Cyberøkonomi: Digital omstilling er usynlig i nationalregnskabet

De traditionelle metoder til at opgøre værdien af samfundets produktion er dårligt egnet til at medregne den digitale omstilling.

Når funktionerne i en smartphone eller i en virksomheds IT-systemer fordobles, men prisen forbliver uændret, er det uklart, hvordan denne værdiforøgelse vil blive registreret i nationalregnskabet.

De traditionelle statistiske metoder til at opgøre værdien af samfundets produktion bygger på værdier, der gøres op i penge.

Men på det digitale marked bliver mange produkter hele tiden mere værd uden, at prisen stiger. Måske falder prisen. Måske bliver produktet ligefrem gratis.

Bytteøkonomi har desuden fortrængt pengeøkonomien inden for store områder af det digitale marked.

Brugere af Facebook får gratis adgang til det sociale netværk mod at stille deres brugerdata til rådighed for markedsføring.

En gratis konto hos Google betales på samme måde.

Der er ingen penge involveret i disse transaktioner, hvor kunde og leverandør i stedet bytter forskellige goder.

Næsten alle forbrugere lader til at være tilfredse med den form for bytteøkonomi.

Forbrugerne får adgang til værdifuld funktionalitet uden at skulle betale penge for det, og de data, der skal afleveres som byttemiddel, har de fleste forbrugere øjensynligt ingen problemer med at give fra sig.

Brugerdata har desuden den store fordel, at de i modsætning til penge kan bruges igen og igen til at købe nye ydelser.

Udnyttelse af brugerdata

Det, der skaber værdi for de virksomheder, der modtager betaling i form af brugerdata, er ikke så meget de indsamlede brugerdata.

I sig selv er brugerdata intet værd.

Værdien afhænger helt af, hvad den enkelte virksomhed kan finde ud af at bruge brugerdata til.

Verden er fuld af virksomheder, der i årevis har indsamlet kundeoplysninger, uden nogensinde at finde ud af at bruge disse data til noget fornuftigt, end sige at tjene penge på dem.

Facebook og Google har fundet en måde til at udnytte brugerdata, der på få år har gjort dem til de suverænt største spillere på reklamemarkedet i USA og Europa.

For at kunne anvende brugerdata på den revolutionerende måde, som Facebook og Google har præsteret, kræves der en suveræn indsats over et bredt felt af discipliner.

Etableringen af de enorme datacentre, der i dag findes over det meste af kloden, og som er nødvendige for at kunne håndtere væksten i datagrundlaget, er en ingeniørbedrift, som få virksomheder i verden ville kunne matche, og de er blot ét eksempel på, hvad Facebook, Google og en håndfuld andre af de store tech-virksomheder har præsteret.

Den massive computerkraft som de globale datacentre har tilvejebragt, udgør samtidig grundlaget for udvikling og anvendelse af kunstig intelligens til forvaltning af digitale reklamer.

For hver enkelt brugers besøg på Facebook eller Google anvendes kunstig intelligens til at sælge reklamepladsen på siden i en automatiseret auktion, der omfatter millioner af data og som sikrer, at den enkelte bruger kommer til at se netop de reklamer, der er mest relevante. Hver auktion har tusinder af virksomheder som deltagere, og hver auktion gennemføres på 200 millisekunder. Et blink med øjet varer 300 millisekunder.

Brugernes persondata er en uundværlig ingrediens i denne magi, men der skal også andet til.

Den digitale tidsalders dampmaskine

Evnen til at udnytte kunstig intelligens til forretningsmæssige formål er blevet en af de vigtigste drivkræfter for økonomisk succes for virksomheder i flere og flere brancher.

Kunstig intelligens er dermed blevet afgørende for væksten på det digitale marked, der udgør en stigende andel af den samlede vækst i samfundet.

Kunstig intelligens er blevet den digitale tidsalders svar på dampmaskinen, el-motoren og forbrændingsmotoren.

Anvendelsen og den fortsatte udvikling af kunstig intelligens har på ganske få år revolutioneret reklamebranchen og medfører nu i dramatisk tempo dybtgående omstillinger inden for transport, sundhed, uddannelse og andre nøglesektorer i samfundet.

De digitale dampmaskiner drives ikke af kul, men af data, der i stor stil udveksles på det digitale marked uden brug af penge.

De nuværende økonomiske modeller for samfundsudviklingen er blinde overfor denne digitale bytteøkonomi.

Modellerne kan derfor ikke opfange de dybtgående omstillinger, der sker på markedet og i samfundet, før omstillingerne allerede har fundet sted.

I den traditionelle reklamebranche i USA er der nedlagt 150.000 job i forbindelse med at Google og Facebook på få år har automatiseret distributionen af digitale reklamer. Google og Facebook har oprettet omkring 12.000 nye job i forbindelse med deres annonceprojekter. Billedet er fra Mad Men.

Introfoto: Fra troldmandens værksted. Softwarehuset, DeepMind, er ekspert i udvikling af kunstig intelligens. Virksomheden er grundlagt i 2010 og har hovedkontor i London. DeepMind blev købt af Google i 2014 og er i dag en del af Alphabet. Billedet viser et udsnit af DeepMinds kontorer i London, hvor noget af verdens smarteste kunstige intelligens bliver udviklet.

Mere om dette emne på Pejlinger.

Henvisninger og baggrund: 06.11.2017