Millioner af arbejdspladser tabes til robotter i USA’s industrivirksomheder. Automatiseringen fortsætter i forøget tempo.
Der går næppe en uge uden, at der udkommer en ny rapport om, hvordan robotter vil overtage millioner af arbejdspladser i industrien, i transportsektoren, blandt advokater, revisorer, læger og mange andre fag.
Senest har en canadisk rapport vakt opmærksomhed med en beregning, der viser, at robotter vil kunne overtage omkring syv millioner arbejdspladser på det canadiske arbejdsmarked. Det svarer til omkring en tredjedel af det samlede antal arbejdspladser i Canada.
En omstilling, der omfatter omkring en tredjedel af de eksisterende arbejdspladser, begynder at ligne den historiske omstilling fra landbrug til industri, som de vestlige lande gennemførte i første halvdel af det 20. århundrede eller tidligere.
Dengang medførte omstillingen, at over to tredjedele af de eksisterende arbejdspladser blev nedlagt, og resultatet af omstillingen blev en økonomisk vækst og en generel velstandsudvikling i samfundet, der er uden sidestykke i historien.
Men omstillingen til velstående industrisamfund forløb ikke uden sociale og kulturelle omkostninger, og når man ser på de kommende tyve års fortsatte teknologiudvikling, er der al mulig grund til at rette opmærksomheden mod de sociale aspekter.
Den aktuelle canadiske rapport sætter fokus på dette tema, og enhver med interesse for området kan med fordel dykke ned i rapportens analyser og konklusioner.
Men samtidig er udbredelsen af robotter og automatisering en forudsætning for fortsat økonomisk vækst og dermed for finansieringen af velfærdsstaten.
Robotter og kunstig intelligens bidrager til modernisering af produktionen inden for flere og flere brancher, og i de rige lande i Vesten bliver det afgørende at sikre et højt tempo i denne teknologisk omstilling.
De sidste hundrede års erfaring har vist, at den teknologisk betingede modernisering af produktionen grundlæggende skaber vækst, og dermed nye arbejdspladser.
I forbindelse med den aktuelle omstilling til robotter og kunstig intelligens er det derfor ikke så meget tab af arbejdspladser, der bør påkalde sig opmærksomhed, men derimod det faktum, at den teknologiske omstilling sker langsomt og usikkert.
I en aktuel bog, der er blevet årets business-bog i Tyskland, beskrives det, hvordan den teknologiske omstilling bliver bremset af mangel på visionært lederskab og tilbageholdenhed med investeringer i en stor andel af de private virksomheder.
Resultatet er tabte vækstmuligheder, der løber op i mange milliarder €.
Hertil kommer en fortsat samfundsmæssig underinvestering i uddannelse, ikke kun i Tyskland, men generelt i Vesten.
Erfaringerne fra de sidste tyve års omstilling i USA’s industrisektor er i den sammenhæng et eksempel på potentialet i en digital omstilling, men udstiller samtidig konsekvenserne af underinvestering i uddannelse.
I USA blev der i perioden fra omkring 1990 til 2010 nedlagt over fem millioner arbejdspladser i fremstillingserhvervene som en direkte konsekvens af øget anvendelse af robotter samt outsourcing af simple arbejdsopgaver til lavtlønslande (der kan ses som en lavteknologisk form for “automatisering”).
Men i den samme periode er produktionen i fremstillingserhvervene i USA blevet næsten fordoblet, samtidig med at de producerede varer er blevet teknologisk mere avancerede og derfor mere værd.
Den digitale omstilling i USA har medført en markant økonomisk vækst i hele fremstillingssektoren, og en del af det økonomiske overskud bliver nu investeret i fortsat omstilling og yderligere automatisering.
Disse investeringer skaber titusinder af nye arbejdspladser inden for områder som produktudvikling, robotteknologi, software og kunstig intelligens.
Men der er mangel på arbejdskraft til at bemande denne bølge af investeringer i udviklingen af avanceret teknologi.
I USA var der i 2015 over 500.000 ubesatte stillinger inden for det digitale område, hvad der skal ses i forhold til, at der i 2014 var 40.000 studerende i USA, der afsluttede en eksamen inden for datalogi eller tilsvarende fag. Den amerikanske regering anslår nu, at der i 2018 vil kunne være 2,4 millioner ubesatte stillinger inden for det teknologiske felt.
EU-kommissionen har offentliggjort nogle lignende prognoser for det europæiske arbejdsmarked.
Så i virkeligheden er historien om robotterne, at de p.t. kommer for langsomt, fordi de private virksomheder – ikke mindst i Europa – investerer for lidt, og fordi der ikke investeres nok i de relevante uddannelser.
Tilsammen udgør det en bremse på den teknologiske omstilling, og det koster både vækst og arbejdspladser.
Foto: Installation af nye robotter i industrivirksomhed i EU, 2016
Henvisninger og baggrund: 28.11.2016
Pejlinger 