Digitalisering i byggeriet er blevet en påtrængende nødvendighed for Europa i mere end én forstand.
Verdens befolkning vokser i et fuldstændig ufatteligt tempo.
Men væksten er ulige fordelt.
I Europa falder befolkningstallet.
I Afrika er der en befolkningseksplosion under udfoldelse, der er uden fortilfælde.
Tidligere århundreders globale befolkningsvækst kommer ikke engang i nærheden, af det, der sker nu.
Om 25 år vil Nigeria kunne have flere indbyggere end USA.
Hovedstaden Lagos forventes at have en befolkning på størrelse med Frankrigs.
Halvdelen af befolkningen i Afrika vil om 25 år være unge mennesker, der skal have tag over hovedet, veje, vand, elektricitet, kloakker, skoler, hospitaler, kort sagt, infrastruktur.
Hvis flere hundrede millioner unge mennesker i Afrika til den tid vil finde sig afskåret fra adgang til selv den mest basale infrastruktur, vil de næppe vælge at sidde på deres hænder i Lagos eller Mogadishu i al evighed.
De vil søge mod Europa.
Den infrastruktur, der findes i dag til den eksisterende befolkning, er helt utilstrækkelig.
Så ud over at skaffe infrastruktur til den forventede fordobling af befolkningstallet, så skal der også samles op på den infrastruktur, der er til rådighed for den befolkning, der allerede findes.
Det er en opgave, der i teknisk og operationel kompleksitet langt overgår noget, som mennesker hidtil har præsteret noget sted på kloden på noget tidspunkt i historien.
Opgaven er blevet sammenlignet med oprydningen i Europa efter den 2. Verdenskrig.
Men her var udgangspunktet at genetablere noget allerede kendt med adgang til verdens bedst uddannede befolkning, eller rettere, det, der var tilbage af den.
Udviklingen af den nødvendige infrastruktur i Afrika vil skulle ske på grundlag af et svagt erfaringsgrundlag og med en befolkning, hvor store grupper i generationer har savnet adgang til den mest basale uddannelse.
Meget af den nødvendige kapital, teknologi og viden må derfor komme udefra.
Den Internationale Valutafond har beregnet, at der skal skabes omkring 20 millioner nye jobs om året for at skaffe arbejde til den voksende befolkning i Afrika. Det svarer til, at der i perioden frem til 2050 skulle skabes nye arbejdspladser til hele den europæiske befolkning. // John May, Population Reference Bureau, Washington DC, og Hans Groth, World Demographic & Ageing Forum, St Gallen. Financial Times, 07-07-2017
Kina har meldt sig på banen med store udviklingsprojekter med sigte på at blive en strategisk spiller på det råstofrige afrikanske kontinent.
Men Europa er fortsat langt den største bidragyder og økonomiske partner for Afrika.
Europas fortsatte indsats må nødvendigvis hvile på et fundament af økonomisk vækst, og en sådan vækst kan blandt andet blive skabt ved at fremme anvendelsen af robotter, kunstig intelligens og avancerede styringsredskaber fra Skyen inden for den europæiske bygge- og anlægsbranche.
Produktiviteten i den europæiske byggesektor er i dag helt i bund.
Set under ét skrider den teknologiske modernisering i byggeriet frem med sneglefart, og sådan har det været i årtier.
Hvis produktiviteten i den europæiske bygge- og anlægsbranche kunne blive løftet op omkring gennemsnittet for produktionen som helhed, vil det kunne give Europa et kraftigt økonomisk boost. McKinsey anslår værdien til at være over 400 milliarder $ årligt.
Samtidig ville europæiske virksomheder opnå vigtig knowhow inden for automatisering i byggeriet.
Det ville kunne skabe mulighed for at bygge flere, bedre og billigere boliger og etablere mere vedvarende energi og mere offentlig transport.
Samtidig ville Europa tilvejebringe både det økonomiske og det vidensmæssige grundlag for at kunne yde en ekstraordinær indsats i forhold til den afrikanske udfordring.
For at realisere disse perspektiver kræves der en omstilling inden for bygge og anlæg, der langt overgår noget, som sektoren nogensinde før har oplevet.
Flere hundrede tusinde mennesker, der i dag arbejder i den lavproduktive bygge og anlægssektor i Europa, vil skulle omskoles.
Vi skal kunne overbevise de unge fra de “digitalt indfødte” generationer om, at den fysiske opbygning af verden er noget for dem. For at kunne gøre det, skal vi ændre vores image. Vi skal begynde at udstråle en kultur af entusiasme, samarbejde og eventyr. At arbejde i bygge- og anlægsbranchen skal være ‘cool’. // Technology will transform our industry – but not by itself, Mace Group, 31-10-2017
Der skal investeres milliarder i produktudvikling.
Nye uddannelser skal udvikles, og teknologisk kyndige og ambitiøse unge mennesker skal gøres interesserede i at uddanne sig inden for denne fremtidige, digitale bygge- og anlægsindustri i Europa.
Omstillingen er på vej, og både etableringen og driften af denne fremtid vil bygge på vidtstrakt automatisering.
Den hollandske arkitekt, Rem Koolhaas, har igennem en lang karriere arbejdet med brudflader mellem mennesker, byer og teknologi.
Han har været med til at udvikle nogle af verdens mest omtalte bygningsværker. I de seneste år har Koolhaas også deltaget i designet af nogle af verdens største datacentre.
I et interview med Financial Times taler Rem Koolhaas om de globale datacentre som “… en arkitektur, som ingen er forberedt på – abstrakt og kodificeret, fjernt fra os og alligevel produceret og nødvendig for os”.
Teknologiudviklingen i fødevaresektoren er et andet eksempel.
“Man dyrker 14 meter høje tomatplanter under glas. Det kræver en ny arkitektur. Den nye generation af agri-sheds udelukker de lysfrekvenser, der ikke er nødvendige for de enkelte afgrøder”. Det medfører store, lyselilla eller lysende rosa bygningskonstruktioner i landskabet.
“Mit instinkt siger mig, at det, som det 21. århundredes arkitekter har at tilbyde, er denne post-menneskelige arkitektur. Et landskab helt dedikeret til funktion, data og teknik. Skalaen ændrer sig. Mennesket bliver næsten irrelevant. Vi befinder os i en overgang nu, i en halvt-menneske, halvt-maskine arkitektur. Er dette en post-by? Hvis vi formulerer det ordentligt, kan det blive sindssygt smukt.”
Henvisninger og baggrund: 12.03.2018
Pejlinger 