Magi: Kvantekommunikation fra rummet

Både forskning og forretningsudvikling er præget af en dybtgående globalisering, hvor kinesere i stigende grad gør sig gældende.

Det siges, at man ikke kan kaste rundt med en iPhone i Silicon Valley uden at ramme en russisk dataekspert i nakken. Så mange er der.

Indere sidder i toppen af nogle af verdens største techfirmaer som Alphabet og Microsoft.

Og i de seneste år har kinesere gjort sig stærkt gældende inden for avanceret teknologiudvikling.

Globaliseringen af forskning og forretningsudvikling er i dag vidt forgrenet og står i kontrast til de seneste års populistiske kritik af den forholdsvis åbne globale samhandel.

Kinesernes stigende indflydelse er senest blevet demonstreret da kinesiske forskere i sidste uge gennemførte en succesfuld opsendelse af hvad der anses for at være verdens første kommunikationssatellit baseret på kvanteteknologi.

Forskning i kvanteteknologi er nok det tætteste man i dag kommer på videnskabelig udøvelse af sort magi.

Hele området bygger på nogle teorier, der – hvis de holder – vil kunne medføre nogle fantastiske gennembrud i udviklingen af computerteknologi.

Derfor investeres der store summer i forskning inden for området.

Københavns Universitet rummer et af verdens førende kvantelaboratorier. Et andet af de førende laboratorier findes på Delft Tekniske Universitet i Holland. EU har et helt forskningsprogram dedikeret til området. IBM og Google har i år offentliggjort de foreløbigt mest lovende resultater af deres bestræbelser på at udvikle computere baseret på kvanteteknologi.

Kvanteteknologi bygger på principper, der ligger uden for vores almindelige forståelse af universets og fysikkens love, og teorierne sætter vores opfattelse af tid og sted over for nogle betragtelige udfordringer.

Ud over en snæver kreds af eksperter i et globalt miljø af forskere er der næppe mange, der har noget klart billede af, hvad det hele går ud på.

Med den aktuelle satellitopsendelse har kineserne taget en førerposition inden for et væsentligt hjørne af hele dette forskningsområde, nemlig kryptering.

I teorien vil kvantecomputere uden videre og omgående kunne bryde enhver form for klassisk kryptering, fordi en kvantecomputers regnekraft langt vil overgå, hvad man tidligere har haft adgang til.

Dette forhold har gjort de store nationers militærfolk interesserede i området, og militæret finansierer en god del af forskningen inden for dette felt.

Den anden side af denne mønt er, at kvanteteknologi i princippet også kan bruges til at kommunikere med en form for kvantekryptering, der både teoretisk og praktisk vil være umulig at bryde.

Teknologien bygger på teorier om “kvantemekanisk sammenfiltring”, og den satellit, som kineserne opsendte i sidste uge, er forsynet med teknisk udstyr, der for første gang skal gøre det muligt afprøve denne form for ubrydelig krypteret kommunikation i praksis og over lange afstande.

22082016-02
Professor Pan Jian-wei, Universitetet for Naturvidenskab og Teknologi i Hefei, Kina, har stået i spidsen for udviklingen af kvanteteknologien til projektet. Foto: Nature

Hidtil har det kun været muligt at afprøve teknologien på Jorden, hvor rækkevidden har vist sig at være begrænset til omkring 300 km.

Ved at anvende teknologien i rummet håber forskerne at kunne sende kvantekrypterede meddelelser over langt større afstande, og planen er at forsøge at sende meddelelser fra Kina til Europa.

Hvis det lykkes, kan der efterfølgende opsendes flere tilsvarende satellitter, og herefter ville det gradvist kunne blive muligt for det kinesiske militær at gennemføre en fuldstændig ubrydelig kommunikation på kryds og tværs af Jorden.

Med en succesfuld gennemførelse af dette projekt vil kineserne med ét have rykket mange pladser frem i det internationale rumfartshieraki og i den praktiske anvendelse af kvanteteknologi.


Foto: Satellitopsendelse i Kina, 2016

Henvisninger og baggrund: 22-08-2016