Sundhed: Prioritering og sociale medier

I Storbritannien har en sag om vaccination mod meningitis B rejst en politisk storm. Forløbet rejser dramatiske spørgsmål om vilkårene for en fagligt forankret prioritering inden for sundhedsvæsenet.

I sidste uge blev der afleveret en protestskrivelse til det britiske parlament, der var bakket op af flere hundrede tusinde underskrifter.

Protesten indeholder et krav om, at vaccination mod meningitis B kommer til at omfatte alle børn op til 11 år.

I dag tilbydes vaccinationen kun til spædbørn.

En udvidelse af vaccinationsprogrammet inden for rammerne af det offentlige sundhedsvæsen vil kunne dæmme op for nye tilfælde af meningitis B blandt de større børn.

Desuden vil vaccinationerne kunne have en helbredende effekt for nogle af de børn, der allerede er angrebet af sygdommen, der ofte er dødelig.

Protesten er underskrevet af over 800.000 borgere, og den ligger dermed flere hundrede tusinder over tidligere topscorere.

Det britiske parlament har en regel om, at forslag, der rejses gennem en protest med mere end 100.000 underskrifter, skal tages op til høring i parlamentet.

Så sagen om vaccination mod meningitis B lander nu på parlamentets bord med et brag.

Sagen er blevet rejst af en gruppe forældre til børn, der er dødeligt syge af sygdommen.

Kampagnen er blevet ført på de sociale medier, hvor der er blevet bragt hjerteskærende billeder af sygdomsramte børn.

At nægte disse børn behandling er fuldstændig uacceptabelt, og det bliver helt grotesk, når begrundelsen er, at sundhedsvæsenet ikke har ”råd” til vaccinen.

Sagen om meningitis B-vaccination stiller nu politikerne over for den uhyre vanskelige opgave, at skulle forklare de ulykkelige forældre til de syge børn og de over 800.000 underskrivere samt de sikkert langt flere sympatisører, at det faktisk forholder sig sådan, at der ikke er råd til vaccinen.

Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at politikerne vælger at finde de forholdsvis beskedne midler, der skal til, for at udvidede vaccinationsprogrammet til at omfatte alle børn op til 11 år.

Men hvis de gør det, kan de forvente snart at modtage en ny protest med endnu flere underskrifter om en anden dybt ulykkelig sag inden for sundhedsvæsenet.

Der er nok af dem.

Vaccinen mod meningitis B er resultatet af et topmoderne farmaceutisk udviklingsprojekt, hvor der bliver gjort brug af den nyeste forskning inden for cellebiologi.

Der en snævre grænser for, hvor meget vaccine der kan produceres – p.t. kan producenten ikke følge med efterspørgslen – og vaccinen er kostbar.

På den måde ligner vaccinen flere andre nye, avancerede behandlingstilbud inden for nogle af de store folkesygdomme som hjertelidelser og cancer.

Samtidig med at behandlingsmulighederne øges, så stiger efterspørgslen på grund af den demografiske udvikling i befolkningen, hvor andelen af borgere over 60 år – og over 80 år – forøges markant.

Kombinationen af en vækst i nye, avancerede behandlingstilbud og en strukturel vækst i efterspørgslen efter sundhedssektorens ydelser, udgør en gordisk knude, der ikke kan løses.

De myndigheder og læger, der står med ansvaret for sektoren, har derfor den meget lidt misundelsesværdige opgave, at skulle foretage en prioritering af de ressourcer, der er til rådighed.

I Storbritannien findes der et offentligt sundhedsvæsen, der er en national stolthed, men som samtidig er en kilde til konstant og dyb frustration, fordi sektoren slet ikke kan leve op til hverken befolkningens eller politikernes forventninger.

Sundhedsvæsenet er udsat for konstante sparerunder, men er stadig en af de største offentlige organisationer – i verden.

Prioriteringen i sektoren gennemføres inden for rammerne af en proces, hvor sker der en faglig afvejning af, hvor meget ”livskvalitet” man får for pengene til en given behandling.

Der bliver i bogstaveligste forstand sat pris på liv forstået på den måde, at en bestemt behandling skal føre til resultater i form af en økonomisk målbar livskvalitet for at blive godkendt til almindelig anvendelse indenfor det offentlige sundhedsvæsen.29022016-02

Den respekterede britiske videnskabsjournalist, Anjana Ahuja, har i en analyse af sagen om vaccinen mod meningitis B, undersøgt hvordan hele processen om prioriteringen af vaccinen er blevet gennemført.

Konklusionen er, at den gældende praksis ser ud til at være sagligt begrundet i alle led.

Analysen er offentliggjort i Financial Times, og Anjana Ahuja peger samtidig på farerne ved, at den fagligt forankrede prioritering i sundhedssektoren bliver fortrængt til fordel for en prioritering, der gennemføres gennem kampagner for enkeltsager på de sociale medier.

Sagen om vaccinen mod meningitis B har medvirket til at sætte fokus på et dramatisk tema, der i de nærmeste år med sikkerhed vil rykke op på den politiske dagsorden, og ikke kun i Storbritannien.

Det er på høje tid at få etableret et kvalificeret, politisk bredt favnende og tydeligt kommunikeret forsvar for en fagligt forankret prioritering i sundhedsvæsenet.


Foto: Model af cellemembran i Meningitis B bakteriecelle

Henvisninger og baggrund: 29.02.2016