Det europæiske arbejdsmarked er i opbrud.
Globalisering, indvandring og automatisering har skærpet konkurrencen om arbejdspladserne. Millioner af mennesker lever uden fast tilknytning til en arbejdsplads, og arbejdets rolle i tilværelsen er under forvandling.
Omstillingen på arbejdsmarkedet presser samfundets normer og sammenhængskraft, og er blevet en af Europas største politiske udfordringer.
For at kunne realisere klimamålene for 2030 og 2050 skal EU-landene mindst fordoble investeringerne i sol og vind og samtidig etablere et intelligent, pan-europæisk distributionsnet for elektricitet. Men det er uklart hvor pengene skal komme fra.
BRIEFS er korte artikler om revolutionen fra Skyen med et udvalg af indlæg fra de første år her på Pejlinger siden starten i 2014.
Essays om revolutionen fra Skyen og hvordan den ændrer verden
Fortsat udbredelse af kunstig intelligens og dybtgående automatisering af de globale værdikæder er de centrale drivkræfter i revolutionen på det europæiske arbejdsmarked frem mod 2050. Det er temaet for det sjette afsnit i Pejlingers essay om Arbejde.
Omstillingen i det europæiske produktionsapparat har siden slutningen af 1990’erne medført en svækkelse af Europas konkurrenceevne, der har kostet millioner af arbejdspladser. Det er temaet for det femte afsnit i Pejlingers essay om Arbejde.
VINTAGE PÅ PEJLINGER SER TILBAGE PÅ NOGLE AF MINE TIDLIGERE ENGAGEMENTER, OG VISER EKSEMPLER PÅ DE JOURNALISTISKE PRODUKTER, DER KOM UD AF DET.
To bøger om udbredelsen af det industrielle driftssystem i 1980’erne og om konsekvenserne for samfundet og miljøet
Uddrag fra bogen, “Bevar bønderne”, Politisk Revys forlag, 1982
Uddrag fra bogen “Miljø og landbrug : Galten Særimner”, Gads Forlag, 1985
Den globale samhandel bygger på fortsat innovation og digital omstilling i shippingindustrien. Klimakrisen udfordrer nu de seneste 70 års vækst.
DR P1, Oktober 1991: Seks times radio, der blev en del af Dansk Kulturarv
Indslag med Klaus Carsten Pedersen om Ukraine i radioprogrammet “Imperiets Fald” sendt på DR P1 den 2. oktober 1991
Nationalbankernes monopol på at trykke penge smuldrer
Hvis der skal gøres noget ved udbredelsen af sundhedsskadelige apps, kræver det lovgivning om anvendelse af kunstig intelligens.
Europa er en af verdens rigeste og sikreste regioner, og millioner af mennesker fra fattige og krigshærgede egne af verden er villige til at gå gennem ild og vand for at komme til at leve her. Samtidig søger millioner af mennesker fra det østlige Europa mod vest. Indvandringen til det vestlige Europa har medført en kulturrevolution i mange bysamfund, og resultatet er blevet en dyb kulturel og politisk konflikt i Europa, som det er vanskeligt at se enden på.
Det er temaet for det fjerde afsnit i Pejlingers essay om Arbejde.
Siden det industrielle gennembrud 1800-tallet er antallet af arbejdspladser vokset i samme takt som investeringerne i udbygningen af produktionen. Samtidig har udbygningen af produktionen været begrænset af adgangen til arbejdskraft. Denne gensidige afhængighed mellem arbejde og kapital blev brudt med globaliseringen, der satte ind fra omkring år 2000. Det tredje afsnit i Pejlingers essay om Arbejde handler om konsekvenserne af denne historiske omstilling.
Så langt tilbage i tiden, som vi kan finde belæg for, har mennesker fortalt historier om arbejdets rolle i tilværelsen. Den industrielle revolution i Europa medførte et brud med den traditionsbundne ramme for denne fortælling. Allerede inden en ny historie om menneskers forhold til arbejde var blevet bredt forankret, har globaliseringen og den digitale revolution igen udfordret begreberne om arbejdets rolle i tilværelsen. Det er temaet for det andet afsnit i Pejlingers essay om Arbejde.
Hvert år vokser den globale arbejdsstyrke med over 30 millioner mennesker, der kaster sig ind i jagten på af finde et arbejde og en indkomst. Men i Europa er behovet for arbejdskraft ikke længere stigende og perspektivet er, at der ikke længere vil være arbejde nok til alle. Første afsnit i Pejlingers essay om Arbejde sætter scenen.
