Fakta: Ikke hvad det har været

Der er opbrud i kravene til, hvad der kan kvalificere som ”fakta”. Det har åbnet for en hjemmeindustri af falske nyheder til brug på Facebook.

”Enhver har ret til at have sin egen mening. Men ikke til at have sine egne fakta.”

Denne ofte citerede udtalelse af den amerikanske politiker, Daniel Patrick Moynihan, stammer tilbage fra tid, hvor den politiske debat og den almindelige nyhedsdækning i pressen var underkastet et underforstået krav om, at der var styr på det faktuelle.

Så kunne man udlægge det faktuelle forskelligt alt efter holdning og politisk orientering.

Dengang som nu kom der mange historier til torvs, både fra politikere og fra pressen, hvor der ikke var styr på det faktuelle, eller hvor det faktuelle var en ren fabrikation.

Men forskellen fra dengang og til nu er, at at hvis man tidligere blev grebet i ikke have styr på det faktuelle, så kunne ens historie falde til jorden.

Sådan er det ikke mere.

I dag kan enhver hævde, at egne fakta kan være lige så gode som andres eller ligefrem bedre.

Religion spiller en vigtig rolle for denne ændring i præmisserne for den offentlige debat.

I USA har store dele af befolkningen tilsluttet sig en særlig form for kristendom, der forkaster solidt forankrede videnskabelige erkendelser, for eksempel om Jordens skabelse og udviklingen af livet på Jorden, og som tror på direkte guddommelig styring af detaljerede spørgsmål på Jorden, som for eksempel, hvem der skal vælges til præsident i USA i 2016.

Når store dele af befolkningen i Vesten i dag er præget af religiøse forestillinger – det være sig af kristen eller muslimsk observans – så er det ikke længere muligt at opretholde en generelt accepteret norm for, hvad der er ”faktuelt”, fordi Gud altid kan bringes ind i ligningen som en trumf, der lægger alle andre argumenter døde.

I dette opbrud kan alle have deres egne fakta, også selvom de ikke er religiøst begrundede, for når der ikke længere er en generelt accepteret norm for, hvad der kan betegnes som ”faktuelt”, så er alle fakta lige gode, især hvis der er mange, der tror på dem.

Inden for nyhedsbranchen har denne udvikling åbnet for nye og indbringende forretningsmuligheder.

Nyhedsmedier lever af reklamer, og på nettet drejer det sig derfor om at få trukket læsere til en nyhedsside, der er plastret til med reklamer.

Muligheden for at trække kunder til butikken hænger sammen med, om siden er leveringsdygtig i en eller flere kategorier af skandalehistorier.

Når der ikke længere er noget krav til det faktuelle, så kan historierne skrives ud af det blå, og på den måde kan historierne skæres sådan, at de passer perfekt til skabelonerne for en skandalehistorie.

Herefter kan disse frit opfundne historier cirkuleres på Facebook som ægte nyheder, og de kan på meget kort tid generere solid trafik og på den måde skabe betydelige reklameindtægter.

Den traditionelle og professionelle nyhedsmaskine, der producerer ægte nyheder, kører desuden i så højt gear, at nogle af disse frit opfundne historier fra nettet har fundet vej til forsiderne på store, anerkendte aviser.

Det amerikanske nyhedssite, BuzzFeed, har i en analyse af de kommentarer, som historierne har fået på Facebook, vist,  at mange læsere hverken ved eller opdager, at historierne er frit opfundet.

Tilsyneladende er mange læsere også ligeglade, så længe det er en god historie, med det rigtige indhold, der viser, hvordan verden kunne være.


Foto: Madonna på besøg på redaktionen – BuzzFeed, New York, 2014

Henvisninger og baggrund: 18.04.2016