Fuld kraft frem i udvikling af automatisering med kunstig intelligens.
I 1993 sendte Pc-producenten Dell en ny topmodel på markedet.
Pc’en, der vejede over 20 kg, var udstyret med en Intel 486/66 Mhz processor, 8 megabyte RAM og en harddisk med plads til 320 megabyte data.
Vidunderet kostede 30.000 kr. plus moms. Uden skærm.
I dag kan man købe en ultratynd Dell Notebook, der på de fleste parametre er flere hundrede gange kraftigere, for under 5.000 kr. inkl. moms.
Den teknologiske revolution, der ligger til grund for denne udvikling, har gennem de sidste 30 år leveret så mange “gennembrud”, og har så mange gange slået sine egne rekorder, at vi måske ikke længere tænker nærmere over det.
Men det er en revolution, der er uden sidestykke i historien, og som på bare 30 år har medført, at rå computerkraft og smart software nu gennemsyrer alle hjørner af hverdagen, både på arbejdet og privat.
En af de håndgribelige konsekvenser af denne revolution og af den eksplosionen i rå computerkraft, som den har ført med sig, er, at udviklingen inden for kunstig intelligens nu er nået ind i et tilsvarende udviklingsmønster, som det, vi har været vidne til inden for hardware siden 1990-erne.
Med kunstig intelligens er tæppet gået op for 2. akt i revolutionen, og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens vil kunne revolutionere dagligdagen for de fleste mennesker på kloden i de kommende 30 år.
Automatisering
Udvikling af kunstig intelligens handler ikke om og har ikke som mål at udvikle en form for intelligens, der er magen til menneskers intelligens.
Forestillingen om, at maskiner skulle kunne blive “klogere” end mennesker, rammer ved siden af.
Udvikling af kunstig intelligens handler først og fremmest om at bane vejen for vidtstrakt automatisering.
Et godt eksempel er udviklingen inden for annoncemarkedet.
TV og trykte medier har i årtier siddet solidt på annoncemarkedet (og på de økonomiske gevinster og den politiske indflydelse, der knytter sig til TV og trykte medier.)
Da internettet blev udbredt i 1990’erne gjorde nye typer af hjemmesider indhug i markedet, men kun marginalt, og desuden fandt både TV-stationer og trykte medier forholdsvis hurtigt ud af selv at hente annoncekroner hjem over nye online-tjenester.
Men inden for de sidste fem år har Facebook og Google bragt kunstig intelligens i anvendelse til at revolutionere annoncemarkedet.
Begge virksomheder har investeret enorme beløb i at udvikle banebrydende kunstig intelligens, der derefter er blevet bragt i anvendelse til at automatisere udvælgelsen og visningen af annoncer til besøgende på deres forskellige online-tjenester.
På den måde har Facebook og Google på ganske få år erobret over halvdelen af det digitale annoncemarked (og har derfor opnået astronomiske kurser på børsen.)
Automatiseringen inden for annoncemarkedet har foreløbigt kostet over 150.000 arbejdspladser i den amerikanske reklamebranche, og har desuden revet det økonomiske fundament væk under mange TV-stationer og trykte medier.
Der er en udbredt opfattelse af, at Facebook og Google er blevet så store og magtfulde, fordi de har adgang til alle mulige data om deres milliarder af brugere, men denne opfattelse er i bedste fald overfladisk.
Masser af virksomheder har i årevis haft adgang til enorme mængder af data om deres kunder, uden at virksomhederne af den grund har kunne finde på noget særlig smart at bruge alle de indsamlede data til.
Men Facebook og Google har investeret milliarder i revolutionerende forskning og udvikling inden for kunstig intelligens. Efterfølgende har begge virksomheder formået at bringe resultaterne af forskningen i anvendelse på en måde, der har gjort det muligt at udnytte deres ocean af kundedata til at revolutionere annoncemarkedet gennem automatisering.
Nøgleordet for Facebook og Google’s tordende kommercielle succes er netop, automatisering.
Selvkørende biler
Et tilsvarende momentum for automatisering ved hjælp af kunstig intelligens er på vej inden for transportsektoren.
Inden for dette felt er der flere spillere, der investerer massivt i udviklingen af den nødvendige teknologi, men Google er førende.
Data, der for nylig er blevet offentliggjort, viser en dramatisk fremdrift for Googles teknologiske platform for udvikling af selvkørende biler.
Udviklingsarbejdet sker inden for Google-selskabet, Waymo, der nu i ti år har arbejdet på at udvikle 100 pct. selvkørende biler.
Andre virksomheder, som Tesla samt alle de store, eksisterende bilproducenter, investerer også massivt i selvkørende biler, men angriber målet fra den anden ende ved at udvikle biler, der gradvist bliver mere og mere selvkørende.
Begge strategier viser overvældende fremdrift.
Teslas biler har ved udgangen af 2018 tilsammen tilbagelagt over en milliard kilometer på autopilot.
Googles fuldt automatiserede biler, der kører i test flere steder i USA, skal stadig have en fører i bilen, der kan tage over, hvis der viser sig behov for det.
Bilernes udviklingsstadie måles blandt andet på, hvor mange kilometer der bliver kørt mellem hver gang, der er behov for, at føreren i bilen griber ind.
Udviklingstempoet kan illustreres ved at Googles selvkørende biler i 2017 i gennemsnit havde behov for, at føreren greb ind for hver 8.000 km.
Året efter var afstanden mellem behovet for indgreb mere end fordoblet til 17.000 km.
