Idyl: Et åbnet og globalt internet

Debatten om fragmentering af internettet tager udgangspunkt i en forestilling, der næppe har rod i virkeligheden.

Efter Edward Snowdens afsløring i 2013 af den amerikanske sikkerhedstjenestes udbredte overvågning af andre landes borgere via internettet har myndigheder over hele verden genovervejet deres holdning til regulering af nettet.

I Kina, Mellemøsten og Rusland har myndighederne strammet op på den i forvejen gældende regulering.

I EU er der regulering på vej på flere områder, især omkring opbevaring af persondata og regulering af kommunikationsløsninger.

Hele denne udvikling har rejst spørgsmålet, om det åbne, globale internet er på vej til at blive afløst af et mere opdelt eller fragmenteret internet?

World Economic Forum har tidligere på året diskuteret udviklingen både i en rapport og ved en efterfølgende konference, og har identificeret tre hovedtyper af tiltag, der kan medføre fragmentering af nettet.

  • Tekniske begrænsninger
  • Politisk regulering
  • Kommercielle barrierer

De tekniske begrænsninger vedrører den fortsatte udvikling af internettets grundlæggende tekniske infrastruktur. Det gælder for eksempel overgangen fra IP Version 4 til IP Version 6, der forløber langsomt. Det medfører begrænsninger på antallet af IP-adresser, der er til rådighed i nettet.

Den politiske regulering tager i sin mest håndfaste udgave form af direkte blokering af visse tjenester, men et andet område af den politiske regulering, der i de sidste par år har fået stigende betydning, handler om beskyttelsen af persondata. Det kan medføre krav om, at data skal forblive inden for et lands eller et områdes grænser. Den type krav kan stikke en kæp i hjulet på mulighederne for at realisere nettes fulde forretningsmæssige potentiale.

De kommercielle barrierer kommer blandt andet til udtryk ved, at udbydere af forskellige tjenester begrænser anvendelsen til bestemte lande.

Det er alt sammen vigtige problemstillinger, og rapporten fra World Economic Forum har medvirket til at konkretisere og kvalificere en debat, der ellers har været præget af, at hver enkelt debattør havde sin egen forståelse af, hvad der menes med “fragmentering” af nettet.

Men måske hviler hele spørgsmålet om fragmentering af internettet på en forkert præmis, nemlig forestillingen om at nettet hidtil har været et åbent og globalt netværk.

I virkeligheden forholder det sig sig måske snarere sådan, at nettet hele tiden har været ganske hårdt opdelt i nogle områder, der først og fremmest har været defineret af kulturelle, sproglige og politiske grænser.

Fragmentering af nettet kan ud fra denne synsvinkel ses som noget, der altid har eksisteret, og som i disse år finder mere faste og formelle rammer, som et forventeligt led i nettets fortsatte udvikling.

For den almindelige bruger af nettet er det åbne og globale perspektiv formentlig af begrænset interesse.

Set fra en typisk dansk internetbrugers synsvinkel, så består nettet af nogle danske tjenester plus nogle amerikanske tjenester, og sådan har det altid været.

Danske brugeres besøg på græske, tjekkiske eller belgiske sider er yderst sjældne. Verdens fjerde mest besøgte domæne ligger i Kina og får kun besøg af en dansker ved en fejltagelse. Få danske teenagere kender til VKontakte, hvor alle de russiske og mange østeuropæiske teenagere mødes i en russisk variant af Facebook.

Et tilsvarende mønster kan findes i alle andre lande, dog med den forskel, at det ikke altid er amerikanske tjenester, der dominerer indenfor søgning og sociale medier.

I USA er de 100 mest besøgte sites alle sammen fra USA.

Den nationale regulering af nettet vil med stor sandsynlighed tage fart i de kommende år, når nettet bliver den dominerende platform for kommunikation.

Forskellige former for internetbaserede tjenester, som Skype og WhatsApp, supplerer eller fortrænger allerede telefoni i flere lande, og denne type løsninger kan forudses at ville kunne komme til at dominere markedet for kommunikation i løbet af få år.

I EU er lovgiverne allerede på vej med en regulering, der vil trække de internetbaserede kommunikationsløsninger ind under den samme regulering som den, der allerede findes for teleselskaberne i EU-landene. Det vil bringe begrebet om “fragmentering” ind i en helt ny dimension, al den stund at telereguleringen i EU stadig i et vist omfang er et nationalt anliggende, der forvaltes forskelligt i hvert af EU’s 28 medlemslande.

I Storbritannien er der lovgivning på vej gennem parlamentet, der vil medføre den hidtil mest vidtgående regulering og overvågning af nettet i et vestligt demokrati.

De nye og fuldt krypterede kommunikationsløsninger fra Apple, Google, Facebook og Microsoft vil næppe blive gjort frit tilgængelige ud over Mellemøsten eller i Rusland og Kina.

Inden for det, som man kunne betegne som den kommercielle del af nettet, hvor man finder forretningsløsninger som Salesforce.com og løsninger fra Skyen som AWS og Azure, har fragmentering været et vilkår fra starten, fordi mange lande har krævet opbevaring af regnskabsdata inden for nationale eller regionale grænser.

I Europa står myndighederne nu over for den vanskelige opgave at finde ud af, hvad der skal ske med de forretningsløsninger fra Skyen, der har datacentre placeret i UK, og som derfor snart kommer til at befinde sig uden for EU.

Kernen i debatten om fragmentering af internettet er derfor ikke så meget et spørgsmål “om”, som det er et spørgsmål om “hvordan”.

Debatten om nettets fortsatte udvikling ville kunne blive mere jordnær ved at tage udgangspunkt i denne realitet frem for at tage udgangspunkt i den idylliske retorik om det åbne, globale internet, der altid har været en illusion.

Big Brother i Europa? Frankrig bevæger sig tættere på hidtil uset regulering af internettet

Underhuset i det franske parlament har godkendt et lovforslag, der vil give staten hidtil uset kontrol over internettet. Selvom regeringen siger, at det vil forbedre sikkerheden for almindelige borgere, så advarer borgerretsaktivister om en “nyt niveau” for censur og overvågning.
Spiegel Online International 17-02-2010

Henvisninger og baggrund: 12.09.2016