PEJLINGER, oktober 2026 (3007 ord)
Kunstig intelligens spiller en central rolle for nedlæggelsen af titusindvis af arbejdspladser i europæiske industrivirksomheder. Det sker uden, at den nye generation af algoritmer endnu har holdt deres indtog på fabrikkerne. Den tyske bilindustri viser mekanismen.
På det tyske arbejdsmarked er to ud af tre stillingsopslag for nyuddannede forsvundet siden 2022. Det samlede antal opslag er faldet med 39 procent, og ser man nærmere på tallene fra jobportalen Indeed, bliver billedet endnu mere bemærkelsesværdigt. Tilbagegangen er størst inden for netop nogle af de fag, hvor kunstig intelligens trænger hurtigst ind i det daglige arbejde. Antallet af juniorstillinger inden for IT er faldet med 77 procent, inden for marketing med 75 procent og inden for projektledelse med 60 procent.
Tallene kan læses som endnu et tegn på en udvikling, hvor den erfarne programmør, analytiker eller marketingmedarbejder får adgang til AI, bliver i stand til at udføre mere arbejde på kortere tid, og hvor behovet for de unge medarbejdere, som tidligere kom ind i organisationen for at udføre de mere rutineprægede opgaver og undervejs lære faget, derfor falder markant.
Men Virginia Sondergeld, der har stået for Indeed-analysen, siger, at de nuværende data ikke viser nogen klar AI-effekt. Faldet i antallet af stillinger for nyuddannede begyndte allerede i sommeren 2022, altså før ChatGPT blev lanceret. Foreløbig ser de unge snarere ud til at være blevet ramt af den svage tyske økonomi og den forsigtighed med ansættelser, der breder sig i virksomhederne, når tiderne er usikre. Det er lettere at undlade at ansætte en medarbejder til oplæring, end at afskedige en specialist, som produktionen afhænger af i dag.
Men den mest synlige effekt af AI på arbejdsmarkedet behøver ikke at bestå i, at en algoritme overtager en bestemt arbejdsopgave fra et bestemt menneske eller gør de ansatte mere produktive.
AI-virkningen kan opstå langt tidligere i kæden, når én virksomhed bliver hurtigere og billigere end en anden, når markedsandele derefter flytter sig fra ét land til et andet, og når investeringer og produktion følger efter.
I Tyskland er det netop denne form for teknologisk forskydning, der nu udfolder sig i den industri, som mere end nogen anden har været knyttet til landets økonomiske vækst og kulturelle selvforståelse, nemlig bilindustrien.
Bilen som et beregningssystem
Bilen har gennem det meste af det 20. århundrede været et af de mest komplekse mekaniske masseprodukter, industrien kunne fremstille. Europas store producenter, og frem for alt Tysklands producenter, demonstrerede deres ingeniørmæssige overlegenhed gennem en kontinuerlig optimering og teknisk forfining af forbrændingsmotoren, gearkassen, undervognen og samlebåndene. Udviklingen blev understøttet af et tætvævet netværk af specialiserede underleverandører, der over årtier blev stadig bedre til at udføre hver deres del af helheden. Inden for dette industrielle univers fremstillede metalarbejdere, ingeniører, designere og ledere i et forholdsvist harmonisk samarbejde nogle af verdens mest eftertragtede industrielle produkter.
Elbilen er ikke bare den næste model i dette univers. Den er et andet produkt. Den har færre bevægelige dele, en langt enklere drivlinje og en stor del af værdien knyter sig til batteriet, elektronikken, computerchips og til den software, der binder systemerne sammen. Det Internationale Energiagentur beskriver batterielektriske biler som en bevægelse mod det, der betegnes som softwaredefinerede køretøjer, hvor bilens funktioner koordineres gennem et dynamisk samspil mellem lokale og cloudbaserede computere og software, og hvor hele systemet løbende opdateres over internettet, efter at bilen har forladt fabrikken.