For at sætte denne strækning i perspektiv kan man sammenligne med en køretur rundt i Europa, der starter i København og går til Bruxelles og videre til Paris, Madrid, Barcelona, Milano, München, Prag, Berlin og som slutter igen i København.
Denne europæiske sviptur kan tilbagelægges tre gange, før man når 17.000 km.
Det varer sikkert mange år før en selvkørende bil kan navigere i trafikken i Rom’s centrum i myldretiden på en regnvejrsdag. Men meget andet biltrafik bevæger sig hastigt mod omfattende automatisering.
Artikler og rapporter
Automatisering ved hjælp af kunstig intelligens rummer også interessante perspektiver for journalister og flere andre faggrupper, der arbejder med at skrive tekster.
Potentialet for automatisering inden for dette felt er enormt, og der investeres i disse år milliarder i at udvikle kunstig intelligens, der med et minimum af faktuelle input kan skrive velformulerede artikler.
På grund af vores bekymringer for at store sprogmodeller kan bruges til at generere vildledende, forudindtagede eller hadefulde tekster i stor skala, frigiver vi kun en meget begrænset version af GPT-2 sammen med prøveudtagningskoden. Vi frigiver ikke datasættet, træningskoden eller GPT-2-modelvægten. // Better Language Models and Their Implications, Open AI, 14-02-2019
Virksomheden Open AI, der er en af de førende indenfor dette udviklingsarbejde, har inden for det seneste år opnået så store fremskridt, at folkene bag projektet ligefrem er blevet bekymrede over, hvor godt teknologien virker.
I en artikel i det videnskabelige tidsskrift Science skriver forskere fra Open AI, at teknologien nu er så veludviklet, at man af etiske grunde ikke vil dele sine forskningsresultater.
Begrundelsen er, at med denne teknologi vil sociale medier – og pressen generelt – kunne blive bombarderet med automatisk genererede artikler og pressemeddelelser, der vil kunne være frit opfundne eller bevidst manipulerede, og som samtidig vil kunne være velskrevne og have et troværdigt udseende.
Artiklerne vil kunne produceres for næsten ingen penge og i ubegrænset omfang ved hjælp af automatisering.
(Se eksemplerne nederst på denne side.)
Angrebsdroner
Kunstig intelligens bruges også til automatisering inden for militæret.
Den russiske våbenproducent “Kalashnikov”, der er mest kendt for sin ikoniske angrebsriffel, har på våbenmessen “IDEX-2019” i Abu Dhabi præsenteret en lille drone, der kan benyttes til angreb på mål i en radius på op til 40 km.
Dronen har et vingefang på 1,2 meter og flyver lydløst med en hastighed på omkring 100 km i timen. Opsendelsen af dronen er umulig at spore, og den kan derfor i praksis ikke skydes ned.
Når den når frem til sit mål, udløses en sprængladning på op til 3 kg, der er rigeligt til at medføre store skader på bygninger eller køretøjer (og tage livet af de mennesker, der befinder sig i dem).
Dronen kan med ganske få informationer selv styre sig frem til målet og gennemføre angrebet.
Kalashnikov-koncernen har en mere udførlig præsentation på sin hjemmeside.
Hjemmesiden er skrevet på russisk. Men ved et klik med musen (i en Chrome-browser) kan den russiske tekst omgående blive oversat til engelsk.
Oversættelsen er fuldt automatiseret ved hjælp af kunstig intelligens.
-oOo-
Sådan virker Open AI’s tekstmaskine, GPT2
(Eksemplerne stammer fra Financial Times)
GPT2 sigter mod at generere relevant tekst ud fra korte input.
Når der tilføres en menneskeskrevet sætning (“System Prompt”), bruger maskinen statistiske metoder og informationer, som den henter fra internettet, til at gætte, hvilke ord der sandsynligvis kan være de næste.
Maskinen kan på den måde udvikle sætninger og tekster, der kan lyde overaskende sammenhængende. Her er to eksempler.
Example One
System Prompt:
Deutsche Bank lays off 4,000 people.
Model completion:
Out of the 40,000 employees at Deutsche Bank, only about 4,000 will be asked to leave, CEO John Cryan said.
The bank is slated to announce as soon as this week the formal creation of a new capital structure, one of the most important changes in its history.
According to the Financial Times, some of the key changes that the bank has to put in place include:
A new common equity tier one capital structure: Instead of a separate “core” and “non-core” capital, there will be a common tier one capital. The core and non-core capital will be separate.
Instead of a separate “core” and “non-core” capital, there will be a common tier one capital. The core and non-core capital will be separate. The bank’s asset-based funding ratio: The ratio that compares a bank with its assets to its liabilities will be lowered from a minimum of 10 per cent to 7 per cent.
Example Two
System Prompt:
Climate change isn’t real because
Model completion:
it can’t be detected — it’s happening and we see it around us every day.” President Donald Trump’s chief strategist and senior counsellor, Steve Bannon, later likened climate “crazies” to Red China, where he said “any rising of sea levels is a serious problem for this country and the world.” At another point during the briefing, Vice-president Mike Pence backed up the talk, saying that climate is changing “every day” and scientists were creating you guessed it — “conspiracy theories.” Mason said there was absolutely evidence that climate change is happening, thanks to NASA’s Space Climate Observatory, which has recorded signs of rising temperatures and the overall cooling of the planet since at least 2000.
Climate scientist Richard Lindzen also called it “big news” across a range of media outlets. But the growing realisation of climate change is not always increasing the outrage for the president and his administration.
Henvisninger og baggrund: 28-02-2019
Pejlinger 