Vækst: Hvor skal nye jobs komme fra?

Teknologisk omstilling baseret på løsninger fra Skyen har medført en varig fjernelse af millioner af jobs i den ufaglærte del af arbejdsmarkedet. Det afspejler sig i en katastrofal ungdomsarbejdsløshed i EU-landene.

Det er vanskeligt at overvurdere krisen i Spanien.

Siden finanskrisen i 2008 slog bunden ud af det spanske byggeboom, er store dele af bankvæsenet gået fallit, flere hundrede tusinde familier har mistet deres opsparing, og arbejdsløsheden ligger et godt stykke over 20 %.

Blandt de unge arbejdssøgende under 25 år er arbejdsløsheden over 50 %.

Det spanske politiske system er ramt af en dybtgående splittelse, der har lammet parlamentet, og som har umuliggjort en demokratisk regeringsdannelse.

I Italien og Portugal er situationen ikke meget bedre, og i Grækenland er den endnu værre.

I alt står over 5 millioner unge EU-borgere i dag uden job og uden nogen realistisk udsigt til at finde et.

Selv i Storbritannien, der har en af EU’s højeste vækstrater og laveste arbejdsløshed, er over en halv million unge under 25 år arbejdsløse.

De unge i Storbritannien har dermed en gennemsnitlig arbejdsløshed, der er tre gange højere end for arbejdsmarkedet som helhed.

Der er ingen ende på analyser, der dokumenterer en tæt sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsløshed. Det er tydeligt, at jo mere uddannelse, de unge har fået, jo mindre er arbejdsløsheden.

En fejlslagen uddannelsespolitik er derfor en vigtig del af årsagerne til den europæiske ungdomsarbejdsløshed.

Ser man fremad, så er det vanskeligt at se, hvordan der kan skabes jobs til de over 5 millioner unge i EU-landene, der i dag er afskåret fra at skaffe sig en indkomst, få en bolig og stifte familie.

Når de unge fylder 26 vokser de ud af gruppen af ”ungdomsarbejdsløse”, uden at det forbedrer deres muligheder for at finde et job, og hvert år er der lige så mange 15-årige, der melder sig på arbejdsmarkedet med en svag uddannelsesmæssig baggrund.

De over 5 millioner ”ungdomsarbejdsløse” vil derfor i de kommende år vokse til en betydeligt større gruppe af unge – op til en alder på 30 år eller mere – der aldrig har opnået en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og som derfor er blevet afskåret fra at skaffe sig en almindelig indkomst.

Dramaet vil fortsætte, fordi en stor del af de jobs, som denne gruppe arbejdstagere tidligere har kunnet varetage, ikke findes længere.

Jobbene er blevet fjernet permanent fra arbejdsmarkedet gennem automatisering.

Den europæiske ungdomsarbejdsløshed er blevet fanget i en dybtgående teknologisk omstilling i samfundet, drevet frem af løsninger fra Skyen, der bringer kunstig intelligens og virtuelle robotter i spil på flere og flere områder af arbejdsmarkedet.

Automatiseringen rammer især ufaglærte jobs, men breder sig også til mere kvalificerede arbejdsområder.

Ud over de sociale og økonomiske konsekvenser for de personer, der er blevet direkte ramt af den teknologiske omstilling, så har det betydning for resten af samfundet, når en stor del af befolkningen ikke længere har mulighed for at opretholde et almindeligt forbrug og efterspørge varer og tjenesteydelser i normalt omfang.

Flere fremtrædende borgerlige økonomer og politiske kommentatorer i USA og Storbritannien har på det seneste fået øje på begrebet ”borgerløn”, og ser det nu som et politisk træk, som det kan blive vanskeligt at komme uden om.

11042016-02


Foto: Unge arbejdsløse i Spanien 2015

Henvisninger og baggrund: 11.04.2016