Batteriet er ét blandt flere andre beregningssystemer, der indgår i produktet. AI-modeller behandler løbende data om spænding, temperatur, belastning og slid, og efterhånden som producenten får data tilbage fra millioner af biler på vejene, kan styringen af batterierne løbende optimeres. Rækkevidde, levetid, ladetid og garantiøkonomi bliver dermed forskellige sider af den samme datakreds i realtid.
Elbilen er et mobilt beregningssystem, der er pakket ind i den velkendte bils fysiske form og som i udgangspunktet har nogenlunde samme funktion som en almindelig bil.
Denne forandring har på få år ændret karakteren af den konkurrence, som Europas bilproducenter befinder sig i. Den teknisk-mekaniske og operative excellence, som i årtier gav tyske producenter en næsten urørlig styrkeposition, vejer stadig tungt, men den er ikke længere tilstrækkelig til at bevare positionen på markedet. Tesla viste tidligt, at bilen kunne udvikles omkring software og computere, og kinesiske producenter har siden bygget deres industri op omkring den samme grundidé, blot i en skala og med et tempo, som få i Europa for alvor havde forestillet sig muligt.
Kinesisk fart
Ifølge McKinsey tager det de nye kinesiske elbilproducenter omkring 24 måneder at føre en bilmodel fra idé til produktionsstart, mens en vestlig masseproduceret bil typisk er omkring 45 måneder undervejs og en premiummodel omkring 53 måneder. Hos nogle kinesiske virksomheder er udviklingstiden allerede på vej ned mod 18 måneder, og hastigheden er efterhånden blevet så høj, at de kinesiske myndigheder er begyndt at overveje, om sikkerhedssystemerne kan følge med.
Hos Geelys mærke Zeekr bruges AI til at gennemsøge koncernens samling af omkring 20 års konstruktionsdata for at finde komponenter, der kan genbruges i nye modeller. Hvor en traditionel udviklingsproces i højere grad begyndte med den enkelte bil og dens enkelte komponenter, kan ingeniørerne nu behandle virksomhedens tidligere konstruktioner som et stort katalog af mulige løsninger, hvor software hjælper med at finde frem til det, der allerede eksisterer.
Det samme mønster ses i produktionen. CATL, verdens største batteriproducent, har flere fabrikker med i World Economic Forums netværk af såkaldte fyrtårnsfabrikker, der fremhæves som eksempler på avanceret industriel digitalisering. På virksomhedens fabrik i Liyang anvendes big data, computersyn og AI til kvalitetskontrol, processtyring og regulering af energiforbrug. Ifølge World Economic Forum opnåede virksomheden gennem en fokuseret anvendelse af AI at øge produktionen med 320 procent, mens produktionsomkostningerne faldt med omkring en tredjedel, og fejlene blev reduceret med 99 procent, så de nu måles pr. milliard producerede enheder i stedet for pr. million.
Europæiske producenter kender naturligvis disse teknologier og anvender også mange af dem. Forskellen ligger i den hastighed, hvormed AI bliver indarbejdet i hele produktionssystemet, og i hvor hurtigt nye erfaringer fra markedet kan føres tilbage til udviklingsafdelingen, videre til fabrikken og ud til kunderne.
AI forklarer ikke i sig selv Kinas voksende styrke på bilmarkedet. Den kinesiske industripolitik med fokus på udvikling af en stor, selvstændig AI-sektor, det store sammenhængende kapitalmarked, der giver adgang til risikovillig kapital, adgangen til kritiske råstoffer, udbygningen af elforsyningen med sol- og vindenergi, lavere lønomkostninger og en hård konkurrence mellem virksomhederne på hjemmemarkedet har alt sammen på få år medvirket til en vækst i Kinas industrielle produktionsapparat, der kan måle sig med den omstilling, der skete i Tyskland i den sidste halvdel af det 20. århundrede. Tysklands “Wirtschaftswunder” byggede på udnyttelse af kul og stål, bearbejdning og organisering af materialer, maskiner, faglig kunnen og industriel masseproduktion. Den kinesiske omstilling har et andet teknologisk omdrejningspunkt, nemlig data. Data og algoritmer bindes nu sammen på tværs af udvikling, produktion og produkter og frembringer et helt nyt industrielt system.
