Omstilling: Kilden til vækst

Det er med kilden til vækst på samme måde som med kilden til evig ungdom. Man leder højt og lavt, men har endnu ikke noget klart billede af, hvor man finder den. Nu har César Hidalgo fra MIT banet en ny og lovende vej til forståelsen af årsagerne til vækst.

Nokias udradering fra markedet for mobiltelefoner er ikke nogen enestående historie.

Det er normen.

Siden tidernes morgen er de dygtige blevet udmanøvreret af nogen, der var dygtigere.

Det sker konstant, men erfaringen viser, at der er flere virksomheder, der kommer i klemme i perioder, hvor der sker store teknologiske gennembrud.

For tiden oplever taxi-selskaber og hoteller over det meste af verden, hvordan det føles at blive ”Uber”-ed eller ”Airbnb”-ed.

Det fanger uvilkårligt opmærksomheden blandt virksomhedsledere langt uden for de direkte berørte brancher, for hvis det kan ske for taxier, kan det ske for alle, og det kan komme som lyn fra en klar himmel.

Men hvad stiller man op?

Det svar, som de fleste uvilkårligt har på rede hånd, er hentet fra naturvidenskaberne: virksomheden skal tilpasses, så den bliver egnet til vækst på de nye markedsvilkår.

Men der findes ingen særlig klar forståelse af, hvad der driver ”vækst”, og hvordan man kan tilpasse sig nye ”markedsvilkår”.

Man kan sammenligne det med komplicerede projekter i den fysiske verden, som for eksempel Metro-byggeriet, som enhver, der færdes i det indre København, kan se i hvert fald overfladen af.

Det er et ekstremt kompliceret projekt, og der er formentlig ikke ret mange virksomheder i verden, der ville kunne udføre opgaven.

Men nogen kan, og når Metroen står færdig, er det en solid og pålidelig konstruktion, der i næste alle detaljer svarer til den plan, der var lagt fra starten, og hele konstruktionen virker efter hensigten.

Overfor dette, så er et projekt, der går ud på ”digital omstilling til nye markedsvilkår” inden for rammerne af en eksisterende virksomhed, en udpræget blød øvelse, simpelthen fordi der savnes en klar forståelse af mekanikken.

Siden den digitale revolution blev sat på turbo i midten af 1990-erne, er der ydet oceaner af godt tænkte bidrag til at indkredse nogle af grundvilkårene for en digital omstilling.

Et af de skelsættende bidrag kom i 1998 fra Larry Downes og Chunka Mui, der med ”Unleashing the Killer App: Digital Strategies for Market Dominance”, fik slået den indsigt fast, at digital omstilling handler om evnen til at anvende teknologi på nye måder.

Man kan ”indføre” lige så meget ny teknologi, som man vil, i en virksomhed, uden at det i sig selv fører til nogen forbedring af den fremadrettede konkurrenceevne.

Det, der adskiller vinderne er, at de forstår at ”anvende” teknologien på nye og uventede måder, hvilket hænger snævert sammen med deres organisation, virksomhedskultur og ”viden”.

Siden The Killer App, har digitale omstillingsprojekter altid haft ”den menneskelige faktor” og ”viden” højt på programmet.

Men i praksis har mange projekter siddet fast i forestillingen om, at selve indførelsen af ny digital teknologi på en eller anden mirakuløs måde, ville føre til de ønskede forandringer i kulturen og virksomhedens ”viden”, hvilket aldrig sker.

Siden 1950-erne har teorierne om, hvad der fører til vækst, haft blik for betydningen af viden, men begrebet om viden er forblevet en black box, som det har vist sig uhyre vanskeligt at bearbejde på en struktureret måde.

Nu har et hold forskere med César Hidalgo fra Media Lab på MIT i spidsen fremlagt et bud på forståelsen af, hvordan viden skabes og vokser.

Perspektivet er globalt og handler om samspillet mellem økonomi og samfund, men synsvinklen er også relevant for det konkrete virksomhedsniveau.

Hidalgo er fysiker, og han ser på viden som et fysisk fænomen, der kommer til udtryk ved evnen til at organisere den fysiske verden på bestemte måder.

“Crystallizing our thoughts into objects is what allows us to share our thoughts with others. Otherwise, our thoughts remained trapped in the prison of our minds. Crystallizing imagination is the essence of creative expression”

Cesar A. Hidalgo

Tag en sportsvogn. Den repræsenterer en kostbar organisation af alle de fysiske dele, der indgår i bilen.

Kør den nu hårdt ind i en mur. Det vil medføre en væsentlig reduktion af bilens værdi.

Men hvis vi samler alle delene sammen, så besidder vi præcis de samme fysiske atomer efter sammenstødet, som vi havde før sammenstødet.

Værditabet kan ses som et udtryk for, at den viden, der fik de fysiske dele til at sidde sammen på en ganske bestemt måde, er blevet slået i stykker.

Bilen har ud fra denne betragtning lidt et ”videnstab”, og derfor et værditab.

Den viden, der fik bilen til at have sin oprindelige værdi, bygger på en kombination af mange menneskers viden.

Hidalgo introducerer et begreb om viden, der kan gøres op i en ”person-byte”, svarende til den mængde viden, som en enkelt person vil kunne rumme.

15062015-02
Cesar A. Hidalgo – Associate Professor of Media Arts and Sciences, The MIT Media Lab

Udvikling og tilpasning af virksomheder – og nationer – kan ud fra denne synsvinkel ses som en målrettet produktion af viden, baseret på en systematisk gruppering af ”person-bytes”, der hver især besidder ”information”, der kan antages at være relevant for produktionen af et bestemt produkt eller service.

Det, der adskiller den succesfulde virksomhed fra den mindre succesfulde, er evnen til at skabe de optimale vilkår for samspillet mellem de forskellige vidensområder.

Her identificerer Hidalgo begrebet ”tillid” i virksomhedens interne og eksterne relationer som et af de afgørende parametre for en succesfuld omstilling og udvikling af konkurrenceevnen.

César Hidalgo ’s bog “Why Information Grows: The Evolution of Order, from Atoms to Economies” leder os ikke ud af den eksisterende black box, der omgærder virksomheders (og nationers) vilkår for en målrettet udvikling af ny viden og omstilling til nye konkurrenceforhold.

Men Hidalgos naturvidenskabelige tankesæt er blevet meget positivt modtaget som et væsentligt bidrag til den fortsatte eftersøgning af kilden til vækst.

Foto: Michael Cheval, “Bombastic Quintet of Eternal Youth”

Henvisninger og baggrund: 15-06-2015