-
Trafikken på internettet steg med 20 pct. i 2025. Det skriver nyhedstjenester og infrastrukturvirksomheden Cloudflare i deres rapporter for 2025. Stigningen repræsenterer afslutningen på internettets “cowboy-æra” og begyndelsen på en tidsalder med industriel data-automatisering.
-
AI overtager rugbrødsarbejdet med produktion af playlister til dagens nødvendige baggrundstapet. Samtidig vokser livescenen ud over alle grænser i kvalitet, kreativitet og i tilstrømning af publikum.
-
De hollandske tilsynsmyndigheder advarer om, at finanssektorens afhængighed af amerikanske tech-giganter udgør en systemisk risiko. Mens diagnosen er præcis, rejser forslaget om europæiske alternativer fundamentale spørgsmål om teknologisk realisme og økonomisk formåen.
-
I en tid, hvor AI overtager de roller, der traditionelt har tilhørt præsteskabet, undergår religionen en fundamental forandring. Ifølge Financial Times’ Simon Kuper bevæger religion sig fra at være en kollektiv, fysisk oplevelse til at blive et privat, digitalt anliggende.
-
Fra molekyler til kryptering: Hvad kvantecomputere kan bruges til, og hvad det betyder for vores sikkerhed.
-
Dette er den anden artikel i en serie på tre om kvantecomputing. Den ser på hvordan privat kapital og statslige investeringer strømmer til statslige projekter og kommercielle startups inden for et felt, der har svimlende strategiske og økonomiske perspektiver.
-
“Udfordringerne ved at bygge en stor og praktisk anvendelig kvantecomputer er ikke længere et problem, der kun kan løses inden for rammerne af grundlæggende fysik, men er blevet en opgave for ingeniører.”
-
Historien om de ekstreme “vibe-programmører”, der bruger AI til at bygge apps, der sælges i Vesten.
-
Europas planer om at investere massivt i AI-infrastruktur møder kritik fra Christian Klein, CEO for SAP, der mener, at EU satser forkert. Klein betegner EU’s forsøg på at konkurrere med de amerikanske hyperscalers som “completely crazy”.
-
Det er Unionens politisk-administrative center, der designer de økonomiske rammer, den teknologiske infrastruktur og de investeringsstrømme, der former fremtidens samfund.
-
Da OpenAI i slutningen af 2022 lancerede ChatGPT, blev verden for første gang konfronteret med en tilgængelig form for generel kunstig intelligens. På få år er vi gået fra teoretiske spekulationer til praktiske systemer, der kan løse opgaver, som tidligere blev anset for at ligge århundreder ude i fremtiden.
-
“Hvordan kan vi sikre, at de nye AI-maskiner forbliver venligsindede og lydige?” Noget i hele denne debat er forkert tænkt i udgangspunktet, skrev Miya Perry i et essay i det amerikanske tidsskrift, Palladium tilbage i november 2023. Essayet er stadig aktuelt og bringes her i Pejlinger’s danske oversættelse.
-
Om forbud, styring og politisk kapacitet i AI-tiden.
-
Nyt initiativ fra Future of Life Institute i USA opfordrer til et omgående forbud mod udvikling af “Superintelligence”. Initiativet har fået bred opbakning fra fremtrædende repræsentanter fra alle sider af samfundet.
-
Debatten om kunstig intelligens og arbejde har længe været domineret af meninger og mavefornemmelser. Nu foreligger de første hårde data. Et nyt studie fra Stanford viser, at det er de 22- til 25-årige, der først mærker konsekvenserne.
-
Indien er blevet verdens laboratorium for en ny type statsstyret digitalisering. Landet har gennemført verdens mest ambitiøse teknologiske registreringsprojekt, det biometriske ID-system Aadhaar, og har på rekordtid givet over 1,3 milliarder mennesker et digitalt identitetsnummer. Systemet er på én gang et politisk prestigeprojekt, en økonomisk motor og et socialt eksperiment.
-
AI-genererede avatarer har eksisteret i årevis, men den realisme, som den London-baserede virksomhed, Synthesia, nu kan præstere, markerer et kvantespring.
-
Den fantastiske historie om Nvidia fra start-up til hjørnesten i AI-revolutionen.
-
Ifølge overleveringen var Europa en kongedatter fra Mellemøsten, der blev bortført til Kreta af en græsk gud, der havde forvandlet sig til en tyr. På Kreta fik den smukke Europa tre gudebørn, og den omkringliggende verdensdel blev opkaldt efter hende. Men hvem er denne verdensdel, der fik sit navn efter en libanesisk prinsesse?
-
Uforklarlige maskiner. Svævende begreber. Stigende uro. AI overalt.
-
I denne tid er det ti år siden, at jeg skrev det første indlæg om revolutionen fra skyen. Det lagde grunden til Pejlinger, der siden har dannet rammen om over 200 artikler. Tiårsdagen giver anledning til at stoppe op og tage bestik.
-
Digitale indbrud i offentlige organisationer og private virksomheder er blevet industrialiseret. Værdifulde data bliver stjålet og produktionen kan blive sat i stå. Der kræves store summer i løsepenge for at få stoppet et angreb og få de stjålne data leveret tilbage. I Danmark har ejendomsmægleren EDC mistet persondata for 700.000 kunder, der nu risikerer identitetstyveri.
-
I 2023 kunne vi begynde at se omridset af slutningen på begyndelsen i det langvarige drama frem mod kunstig intelligens, der muligvis kan udfordre mennesker som bærer af universets smarteste intelligens.
-
Europæiske virksomheder og offentlige myndigheder står over for en hvepserede af praktiske udfordringer i deres bestræbelser på at øge anvendelsen af digitale løsninger fra skyen. Samtidig er hele øvelsen blevet hvirvlet ind i et storpolitisk atlantisk opgør.
-
Hver med sin stemme…
-
Kunstig intelligens vil kunne øge adgangen til sundhedsydelser, retsvæsen og andre funktioner, hvor knaphed på viden og færdigheder i dag medfører høje priser, skaber ventelister eller helt fjerner adgangen til vitale samfundsfunktioner.
-
Det europæiske arbejdsmarked er i opbrud. Globalisering, indvandring og automatisering har skærpet konkurrencen om arbejdspladserne. Millioner af mennesker lever uden fast tilknytning til en arbejdsplads, og arbejdets rolle i tilværelsen er under forvandling. Omstillingen på arbejdsmarkedet presser samfundets normer og sammenhængskraft, og er blevet en af Europas største politiske udfordringer.
-
For at kunne realisere klimamålene for 2030 og 2050 skal EU-landene mindst fordoble investeringerne i sol og vind og samtidig etablere et intelligent, pan-europæisk distributionsnet for elektricitet. Men det er uklart hvor pengene skal komme fra.
-
Fortsat udbredelse af kunstig intelligens og dybtgående automatisering af de globale værdikæder er de centrale drivkræfter i revolutionen på det europæiske arbejdsmarked frem mod 2050. Det er temaet for det sjette afsnit i Pejlingers essay om Arbejde.
-
Omstillingen i det europæiske produktionsapparat har siden slutningen af 1990’erne medført en svækkelse af Europas konkurrenceevne, der har kostet millioner af arbejdspladser. Det er temaet for det femte afsnit i Pejlingers essay om Arbejde.