Det viser, at AI ikke alene er interessant som en enkeltstående opfindelse, der kan udføre flere og flere afgrænsede opgaver på eksisterende arbejdspladser. AI viser måske i endnu højere grad sit potentiale ved at udgøre en krumtap i en datadrevet industriel reorganisering af produktionen.
To veje fra Shenzhen til Stuttgart
Konsekvenserne for den traditionelle bilindustri i Tyskland har først vist sig på det kinesiske marked, hvor tyske bilproducenter gennem mange år har opbygget en stærk position. Det kinesiske marked udgjorde på et tidspunkt omkring en tredjedel af den tyske bilindustris samlede salg, og for flere af selskaberne blev det kinesiske marked en vigtig forudsætning for den indtjening, der finansierede både produktion og udvikling hjemme i Europa.
Den position er nu under hastig forandring. I andet kvartal i år faldt Volkswagens, Mercedes-Benz’, BMW’s og Porsches salg i Kina med mellem 30 og 40 procent. Hvor brat markedet kan vende, oplevede Mercedes-Benz allerede i efteråret 2024, hvor slaget af bestemte modeller simpelthen stoppede. I juli blev der registreret ni solgte eksemplarer af den elektriske EQE-sedan i Kina, i august to og i september syv. I oktober blev der ikke solgt en eneste. Mercedes-Benz besluttede et år senere helt at stoppe produktionen af modellen. Volkswagen-koncernens leverancer på det kinesiske marked er faldet med over 35 procent, og tilbagegangen har været stor nok til at fjerne hele væksten i koncernens globale omsætning, på trods af at salget af biler samtidig er steget i både Europa og Amerika.
En anden bevægelse går den modsatte vej. Kinesiske producenter har ikke længere Kina som deres eneste store vækstmarked, men er begyndt at rykke ind på de markeder, som europæiske producenter tidligere kunne betragte som deres urørlige ejendom. I første halvår solgte kinesiske bilmærker omkring 663.000 biler i Europa og nåede en markedsandel på 9,2 procent, næsten dobbelt så meget som året før. I august i år steg andelen til 11,7 procent. Inden for 24 måneder har kinesiske producenter dermed overtaget andenpladsen på det europæiske marked, som ellers i årtier har tilhørt japanske bilproducenter. Førstepladsen domineres stadig af europæiske producenter.
Det, vi ser, er to sider af den samme industrielle forskydning. De europæiske producenter mister terræn på det kinesiske marked, hvor de tidligere tjente en betydelig del af deres overskud, samtidig med at deres kinesiske konkurrenter ikke alene udkonkurrerer dem på det kinesiske marked, men nu også presser dem på deres hjemmemarked i Europa med produkter, som mange forbrugere ser som bedre og billigere.
Når produktivitet bliver et problem
Den kinesiske produktionsmaskine er blevet så effektiv, at det også har skabt problemer på hjemmemarkedet. Kina producerede i 2025 omkring 16 millioner elbiler, omtrent 20 procent flere end hjemmemarkedet kunne aftage, og samtidig pressede en langvarig priskrig indtjeningen hos producenterne. Det gjorde det stadig mere nødvendigt at finde nye kunder uden for landet.
Eksporten blev på et år fordoblet til mere end 2,5 millioner biler. Ifølge Det Internationale Energiagentur blev der i 2025 eksporteret mere end 25 procent flere elbiler, end der faktisk blev solgt på eksportmarkederne, hvilket peger på en betydelig opbygning af lagre uden for Kina.
Det er på den baggrund, at Huang Yiping, medlem af den kinesiske centralbanks pengepolitiske komité, i september advarede om, at kunstig intelligens kan forværre den allerede betydelige ubalance mellem et meget stærkt produktionsapparat og en forholdsvis svag indenlandsk efterspørgsel. Hans argument er, at automatisering og AI kan øge virksomhedernes produktion samtidig med, at der sker en opbremsning i lønindkomster og beskæftigelse, hvorefter husholdningernes efterspørgsel svækkes, og virksomhederne får et endnu stærkere incitament til at automatisere for at holde omkostningerne nede. Det kan udvikle sig til en ond cirkel.
