Retssikkerhed: Pas på hvor du handler i Skyen

Efter fem års detaljerede undersøgelser er de amerikanske myndigheder nu nået frem til, at det store børskrak i USA i 2010 blev udløst af nogle få handler på Chicago-børsen udført af en ung mand fra et kælderværelse i London.

Torsdag den 6. maj 2010 kl. 14:35 gik de amerikanske børser i sort.

Kurserne på værdipapirer styrtdykkede og udraderede omgående papirværdier på flere hundrede milliarder dollars.

Det udviklede sig på få minutter til en katastrofal nedadgående spiral.

Alle ville sælge. Ingen ville købe.

De fleste handler med værdipapirer gennemføres af avancerende computersystemer i Skyen, der er programmerede til at stoppe med at handle, hvis der sker for store udsving i priserne.

Da computerne som planlagt stoppede med at handle, frøs store dele af markedet til.

I de følgende minutter var alt kaos og panik.

Kl. 14:45 lukkede Chicago-børsen for visse typer af handler og fik dermed sat en stopper for kædereaktionen.

I de følgende minutter rettede markedet sig.

Omkring kl. 15:00 var mareridtet overstået og priserne var blevet stabiliseret.

Disse 25 minutter gik over i historien som det store ”flash crash”.

I de følgende dage arbejdede et hold af eksperter på at undersøge, hvad der var gået galt.

Tirsdag den 18. maj offentliggjorde de amerikanske myndigheder en rapport på 151 sider, der i detaljer gennemgår et kompliceret forløb af indbyrdes forbudne handler i timerne og minutterne op til det store sammenbrud.

Rapporten konkluderer, at det var et helt usandsynligt sammentræf af en hel række enkeltstående, ukoordinerede begivenheder, der tilsammen resulterede i den perfekte storm.

Samtidig kunne myndighederne berolige markederne med, at der ikke var fundet tegn på nogen kriminel aktivitet fra hverken hackere eller terrorister.

Det kunne også udelukkes, at katastrofen var resultatet af et enkeltstående banalt uheld.

Vi havde med andre ord været vidner til det, der kaldes ”en sort svane”, som betegner en begivenhed, der ligger helt uden for skiven. Noget der egentlig ikke kan ske, men som altså af uforklarlige årsager sker alligevel.

Når sammenbruddet kl. 14:35 umiddelbart eksploderede i panik, skal det dog også ses i sammenhæng med, at markedet i dagene op til 6. maj var præget af tiltagende nervøsitet.

Oven på nærdødsoplevelsen ved finanskrisens udbrud i 2008 havde finansmarkederne rettet sig i en helt ekstraordinær optur, der startede i foråret 2009 og som i maj 2010 havde stået på uafbrudt igennem 12 måneder.

I dette lange uafbrudte vækstforløb var der opnået en økonomisk vækst i markedet på omkring 100 pct.

24082015-02

Det havde ud fra enhver historisk sammenligning været et ekstremt gunstigt forløb, og markedet var indstillet på, at opturen meget snart ville holde brat op, hvilket normalt manifesterer sig ved et markant fald i priserne.

For børshandlerne drejer det sig om at gætte præcis, hvornår ”tilpasningen” sætter ind, så nerverne var i forvejen helt uden på tøjet.

Nervøsiteten tiltog den 5. maj, da valutakrisen i EU var på sit højeste, og hvor krisen i Grækenland var ved at sprænge hele Euro-samarbejdet.

Euroen styrtdykkede i værdi overfor dollar, og fra mange hjørner af de finansielle markeder sad man bare og ventede på, hvornår det hele ville bryde sammen.

24082015-03

Så da markedet rent faktisk brød sammen som et korthus den 6. maj kl. 14:35, så kom det nok som et ”flash”, men bestemt ikke fra en skyfri himmel. Tværtimod.

Når panikken omgående slog markedet helt ud af kurs, var det fordi, at børshandlerne troede, at der var indtruffet en af de katastrofale samfundsmæssige begivenheder, som alle gik og frygtede, men som de så bare af en eller anden grund endnu ikke havde fået besked om på skærmen.

