Revolutionen fra Skyen rammer nu også lovgivning og offentlig regulering.
Borgerne i London har i de sidste par måneder haft mulighed for at benytte sig af en digital assistent på deres smartphones, når de har brug for at kontakte lægevagten.
Den digitale assistent er en app, der anvender kunstig intelligens til at besvare borgernes henvendelser om helbredsforhold.
Løsningen leveres fra Skyen, og det hele foregår fuldstændig automatiseret.
Lægevagtsrobotten er et eksempel på, hvordan anvendelsen af kunstig intelligens revolutioner vilkårene for at udføre arbejdsfunktioner inden for de fleste områder af samfundet.
Et af de steder, hvor virkningerne af denne udvikling snart bliver meget synlige, er inden for transportsektoren.
Det sker i første omgang indenfor landevejstransport ved, at kunstig intelligens kan overtage kørslen, når en chauffør har fået kørt lastbilen sikkert ind på en motorvej. Chaufføren overtager styringen igen, når lastbilen skal forlade motorvejen.
Almindelige forbrugere forventes fra omkring 2020 at kunne købe selvkørende biler fra flere af de førende bilproducenter.
Om ti år kan personbilen være revolutioneret, sådan at det bliver muligt at cruise komfortabelt gennem Europa i høj fart, drevet frem af elektricitet fra sol og vind, og stort set automatisk.
De tekniske aspekter, der knytter sig til at gennemføre denne revolution, er svimlende, men de lovgivningsmæssige udfordringer skal heller ikke undervurderes.
Hele den eksisterende regulering af millioner af forhold i samfundet bygger på, at der eksisterer ansvarlige “retssubjekter”, hvis adfærd kan reguleres, og som kan stilles til ansvar for deres handlinger.
Som voksen borger i samfundet er man et “retssubjekt”, hvilket betyder, at lovgivningen kan regulere, hvordan man må agere i samfundet. Hvis man overtræder reglerne, kan man blive stillet til ansvar ved en domstol.
Sådan har loven fungeret siden tidernes morgen, og i århundreder var retssubjekter altid lig med en person.
Men i løbet af den industrielle revolution og udviklingen af kapitalismen opstod der et praktisk, samfundsmæssigt behov for at kunne indføre en helt ny form for “retssubjekt”, nemlig et aktieselskab.
Det skete fordi, de projekter, som det blev muligt at gennemføre, som for eksempel anlæggelse af store jernbaner, krævede langt større investeringer end det, som en lille gruppe af privatpersoner kunne finansiere på egen hånd.
For at kunne virkeliggøre de teknologiske muligheder blev det derfor nødvendigt at kunne etablere aktieselskaber, der kunne modtage investeringer fra tusinder af investorer.
Når først et selskab havde tusindvis af investorer, var det ikke længere meningsfuldt at forsøge at holde samtlige investorer personligt ansvarlige for selskabets aktiviteter.
De nye aktieselskaber kom derfor gradvist til at bære rollen som det formelle “retssubjekt” for selskabet. Det betød for eksempel, at man kunne rejse en sag mod selskabet, men ikke mod aktionærerne.
Hele denne udvikling strakte sig over mere end hundrede år, og først gradvist blev der i USA, England og i store dele af Europa etableret en almindelig accept af, at et upersonligt “aktieselskab” skulle kunne være ansvarlig over for loven.
Udbredelsen af kunstig intelligens presser nu igen begreberne om, hvem eller hvad, der skal kunne være et “retssubjekt”.
Selvkørende biler kan blive et af de første områder, hvor kunstig intelligens accepteres som “ansvarlig”.
Som et konkret skridt i denne retning besluttede de amerikanske myndigheder sidste år, at Googles algoritmer ville kunne godkendes til at være den såkaldte “ansvarlige fører” i en selvkørende bil.
I sidste uge vedtog Bundestag i Berlin en tilsvarende lovgivning for anvendelse af selvkørende biler i Tyskland.
De tyske bilproducenter og forsikringsselskaber gør, hvad de kan, for at dæmme op for en nærmere diskussion af ansvar i forbindelse med førerløse biler. Deres standpunkt er, at man ikke behøver at ændre de eksisterende regler, hvor det altid er ejeren af bilen, der står for den lovpligtige forsikring, som også dækker selvom ejeren for eksempel har lånt bilen ud eller at ejeren overlader kørslen til en anden person.
Det er forståeligt, at bilproducenterne og forsikringsselskaberne ikke har lyst til at åbne hele den pandorabox af juridiske problemstillinger, der knytter sig til diskussionen af kunstig intelligens som juridiske personer.
Men hvis bilejere risikerer store bøder eller fængsel, hvis deres selvkørende bil skulle komme til at overtræde færdselsloven, så vil mange sikkert holde sig tilbage fra at anskaffe en selvkørende bil.
Kunstig intelligens, der eksisterer som software i de globale datacentre, vil i de kommende år komme til at udgøre grundlaget for funktionen i milliarder af digitale robotter – fra digitale assistenter og automatiske maskiner til selvkørende biler og personlig medicin.
Kunstig intelligens vil dermed komme til at udgøre en stadigt vigtigere del af driften inden for store områder af samfundet, fra energi og transport til retsvæsen og sundhedssektoren.
Mange af de muligheder, som teknologien byder på, vil kunne nødvendiggøre, at algoritmer i nogle tilfælde kan være “retssubjekter”.
Henvisninger og baggrund: 03.04.2017
Pejlinger 