Det er en særlig form for produktivitetsproblem. I de fleste økonomiske lærebøger er højere produktivitet udgangspunktet for højere velstand, fordi det bliver muligt at producere mere med de samme ressourcer. Men hvis en økonomi i forvejen har svært ved at opnå en indenlandsk efterspørgsel, der kan følge med produktionen, vil en yderligere stigning i produktiviteten øge presset for at sende varerne ud på verdensmarkedet.
Dermed bliver den kinesiske produktivitetsudvikling et europæisk arbejdsmarkedsproblem længe før en AI-algoritme har lært at udføre en eneste arbejdsopgave på en tysk bilfabrik.
Jobtab uden erstatningsmaskine
Bilindustrien beskæftiger omkring én procent af alle lønmodtagere i euroområdet, men sektorens økonomiske betydning er langt større, fordi den står for næsten ti procent af fremstillingsindustriens værditilvækst og desuden holder en omfattende kreds af leverandører, transportvirksomheder, servicevirksomheder, ingeniørhuse og lokale økonomier i gang.
Når bilproducenterne mister salg, standser virkningen derfor ikke ved fabriksporten.
Bosch har meddelt, at virksomheden frem mod 2030 vil nedlægge omkring 13.000 stillinger i bildivisionen, og de tyske afdelinger i Stuttgart-Feuerbachlan forudses at blive blandt de hårdest ramte. Volkswagen-koncernen vil nedlægge omkring 100.000 stillinger globalt frem mod 2030, og koncernens ledelse har samtidig varslet, at fire tyske fabrikker ikke er sikret ny produktion fra 2031. Det gælder Emden, Zwickau, Hannover og Neckarsulm. VW har aldrig før i selskabets historie nedlagt en fabrik.
Det ville være forkert at tilskrive hele denne udvikling konkurrencen fra Kina. Bosch peger også på nye toldbarrierer og det svage europæiske bilmarked, mens Volkswagen fremhæver handelsbarrierer, toldsatser og geopolitisk usikkerhed. Men i selskabernes egne beskrivelser af situationen vender konkurrencen fra kinesiske producenter tilbage som en stadig mere central faktor, hvad der samtidig indgår i den europæiske bilindustris politiske argumentation for større beskyttelse mod kinesisk import.
Det særlige ved denne udvikling er, at arbejdspladserne kan forsvinde, uden at nogen maskine overtager det arbejde, de berørte medarbejdere udfører. En produktionsmedarbejder, en tekniker eller en funktionær i Stuttgart mister ikke nødvendigvis sit job, fordi kunstig intelligens kan gøre hans arbejde bedre. Jobbet kan forsvinde, fordi virksomheden sælger færre biler, fordi en konkurrent et andet sted i verden har fået et mere effektivt produktionssystem, kortere udviklingstid og lavere omkostninger.
En produktivitetsgevinst i Shenzhen, der er opnået med AI, kan på den måde resultere i en nedlagt stilling i Stuttgart.
Mekanismen er ikke vanskelig at følge. Den kinesiske producent bliver hurtigere og billigere. En bilkøber i Shanghai, København eller München vælger en kinesisk model. Den tyske producent mister et salg. Fabrikken får mindre produktion, underleverandøren færre ordrer, og på et tidspunkt bliver en afdeling reduceret eller en stilling ikke genbesat. Ingen algoritme behøver på noget tidspunkt at have været i nærheden af den berørte medarbejders konkrete arbejdsopgaver. VW-koncernens ikoniske DSG-gearkasse har stadig omkring 500 bevægelige dele. Ingen bygger dem bedre eller billigere. Problemet er, at DSG ikke indgår som et kritisk element i det omkringkørende databehandlingssystem, der kaldes en elbil.
Det forkerte sted
Herfra fører historien tilbage til de tyske nyuddannede, som i stigende grad oplever, at de stillinger, der tidligere udgjorde indgangen til arbejdsmarkedet, ganske enkelt ikke bliver slået op.
