
(En billion er en million millioner).

Den 14. april sagde sagde Den Internationale Valutafonds cheføkonom, Gita Gopinath, ifølge Financial Times, at “vi står over for den værste økonomiske krise siden den store depression i 1930’erne”.

I Storbritannien fremlagde regeringens budgetkontor umiddelbart efter Påske en beregning, der forudser et fald i produktionen på 35 pct. i 2. kvartal, hvis den nuværende nedlukning fortsætter i de kommende tre måneder. De ekstraordinære statslige omkostninger, der ville være forbundet med et så drastisk fald i produktionen, vil ifølge budgetkontoret føre til det største statsunderskud i Storbritannien siden Den 2. Verdenskrig.

En nedlukning, der fortsætter ikke i 3 men i 12 måneder vil have ødelæggende økonomiske konsekvenser, og uanset de sundhedsmæssige aspekter, så vil det økonomiske og sociale pres for at genåbne den europæiske økonomi inden sommeren kunne vise sig at være uimodståeligt.

Flere europæiske lande planlægger derfor nu en gradvis genåbning, selvom det sker med en betydelig risiko for at fremprovokere nye store bølger af smitte.

Hvis genåbningen medfører, at smitten tager fart, vil det kunne blive nødvendigt at lukke ned igen.

Et sådant Stop-Go scenarie vil inden længe kunne bringe sundhedssektoren i EU-landene på randen af kaos, og vil samtidig kunne medføre et regulært økonomisk sammenbrud i flere grene af økonomien.

Den altoverskyggende dagsorden i Europa er derfor lige nu at gennemføre en gradvis genåbning af samfundet for at forhindre et økonomisk kollaps men uden at udløse nye store udbrud af smitte.

Intelligent åbning

I forsøget på at udføre denne uhyre vanskelige linedans planlægger myndigheder over hele Europa nu at kontrollere smittespredningen inden for geografisk afgrænsede områder, blandt andet ved hjælp af mobil-apps kombineret med store databaser i Skyen, hvor data kan analyseres med kunstig intelligens.

Myndighederne i EU-landene har allerede udgivet flere af den type apps, der i store træk kan opdeles i tre kategorier:

  • Indsamling af data
  • Kortlægning af smittekæder
  • Kontrol af persontrafik


Indsamling af data

I Tyskland opfordres borgerne til at tilmelde sig en frivillig indsamling af sundhedsdata via smartwatches og fitness trackere. Der findes over en million brugere af den type personlige måleapparater i Tyskland, der automatisk overvåger brugeres puls, temperatur og søvnmønster. De indsamlede data analyseres på grundlag af tidligere udviklede modeller for overvågning af udbredelsen af almindelig influenza. Metoden bidrager til at etablere et forholdsvis detaljeret geografisk overblik over udbredelsen af smitte.

I Frankrig har myndighederne åbnet en hjemmeside med et spørgeskema, som borgerne kan benytte til at teste deres sundhedstilstand. Allerede den første weekend efter at hjemmesiden blev åbnet, havde over en million borgere benyttet testen, hvoraf 120.000 blev opfordret til at søge læge for at blive testet for coronavirus.
Løsningen aflaster lægevagten samtidig med, at der indsamles oplysninger om postnumre fra alle, der benytter testen.

De fleste EU-lande har startet tilsvarende projekter, hvor borgere frivilligt bidrager med data, der kan anvendes af myndighederne til at følge sygdommens udvikling i forskellige geografisk afgrænsede områder.

Kortlægning af smittekæder

Flere lande i Europa planlægger eller har allerede udgivet apps, der sigter mod at kortlægge smittekæder.

De fleste af disse apps fungerer ved, at appen løbende registrerer nærkontakt med andre brugere, der har installeret den samme app på deres mobil. Hvis en bruger senere bliver smittet, kan der sendes en besked til alle app-brugere, som personens mobil har registreret nærkontakt med. Nærkontakt kan defineres som en kombination af afstand ved en kontakt og varighed af kontakten. Alle informationer er anonymiserede, og registreringen foregår ved hjælp af koder, der er knyttet til den enkelte app. Det er de nationale  myndigheder, der udvikler og udgiver apps. Apple og Google har sammen udviklet den bagvedliggende infrastruktur, der anvendes i en del løsninger, og som muliggør opsporing af smittekæder. Apple og Googles løsning sikrer fuld anonymitet.

