Energi: Kunstig intelligens kan øge værdien af sol og vind

Balancering af produktion og forbrug af elektricitet er blevet et hovedbrud for forsyningsselskaberne fordi sol og vind er vanskelige at styre.

Omstillingen til vedvarende energikilder sker i rivende hast over hele verden.

Sidste år blev der på globalt plan sat 500.000 solpaneler op – om dagen.

Sol- og vindenergi udgør nu set under ét verdens største generator til elproduktion, men de kulfyrede værker leverer dog stadig det meste el fordi, de er mere stabile.

I Tyskland leverer sol og vind på årsbasis 30 procent af elforsyningen Men når det blæser eller solen skinner, er andelen langt større.

I England er vindkraft i dag den største generator af elektricitet og har dermed overtaget de kulfyrede kraftværkers tidligere førerpostion.

I Danmark forventer DONG at ophøre med kulfyring til elproduktion i 2023.

Overgangen til vedvarende energikilder er et lærebogseksempel i planøkonomi.

Under almindelige markedsvilkår havde omstillingen sikkert aldrig fundet sted.

Væksten inden for såkaldt grøn energi er sket fordi lovgivningen har pålagt forbrugerne at finansiere denne langt dyrere form for energiproduktion gennem en kombination af afgifter og direkte statstilskud.

Omstillingen er med andre ord helt afhængig af skattefinansiering.

Det politiske grundlag for denne energipolitik er klimaforandringerne og usikkerheden ved atomkraft.

Sol og vind er derfor kommet for at blive, og vil i de kommende år komme til at fylde mere og mere i den samlede elektricitetsforsyning.

Det skaber udfordring for de virksomheder, der er ansvarlige for at sikre stabil elforsyning til borgere og virksomheder, fordi hverken sol eller vind er stabile.

Styringen af elforsyningen er kompliceret nok i forvejen med de kulfyrede kraftværker, selvom produktionen på disse værker kan tilpasses efter behovet.

Med ustabile og ukontrollable energikilder som sol og vind bliver styringen overordentlig vanskelig.

De britiske energimyndigheder overvejer nu at tage kunstig intelligens i brug for at optimere elforsyningen fra vedvarende energikilder som sol og vind.

Det sker i samarbejde med den britiske virksomhed, DeepMind, der er en af verdens førende virksomheder inden for udvikling af kunstig intelligens, og som sidste år udviklede en algoritme, der sensationelt slog verdensmesteren i GO.

DeepMind er ejet af Google, der købte den britiske startup i 2015, og som siden har anvendt algoritmer udviklet af DeepMind til optimere driften i sine gigantiske, globale datacentre.

Det har foreløbig medført en reduktion af energiforbruget til køling med 40 procent.

DeepMind vil nu forsøge at overføre erfaringerne fra optimeringen af Googles datacentre til hele den britiske elektricitetsforsyning.

Senior Research Scientist, Raia Hadsell, fra DeepMind.

DeepMind vurderer, at der gennem optimering vil kunne opnås en samlet virkning på 10 procent af det britiske elforbrug (der i 2014 udgjorde 335 TWh).

En besparelse af den størrelsesorden ville svare til Danmarks årlige elproduktion (der i 2015 udgjorde 33,6 TWh).

Optimeringen vil især kunne opnås inden for de ustabile og stadigt voksende energikilder som sol og vind.

Med dette seneste initiativ er revolutionen fra Skyen nu også for alvor på vej ind i energisektoren med et perspektiv om at kunne yde et bidrag svarende til 50 procent af elproduktionen i den britiske A-kraft sektor.

Det sætter initiativet i relief, at Senior Research Scientist, Raia Hadsell, fra DeepMind, ved en konference i London sidste år, lagde vægt på, at vi kun er ved den spæde begyndelse på udviklingen og udnyttelsen af kunstig intelligens.


Foto: Produktion af solpaneler, 2017

Henvisninger og baggrund: 20.03.2017