Den tyske jobportal Indeed har gode grunde til at forklare udviklingen med den svage økonomi frem for med kunstig intelligens, for det er, hvad virksomhedens egne data viser. Men den svage økonomi er ikke en naturtilstand, der er opstået ud af det blå. Den afspejler mange forhold, og et af dem er et historisk tilbageslag for bilindustrien, der er krumtappen i det tyske industrielle produktionsapparat, og som nu mister tusinder af arbejdspladser om måneden. Landets største industribranche har desuden en betydning for investeringer, eksport og beskæftigelse, der rækker langt ud over VW og de andre tyske bilproducenter.
Temaet om AI og arbejde tager ofte udgangspunkt i spørgsmålet om, hvilke opgaver teknologien en dag vil kunne overtage, og dermed kan der ligge en underforstået forestilling om, at AI’s indtog på arbejdsmarkedet endnu befinder sig foran os. I den europæiske bilindustri ser billedet anderledes ud. Her har en teknologipakke, der indeholder et afgørende element af AI, allerede flyttet konkurrenceevne, investeringer, markedsandele og produktion over meget store afstande, og det koster nu arbejdspladser i Tyskland.
DSG: Gearkassen der lærte Europa at køre med automatgear

Fortiden
Da Volkswagen i 2003 satte DSG-gearkassen i serieproduktion i Golf R32 og Audi TT, var automatgear i en europæisk kompaktbil stadig en sjældenhed. Princippet med to koblinger, hvor den ene tager de ulige gear og den anden de lige, var kendt fra Porsches racerbiler i 1980’erne. VW var imidlertid først til at gøre det til masseproduktion, og resultatet blev en gearkasse, der skiftede hurtigere end nogen fører og brugte mindre brændstof end de klassiske automatgear.
Udbredelsen gik stærkt. Den første million var nået i december 2007, og året efter kom den syvtrins DQ200 med tør kobling til de mindre motorer. Den blev koncernens store volumenmodel og er bygget i Kassel, på Škodas fabrik i Vrchlabí og i Kina. Ved 15-årsjubilæet i 2018 kunne VW melde om mere end 26 millioner biler med DSG på verdensplan, og andelen af Golf’er med DSG var nået over 40 procent.
Nutiden
VW har ikke offentliggjort et samlet tal siden. Antager man en årlig produktion i størrelsesordenen to til tre millioner enheder, lander det samlede antal i dag formentlig et sted mellem 40 og 50 millioner. Det er ikke en officiel opgørelse.
Paradoksalt nok vinder DSG i disse år terræn i koncernens benzin- og hybridbiler, fordi VW gradvist udfaser den manuelle gearkasse for at spare udviklingsomkostninger i overgangen til el. I plugin-hybrider som Golf GTE og Passat GTE sidder varianten DQ400e med en elmotor bygget direkte ind i gearkassehuset.
Samtidig flytter tyngdepunktet. Fabrikken i Kassel, hvor DSG blev udviklet, er nu koncernens kompetencecenter for elektriske drivlinjer. I 2025 byggede den over 850.000 elektriske drivenheder, 24 procent flere end året før, og i begyndelsen af 2026 rundede den fem millioner.
Fremtiden
En elbil har ikke brug for syv gear og to koblinger i en DSG-boks med omkring 500 bevægelige dele. Et enkelt reduktionsgear med omkring 20 bevægelige dele klarer opgaven, og dermed forsvinder hundredvis af præcisionsdele sammen med hydraulik og mekatronik. DSG vil derfor skrumpe i takt med forbrændingsmotoren, og plugin-hybriderne bliver den sidste bastion. Helt ude er flertrinsgearkassen dog ikke, for Porsche Taycan og Audi e-tron GT har to gear på bagakslen.
For arbejdspladserne er udsigten barskere. Efter VW’s egne skøn kræver en elektrisk drivlinje omkring 30 procent færre arbejdstimer end en motor og gearkasse, og de tilbageværende job kræver nye kompetencer inden for højspænding og kraftelektronik.
Illustrationer: Pejlinger AI, 2026