Automatiserede trafiksystemer transporterer hvert år over en milliard rejsende rundt i europæiske storbyer, og automatiseringen fortsætter i opskruet tempo, fordi de økonomiske gevinster er enorme.
Af Mikael Lynnerup
Automatisering i trafikken buldrer afsted.
I denne måned rundede verdens automatiserede metrosystemer et skarpt hjørne med over 1.000 km linjeføring fordelt på 63 baner i 42 byer i 19 lande.
I Europa transporterer automatiserede metrosystemer nu tilsammen over en milliard passagerer om året, og der kommer hele tiden flere linjer til.
Automatiseringen har bragt mange fordele, herunder en besparelse på på 30 procent på energiforbruget. Desuden giver computerstyringen mulighed for at transportere 20 procent flere passagerer på en given strækning, fordi trafikken kan afvikles tættere end med manuelt betjente systemer.
Der vil gå nogle år før fuldt automatiserede biler runder en milliard passagerture på de europæiske landeveje, men automatiseringen af biler er i fuld gang.
Næsten alle de store bilproducenter forventer at have selvkørende – eller autonome – biler på vejene inden 2025, og flere varianter forventes på gaden allerede i 2021.

Forberedelserne til at introducere selvkørende biler sker over et bredt felt, der spænder fra at løse tekniske udfordringer til at afklare de praktiske, økonomiske, sikkerhedsmæssige, forsikringsmæssige og juridiske aspekter.
Ford har for nylig offentliggjort planer om at have selvkørende biler på gaden i stor skala allerede om tre år, men bilerne vil ikke blive solgt til private.
I stedet planlægger Ford at udvikle forskellige nye transporttjenester i samarbejde med partnere, og vil i første omgang fokusere på persontransport i minibusser og pakkeudbringning i byområder.
Ifølge Ford er de største udfordringer ved at bringe de selvkørende biler på gaden ikke længere tekniske men forretningsmæssige. Spørgsmålet er, hvordan denne nye type af transportmidler kan introduceres på markedet på en måde, der giver økonomisk mening.

Fra myndighedernes side er der især fokus på, hvordan færdselsregler, typegodkendelser, regelmæssige bilsyn og det juridiske ansvar skal håndteres for selvkørende biler.
Både de forretningsmæssige og de regulatoriske aspekter skal vurderes i forhold til, at overgangen til selvkørende biler under alle omstændigheder bliver gradvis.
Biler med flere forskellige grader af automatisering vil derfor skulle kunne færdes side om side i trafikken, og de forskellige varianter af selvkørende biler skal samtidig kunne navigere i en trafik, hvor der stadig vil være mange traditionelle biler, der er under menneskelig kontrol, og som derfor kan have en mere uforudsigelig kørsel.
Set fra en chaufførs synspunkt kan forløbet frem mod fuldt automatiseret kørsel i en bil deles op i fire faser: 1) uden fødderne, 2) uden hænderne, 3) uden øjnene og 4) uden hovedet.
Flere moderne biler er allerede godt på vej ind i fase 2, men de tekniske og regulatoriske udfordringer stiger markant, når udviklingen bevæger sig ind i fase tre og fire, som det forventes at ske i løbet af de kommende tre, fire år, hvor chaufføren kan tages helt ud af ligningen.
I begyndelsen af det næste årti forventes fuldt automatiserede biler at komme i drift på særligt indrettede strækninger af motorveje, hvor bilen vil kunne tage fuldstændig kontrol og tillade chaufføren at udføre andre opgaver, som at læse en bog. // AutoExpress, Januar 2018
For at kunne løfte de tekniske og kommercielle udfordringer indgår flere af de store bilproducenter nu alliancer med nogle af deres argeste konkurrenter, som det for eksempel skete da Volkswagen og Toyota for nylig annoncerede et samarbejde om udvikling af selvkørende lastbiler.
Lastbiler anses for at være et af de områder, hvor der forholdsvis hurtigt vil kunne opnås en høj grad af automatisering, i hvert fald for den del af transporten, der sker på motorveje.
Det har ført til spekulationer om konsekvenserne for antallet af arbejdspladser inden for transportområdet, der er en af de største arbejdspladser på den ufaglærte del af arbejdsmarkedet.
Men teknologiudviklingen i andre grene af økonomien har medført, at problemstillingen nærmest er blevet vendt på hovedet, sådan at automatiseringen i transporterhvervet nu ses som en vej ud af en mangel på kvalificerede chauffører.
Udviklingen hænger direkte sammen med den store vækst i forbrugernes indkøb i webshops (og først og fremmest i Amazons webshop).
Det har ført til kraftig stigning i antallet af pakker, der skal transporteres, og dermed til en stigning i efterspørgslen efter forskellige former for lastbiltransport.
Men både i USA og i Europa mangler der nu chauffører til at køre lastbilerne, og ifølge en analyse fra EU-parlamentet er chaufførmanglen blevet et strukturelt problem på det europæiske arbejdsmarked.
World Economic Forum vurderer, at selvkørende biler i løbet af de næste 10 år vil kunne generere milliarder i besparelser for forbrugerne og for samfundet. Automatiseringen forventes i samme periode at kunne medvirke til at reducere antallet af trafikdræbte med 900.000 personer. // MIT Technology Review, Autonomous Vehicles: Are You Ready for the New Ride?, November 9, 2017
Denne udvikling peger tilbage til de forretningsmæssige aspekter af automatiseringen, der betyder, at teknologien kan være nok så veludviklet, men hvis den ikke løser et problem eller giver nye markante fordele, så viser erfaringen, at teknologien ikke kommer i anvendelse.
Så længe mennesker og pakker kan transporteres rundt i almindelige biler og lastbiler uden de store problemer, så vil automatisering i trafikken gå langsomt.
Men omvendt kan der komme turbo på automatiseringen i trafikken, hvis teknologien kan bringes i anvendelse til at afhjælpe en strukturel mangel på arbejdskraft og hvis automatiseringen samtidig vil kunne yde et væsentligt bidrag til at nedbringe de enorme omkostninger, der er forbundet med personskader i trafikken (25.500 trafikdræbte i Europa i 2016), og med det tiltagende trafikkaos i og omkring de store byer, som EU-kommissionen anslår til et samlet tab på over 100 milliarder Euro om året.

Henvisninger og baggrund: 30.04.2018