Det tog flere måneder før nerverne – og markedet – var faldet nogenlunde til ro igen, godt hjulpet af Euro-landenes beslutning om at dæmme op for begivenhederne på den sydlige flanke.

Efterfølgende blev der gennemført analyser og undersøgelser og kongreshøringer, og gradvist tonede der nogle detaljer frem om nogle store handler fra forskellige, store amerikanske finanshuse, der viste sig at være blevet gennemført på en mindre heldig måde, uden at det dog i sig selv kunne forklare sammenbruddet.

Det førte til, at der blev indført nogle nye regler, og man forsøgte på forskellige måder at tage ved lære af hele forløbet.

Amerikanere er kendt for at være gode til at samle hatten op, børste jakken af og komme videre.

Så gik der fem år, og pludselig ankommer repræsentanter for de amerikanske myndigheder til London med krav om udlevering af en britisk statsborger, som de nu anklager for – ene mand – at stå bag hele det store ”flash crash” i 2010.

Det viser sig at dreje sig om en vis Navinder Singh Sarao, en ung mand i 30-erne, der driver værdipapirhandel fra et kælderværelse i sine forældres hus, hvor han også bor. Huset ligger så tæt på Heathrow Airports landingsbaner, at man skal holde på kaffekoppen, hver gang et fly lander.

Navinder Singh Sarao er selvlært i at handle med værdipapirer, og har lige siden han som ganske ung fik et medhjælperjob hos en børshandler vist sig at være et helt enestående talent.

Hans kammerater på jobbet har fortalt, at han læste skærmene på samme måde, som man ser i Matrix-filmene. Han kunne holde tyve handler i gang samtidig med, at han førte en venlig samtale med en kollega, og han tjente styrtende med penge.

Navinder Singh Sarao har i de sidste mange år kørt sit eget løb hjemme fra kælderen, hvorfra han har drevet avanceret værdipapirhandel på børsen i Chicago.

Han ejer ikke en bil og har heller ikke på anden måde skiltet med, at han er god for mange millioner.
Han er, så vidt man kan forstå, en ”rainman”, der sjældent sover, og som lever og ånder for sine computerspil på markedet.

Det er et spil, der ikke er for børn med små tænder.

Det går hårdt for sig, og miljøet er præget af aggressive handelsfolk, der har masser af penge, og som ikke er tabt bag en vogn.

Der bliver gået til kanterne, og for en sikkerheds skyld, så bliver der også gået over kanterne, for ellers kan man jo ikke vide, hvor de er.

Navinder Singh Sarao har i årenes løb fået adskillige rap over nallerne fra børsen i Chicago, men det er der tusindvis af andre, der også har fået, og det er aldrig blevet til mere end advarsler.

Lige indtil de amerikanske myndigheder nu – ud ad det blå – kommer til London med krav om udlevering, baseret på anklager, der kan give Navinder Singh Sarao op til 350 års fængsel, og med en påstand om at hele det store ”flash crash” fem år tidligere kan føres tilbage til hans værdipapirhandler om formiddagen den 6. maj 2010, og at disse handler blev gennemført med anvendelse af en ulovlig teknik.

Sagen har vakt stor opmærksomhed blandt Londons børshandlere, der ifølge britisk presse i vid udstrækning anvender tilsvarende teknikker, som dem der ligger til grund for anklagerne mod Navinder Singh Sarao.

Retten i London vil først senere på året tage stilling til de amerikanske myndigheders krav om udlevering.

Ender det med, at Navinder Singh Sarao bliver dømt i USA, vil det samtidig være en ødelæggende dom over det amerikanske finansielle marked.

Hele markedskonstruktionen vil blive udstillet som en tikkende bombe, der kan bringes til eksplosion og fuldstændig nedsmeltning af én enkelt person, der i fuld offentlighed gennemfører kontroversielle men ret almindelige transaktioner på børsen i Chicago og uden hensigt om at gøre skade.

24082015-04
Navinder Singh Sarao, London, 2015

Update: Læs om det videre forløb i denne historie på Bloomberg, februar 2017

Henvisninger og baggrund: 24-08-2015