Skyen: Væksten flytter mod øst

Waymo, der er en del af den vidtforgrenede Alphabet-koncern, og som er en af verdens førende virksomheder inden for udvikling af selvkørende biler, har oprettet et fuldt ejet datterselskab i Kina med en kapital på 500 millioner dollars, ca. 3,2 milliarder kroner.

Det nye selskab med det anonymt klingende navn, Huimo Business Consulting, er blevet etableret for at udnytte Kinas liberale lovgivning for afprøvning af selvkørende biler i realistiske storbyomgivelser.

I hovedstaden Beijing og i Guangzhou, der er en af Kinas største byer med over 13 millioner indbyggere, er de lokale myndigheder begyndt at udstede licenser til afprøvning af selvkørende biler på offentlige veje.

Det skaber gode vilkår for produktudviklingen, og desuden udgør Kina et af verdens hurtigst voksende markeder for privatbiler. En tilstedeværelse på det kinesiske marked er derfor blevet en nødvendighed for alle de store bilfabrikanter i Vesten.

Gennem det nye datterselskab i Kina får Waymo også mulighed for at få erfaring med landets vidtforgrenede lovgivning om datasikkerhed.

De kinesiske myndigheder har fastlagt stramme regler for udenlandske virksomheders udnyttelse af GPS og andre teknologier til lokalisering, og der findes tilsvarende begrænsninger for udenlandske virksomheders anvendelse af kunstig intelligens og indsamling af brugerdata.

Disse teknologier indgår som væsentlige elementer i selvkørende biler, og for Waymo er det lige så vigtigt at opnå erfaring med at navigere i dette komplekse regulatoriske miljø, som det er at kunne få selvkørende biler til at navigere i de kinesiske storbyers hektiske trafik.

Flere andre af Alphabet-koncernens selskaber har også fokus på vækstmulighederne i Østen.

I Indien har Alphabet lanceret en mobil betalingstjeneste, Tez, der nu bliver udbredt til flere andre lande i Østen, hvor store befolkningsgrupper ikke har adgang til banker eller betalingskort.

”Når du pitcher et produkt til Googles grundlæggere, vil de aldrig spørge dig: “Hvordan tjener vi penge på det?” Spørgsmålet er altid: “Løser det et problem på en meningsfuld måde?”
Diana Layfield, direktør for Googles betalingstjeneste “Tez” /Financial Times

Mobile betalingstjenester som Tez har bidraget til udviklingen af mange små private servicevirksomheder og butikker, fordi kunderne nu kan betale med deres mobiltelefon fremfor at skulle anvende kontanter.

Tez og flere lignede tjenester udnytter fremkomsten af den nye digitale infrastruktur i form af Smartphones og 3G/4G mobilnetværk, og virkningerne har været overvældende.

I Kina har mobile betalingstjenester fra Alibaba og Tencent medført en dramatisk vækst i handel over nettet, hvor millioner af kinesere hver dag køber alt fra slik, elektronik og tøj til møbler og forskellige former for underholdning.

De kinesiske forbrugere tegner sig nu for omkring 25 procent af den samlede værdi af den globale handel over nettet, og den kinesiske e-handel har medført en revolution i markedsføring og distribution af varer helt ud til fjerne afkroge af landet.

Smartphones er kinesernes foretrukne kanal for at gøre indkøb over nettet, og den daglige brug af smartphones i Kina er større end noget andet sted i verden.

De fire store teleoperatører er alle statsejede, og staten har bakket op omkring den tiltagende digitalisering via smartphones ved at sænke priserne på forbruget af mobildata.

Det har bidraget til solide vækstrater i dataforbruget via smartphones, der nu fordobles fra år til år.

Med omkring 800 millioner aktive brugere af smartphones udgør det digitale marked i Kina nu verdens største og hurtigst voksende gren af internettet, og markedet er allerede nu større end det amerikanske og det indiske marked tilsammen.

25082018-02a
Diana Layfield, Direktør for Googles betalingstjeneste “Tez” og medlem af ledelsen i Googles “Next Billion Users” initiativ.

Men vestlige virksomheder står overfor betydelige udfordringer for at kunne trænge ind på markedet.

De kinesiske myndigheder opstiller stribevis af restriktioner, og desuden møder vestlige virksomheder modstand på deres hjemmemarkeder i USA eller Europa.

Både politikere, virksomhedernes egne ansatte og forbrugergrupper modsætter sig, at vestlige virksomheder accepterer de kinesiske myndigheders krav, især med hensyn til at kunne få adgang til kinesiske brugeres data som led i den omfattende politiske kontrol, der præger det kinesiske samfund på alle niveauer.

Apple er en af de første af de store techvirksomheder, der har taget springet ind på det kinesiske marked, og som har accepteret en lang række krav til dataindsigt, som de kinesiske myndigheder har opstillet som betingelse for at give Apple adgang til markedet.

Det er utænkeligt – i hvert fald for nuværende – at Apple ville acceptere tilsvarende indgreb i kundernes datasikkerhed noget andet sted i verden.
Men money talks, og Apple har i dag omkring 20 procent af sin globale omsætning på det kinesiske marked.

Alle de store techvirksomheder forsøger nu at finde deres ben i forhold til de politiske udfordringer, der er forbundet med at få adgang til verdens største og hurtigst voksende digitale marked.

Airbnb forsøger for tiden at finde en vej ind. Facebook har forsøgt at få en fod i døren med forskellige nye apps. Microsofts LinkedIn accepterede allerede i 2014 at censurere sin tjeneste som betingelse for at få adgang til det kinesiske marked. Google overvejer en ny, modificeret udgave af sin søgemaskine, der lever op til myndighedernes krav om censur.

Nogle af de samme udfordringer gør sig gældende på markedet i Indien, hvor myndighederne også kontrollerer ytringer på nettet.

I mange tilfælde har de indiske myndigheder valgt helt at lukke for adgangen til nettet i store områder af landet indtil den politiske kontrol med aktiviteterne på nettet var blevet genoprettet.

En overvejende del af væksten på nettet og udviklingen af nye løsninger fra Skyen knytter sig til det hurtigt voksende marked i Østen, med Kina og Indien som de helt store aktører.

Udviklingen medfører i hastigt tempo store forbedringer i livsvilkårene for en stor andel af befolkningen i form af bedre muligheder for uddannelse, bedre muligheder for at starte små virksomheder, en væsentligt forbedret adgang til lægehjælp og medicin, en mere sikker håndtering af penge og dermed mindre risiko for røverier, og mange andre nye muligheder.

Vestlige virksomheder vil kunne yde et vigtigt bidrag til at realisere disse muligheder. Det vil samtidig kunne bidrage til fortsat vækst for vestlige virksomheder.

Et af tidens store politiske spørgsmål er derfor, hvor meget og på hvilke vilkår Vesten skal engagere sig i udviklingen af det digitale marked i Østen.

Dette spørgsmål vil i de kommende år blive besvaret, ikke af Vestens politiske institutioner, men af lederne af en lille gruppe private virksomheder i en dynamisk dialog med virksomhedernes kunder og ansatte.

24082018-03


Mere om den digitale magtbalance, KINA OG VESTEN: DEN DIGITALE MAGTBALANCE FORRYKKES

Introfoto: WeChat webbutik på mobil, 2018

Henvisninger og baggrund: 24.08.2018