Overvågning: Kina som foregangsland

Den kinesiske tech-gigant, Tencent, der blandt andet står bag det kinesiske svar på Facebook, er blevet beskyldt for at lytte med, når brugerne benytter firmaets mange forskellige internetløsninger.

Tencent er en af verdens største tech-koncerner med internetforretninger inden for musik, spil, betaling og kommunikation, og med en markedsværdi, der placerer virksomheden i den globale top fem sammen med Amazon, Google, Microsoft og Apple, og foran Facebook.

Tencent arbejder nu målrettet på at få en større andel af det globale marked uden for Kina.

Som et af mange tiltag på den front indgik Tencent i sidste måned en samarbejdsaftale med Spotify, som optakt til en netop annonceret børsintroduktion af den svenske streaming-app i 2018.

Med en voksende profil i tech-markedet uden for Kina er Tencent blevet mere optaget af virksomhedens image i Vesten.

Det blev tydeligt i dagene omkring Nytår, da Tencent blev beskyldt for at lytte med på brugernes samtaler på Tencents WeChat, der er Kinas største chat-platform.

WeChat-appen findes på de fleste kinesiske smartphones, og appen udgør en vigtig brik i Tencents dominerende indflydelse i det kinesiske mobilmarked.

Beskyldningerne om at lytte med på WeChat blev omgående afvist af Tencent.

Men samtidig undgik ledelsen at forholde sig til, om politiet og sikkerhedsmyndighederne i Kina lytter med.

04012018-02Advokater og iagttagere i Kina er ikke i tvivl om, at myndighederne overvåger al kommunikation på nettet, herunder samtaler på WeChat.

Overvågningen blev dokumenteret sidste år, da en ung mand blev anholdt og idømt to års fængsel for i en privat chat-samtale at fremsætte nedsættende bemærkninger om den kinesiske præsident.

Men Tencent-ledelsen siger, at de driver deres virksomhed i henhold til den gældende lovgivning. Myndighedernes overvågning af internettet er derfor ikke er deres ansvar.

En tilsvarende model for arbejdsdeling mellem tech-firmaerne og sikkerhedstjenesterne efterlyses nu også af politikere i Vesten, hvor der i flere lande lyder stadigt mere højlydte krav om at give sikkerhedstjenesterne adgang til at overvåge kommunikationen på nettet.

Senest har den britiske sikkerhedsminister, Ben Wallace, i et nytårsinterview med en britisk avis rettet et skarpt angreb på Apple, Facebook og andre tech-virksomheder, fordi de fortsat afviser at give sikkerhedstjenesterne adgang til at overvåge kommunikationen på nettet.

Den britiske minister siger, at den manglende adgang til at overvåge aktiviteter på nettet koster det britiske samfund milliarder i form af øgede omkostninger til traditionelle efterforskningsmetoder.

Samtidig medvirker tech-virksomhedernes adfærd til at øge risikoen for terrorhandlinger i en situation, hvor Storbritannien oplever “den største sikkerhedstrussel i de sidste 100 år”.

“Mange mennesker uden for Kina med forbindelser til landet – journalister, akademikere, diplomater, udstationerede kinesiske forretningsfolk – vil tænke sig om to gange før de bruger en kinesisk ejet app som WeChat til at sende en privat besked, der indeholder kritik af Kinas nuværende leder.”
Jamil Anderlini i Financial Times, 11-10-2017

Spørgsmålet er imidlertid, hvad den britiske regering kan gøre ved det.

I princippet kunne Storbritannien gøre som Kina, og simpelthen indføre en lovgivning, der pålægger alle tech-virksomheder, der vil operere i Storbritannien, en forpligtelse til at åbne deres datacentre for den britiske sikkerhedstjeneste.

For at kunne håndhæve en sådan lovgivning ville briterne også være nødt til at følge Kinas eksempel, og kræve, at alle data om britiske borgere, skal forblive på servere, der er placeret i nationale datacentre.

Dermed ville Apple, Facebook og Google blive stillet overfor et ultimatum om at rette ind, eller miste retten til at udbyde deres produkter og tjenester i landet.

Hvis den britiske regering valgte at tage denne konfrontation, ville det dog nemt kunne ende som i Rusland, hvor regeringen sidste år forsøgte at tage en tilsvarende konfrontation med LinkedIn.

Ruslands regering krævede, at alle LinkedIn-data om russiske borgere skulle forblive på servere i Rusland, men resultatet blev, at LinkedIn valgte at lukke sin service i Rusland.

Hvis den britiske regering skulle forsøge at tage et opgør med de amerikanske tech-giganter, ville det kunne ende med, at regeringen måtte forbyde brugen af iPhones, Facebook og Googles mange tjenester i hele Storbritannien.

Det ville næppe falde i god jord i den britiske befolkning.

Storbritannien er nok et stort land og en atommagt, men landets regering har reelt ikke mulighed for at presse de amerikanske tech-giganter til at åbne deres datacentre for de britiske sikkerhedsmyndigheder.

Det er anderledes i Kina, hvor mulighederne for indtjening er så store, at fristelsen til at få adgang til markedet kan være for overvældende, som den blev for Apple, der sidste år valgte at rette ind efter de kinesiske myndigheders krav.

Herefter accepterede Apple at blokere en række apps på iPhones, at lukke for nogle vestlige avisers websider og at opbevare alle iPhone-data fra kinesiske brugere i datacentre i Kina, på samme vilkår som alle andre tech-virksomheder i landet, herunder Tencent.

Henvisninger og baggrund: 05.01.2018