I Storbritannien har regeringen udgivet en app af denne type. Hvis en bruger via en selvtest på en hjemmeside får mistanke om at være blevet smittet, kan brugeren ændre sin status i appen. Alle personer som brugeren – eller mere præcist, appen – har haft nærkontakt med, vil så få en opdatering i deres egen app om, at der er fundet en mulig smittekilde, svarende til en gul statusmarkering. Hvis personen som selvtestede efterfølgende får bekræftet smitten gennem en formel test i sundhedsvæsnet, vil brugeren modtage besked om dette i sin app. Samtidig vil brugeren modtage en kode, der kan aktiveres i appen, sådan at personens status opdateres til “officielt bekræftet smittet”, der giver en rød markering.
Alle der modtager opdateringen vil så vide, at de inden for en given periode har været i nærkontakt med en person, der er blevet formelt registreret som smittet.
Men ingen – bortset fra sundhedsmyndighederne – vil kunne vide, hvem personen er.

Kontrol af persontrafik

I flere europæiske lande er der blevet udgivet apps, der kan kontrollere om restriktionerne på persontrafik bliver overholdt.

I Frankrig skal alle borgere udfylde et online skema på deres mobiltelefon inden de forlader deres hjem. Skemaet skal indeholde oplysninger om formålet med at færdes uden for hjemmet, og politiet checker enhver de møder på gaden. I Italien skal borgere i nogle byer bestille en tilladelse fra politiet via SMS om at gå uden for hjemmet, og de må ikke forlade deres bolig, før de har modtaget en tilladelse fra politiet. Nogle europæiske lande benytter lokationsdata fra teleselskaberne til at kontrollere bestemmelserne om, at smittede ikke må forlade deres hjem.

Efterhånden som datagrundlaget i disse løsninger bliver uddybet, kan kontrollen af persontrafik udvikles til at blive en helt ny form for digital sundhedsattest, som borgere kan benytte til at dokumentere deres smittestatus.

Adgangen til arbejdspladser, offentlig transport, uddannelsesinstitutioner, supermarkeder, cafeer, restauranter, m.v. kan blive gjort betinget af, at man kan fremvise en ren digital virusattest.

Elefanten i rummet

Brugsværdien af de apps, der i disse uger bliver udgivet af myndigheder over hele Europa, og som i forskellige variationer allerede nu tilbydes til over 200 millioner borgere i EU, vil være bestemt af kvaliteten af de sundhedsdata, der indgår i den enkelte løsning, samt af hvor mange borgere, der vælger at anvende de forskellige apps.

Men apps til kortlægning af smittekæder, hvor smittede personer videregiver oplysninger om deres smittestatus via en app, bygger i sagens natur på en forudsætning om, at smittede personer ved, at de er smittede, så de kan rapportere det i appen.

Desuden skal en betydelig andel af befolkningen anvende disse apps, for at de giver mening.

I England vurderer sundhedsmyndighederne, at mindst halvdelen af befolkningen – det vil sige over 30 millioner mennesker – skal benytte appen for at opnå et brugbart resultat. Omsat til europæisk niveau betyder det, at mindst 250 millioner mennesker skal anvende en tilsvarende app. I Tyskland er vurderingen, at man skal op på 60 eller 70 procent udbredelse, før denne type apps virker efter hensigten.

Det er et åbent spørgsmål, om EU-landene råder over den teknologiske infrastruktur og de nødvendige kompetencer til at operationalisere et digitalt projekt af denne størrelsesorden inden for en tidsramme på nogle få uger.

Èn ting er at udvikle de apps, der skal bruges, hvilket ikke er trivielt, men udbredelsen af appen, samt opsamling og bearbejdning af data fra over to hundrede millioner mennesker – fordelt på et stort antal forskellige apps – udgør i sin helhed et monumentalt projekt, der aldrig før er prøvet i Europa. Dertil kommer, at alle de igangværende projekter i EU har et snævert nationalt perspektiv, der kun omfatter egne borgere.

Men elefanten i rummet er først og fremmest, at apps til opsporing af smittekæder står og falder med, om de millioner af borgere, der måtte vælge at anvende disse apps, ved, om de er smittet.

Hidtil har myndighederne i EU-landene ikke fremlagt noget bud på, hvordan man dagligt skulle kunne tilbyde pålidelige og officielt godkendte test til millioner af mennesker. Flere lande har i dag en så begrænset testkapacitet, at man ikke engang kan tilbyde test til det sundhedspersonale, der dagligt er i frontlinjen.

Lige nu ligner Corona-apps et halmstrå i vinden.

1704-2020-01


Henvisninger og baggrund, 17-04-2020