Man siger, at øjnene er et vindue til menneskers sjæl, men i dag er mobilen blevet et nyt vindue til sjælen, og flere, end vi tror, kan se igennem dette vindue til private tanker og handlinger
En gruppe EU-lande vil bruge milliarder i statsstøtte til opbygning af ny produktionskapacitet til fremstilling af avancerede computerchips. Kritikere af programmet siger, at det tog er kørt, og vil i stedet fokusere på investeringer i design af nye chips.
I dag er det 100 år siden at ordet “robot” for første gang blev anvendt om menneskelignede maskiner.
DeepMind bag videnskabeligt gennembrud, der åbner for helt nye former for medicin.
Over hele Europa strømmer forbrugerne til webshops for at købe dagligvarer. Kapaciteten i de eksisterende løsninger kan slet ikke følge med.
Virtuelle arbejdspladser, øget selvforvaltning og fleksibelt delearbejde. Nogle virksomheder har droppet den daglige ledelse og lader de ansatte passe sig selv. Det ser ud til at virke fint.
Det tekniske udstyr, der er monteret på toppen af mobilmaster, har udviklet sig til at blive en storpolitisk varm kartoffel.
Misinformation på nettet og cyberkrigsførelse har ført til en væsentlig skærpelse af det globale trusselsbillede, hedder det i en rapport fra “Atomic Scientists Science and Security Board”.
Markedsværdien for de store tech-virksomheder sprænger alle rammer og fortsætter sin himmelflugt.
Automatisering har igangsat en revolution på det europæiske arbejdsmarked.
Algoritmer og automatisering skaber ravage i den finansielle sektor i EU. Hvert kvartal forsvinder titusinder af jobs ud i det blå.
Digitale assistenter som Amazons Alexa vil gerne tale mere med dig.
Europa må sætte alle sejl til for at udvikle nye løsninger fra Skyen, siger den tyske regering.
Google har opnået et historisk gennembrud for udviklingen af quantum computing. Perspektiverne er svimlende.
Markedspladser i Skyen presser gadehandlen med hash og anden narkotika. Det vil næppe gå stille af.
Amerikanske virksomheders investeringer i kunstig intelligens har skabt flere hundrede tusinde arbejdspladser i Afrika og Asien.
5G åbner for udbredelse af kunstig intelligens og automatisering overalt i samfundet. Men omstillingen til 5G bliver lang og kostbar.
Kunstig intelligens og enorme mængder af data om vores helbred åbner helt nye muligheder for behandlinger. Men hvem bestemmer, hvad sundhedsdata må bruges til?
Reglerne for beskatning af internationale virksomheder fungerer ikke i en digital verdenshandel.
Fuld kraft frem i udvikling af automatisering med kunstig intelligens.
I en samtale med Jørgen Johansen fra Den2Radio trækker Mikael Lynnerup, der redigerer og skriver “Pejlinger”, nogle af hovedlinjerne op i Danmarks og Nordens Europapolitik siden 1970-erne, herunder udviklingen af Det Indre Marked og Den Europæiske Union.
Sikkerhedspolitikken fremhæves som afgørende for udviklingen af det europæiske samarbejde.
En ny generation af computer-chips sætter turbo på anvendelsen af kunstig intelligens.
Offentligt ansatte i Portugal har taget crowdfunding i brug til at støtte strejkende kollegaer.
Skyen er omdrejningspunktet for den teknologiske revolution, der er under udfoldelse over hele verden. Fra sundhed og uddannelse til bankvæsen og militær medfører Skyen dybtgående forandringer, og de fleste arbejdspladser vil blive forvandlet til ukendelighed af denne teknologiske revolution. Mange vil helt forsvinde.
Dette essay sætter scenen.
Samfundets vitale infrastruktur automatiseres med digitale tvillinger og algoritmer.
Sociale medier har sat den demokratiske udvikling i samfundet op i et helt nyt gear.
Datatyveri er en lav-risiko kriminalitet, hvor der kan hjemtages store gevinster. Det tiltrækker kriminelle med solide tekniske kompetencer.
TSMC dominerer nu det globale marked for produktion af avancerede chips til brug for udbygningen af den globale digitale infrastruktur.
Kina og Indien trækker den digitale vækst mod øst. Det skaber dilemmaer for vestlige techvirksomheder.
Kunstig intelligens fortsætter med at give anledning til store spørgsmål om anvendelse inden for sundhedsektoren.
Kontrollen over de kommercielle datastrømme i verdenshandlen er blevet et storpolitisk spørgsmål, der er rykket helt i top på den globale magtpolitiske agenda.
Pejlinger 