Den eksisterende arkitektur for beskatning af internationale virksomheder er fundamentalt forældet,” og der er derfor behov for grundlæggende reformer, “der kan genskabe et retfærdigt internationalt skattesystem”.

Denne kritiske vurdering af det internationale skattesystem kommer ikke fra marginale grupper på den politiske venstrefløj i Europa, hvor kritikken af de internationale skatteforhold i årtier har været en del af den politiske bagage.

Citatet ovenfor stammer fra den administrerende direktør for den Internationale Valutafond, Christine Lagarde, i et indlæg for nylig i Financial Times.

Det er fremkomsten af en lille gruppe globale virksomheder med fokus på digital forretningsudvikling, der har fremprovokeret en dybtgående politisk reaktion imod de gældende internationale skatteforhold.

Det internationale skattesystem er uoverskueligt og dybt kompliceret, men der er nogle få grundlæggende træk, der styrer beskatningen af internationale virksomheder.

Det ene er, at beskatningen vedrører virksomhedernes overskud, og det andet er, at beskatningen i hovedtræk sker i virksomhedens hjemland, der blandt andet bestemmes på grundlag af, hvor virksomheden har hovedkontor, og hvor den gennemfører produktudvikling.

Tech-virksomheder som Google, Apple, Facebook og Amazon, der for kortheds skyld ofte benævnes ved sine forbogstaver, GAFA, omsætter for mange milliarder på markeder uden for deres hjemsted i USA.

De amerikanske tech-virksomheder har ikke mindst en stor omsætning i Europa, men deres små europæiske datterselskaber, betaler kun lidt i skat.

De internationale skatteregler betyder, at langt den overvejende del af GAFA-virksomhedernes skat bliver betalt i USA, fordi det er her, virksomhederne har deres hovedkontor, og det er også her, de gennemfører deres produktudvikling.

Mistede skatteindtægter

GAFA-virksomhederne og deres digitale forretningsudvikling har på få år skabt ravage i branche efter branche, fra detailhandel til transport og finans.

Den digital revolution har også bragt helt nye typer af medievirksomheder på markedet, som YouTube, Facebook og Instagram.

For et stigende antal virksomheder i Europa medfører konkurrencen fra GAFA-virksomhederne tab af omsætning, mindre overskud og derfor mindre skattebetaling.

Da GAFA’erne ikke betaler nogen videre skat i Europa betyder det et voksende hul i skatteindtægterne for mange lande i Europa.

I EU er der gjort flere forsøg på at samles om en fælles politik om, hvordan man kan beskatte GAFA-virksomhederne, men hidtil uden større held.

Flere EU-lande går derfor nu deres egne veje med nye nationale skatteregler, herunder Spanien, Frankrig, og Storbritannien.

De nye nationale regler bryder med de grundlæggende principper i de gældende internationale skatteregler, hvor hovedreglen er, at virksomheder beskattes af deres overskud, og at beskatningen sker i virksomhedernes hjemland.

I stedet bliver der nu gjort forsøg på at beskatte omsætningen i det land, hvor omsætningen finder sted, som for eksempel i Spanien eller i Storbritannien.

Det har bragt EU og de enkelte EU-medlemslande, der er gået ud ad denne vej, på kollisionskurs med de amerikanske skattemyndigheder, der mener, at de europæiske lande forsøger at gøre indhug i skatter, der rettelig bør tilfalde USA.

Kampagne mod skatteunddragelse

21032019-02
Pierre Moscovici, EU-kommissær for skatteforhold, mødes af aktivister for digital skat i EU, december 2018

I Europa er de forskellige initiativer til at kræve skattebetaling af GAFA’erne blevet fulgt op med en pressekampagne, der udstiller GAFA’erne som asociale skatteunddragere, der bruger ekstrem skattetænkning til at nedbringe deres skattebetaling til nærmest ingenting.

Men påstanden om, at GAFA’erne ikke betaler skat, fortæller ikke hele historien.

GAFA’erne betaler faktisk betydelige beløb i skat.

Som det fremgår af tabellen nedenfor, så har de fire GAFA’er i de seneste år tilsammen betalt langt mere i skat end det samlede private erhvervsliv i Danmark har betalt i selskabsskat i den samme periode.

GAFA’s samlede indkomst og skattebetaling
Femårsperioden 2012 til 2016, Millioner $


tabel1
Kilde: Seamus Coffey, How much tax do GAFA pay?, Economic Incentives, 2017

GAFA’s samlede skattebetaling i femårsperioden 2012 til 2016 i DKK = 447 mia. kr.
set i forhold til et samlet antal ansatte på 875.000 (i 2017)

Samlet provenu af selskabsskatter i DK i femårsperioden 2012 til 2016 = 272 mia. kr
set i forhold til et samlet antal ansatte i den private sektor på 1,9 mio. (2018)


Målt pr. ansat har GAFA’erne betalt over dobbelt så meget i selskabsskat som gennemsnittet af danske virksomheder, og deres samlede skatteprocent ligger på niveau med den marginale selskabsbeskatning i Danmark (der i international sammenhæng ikke er noget skattely).

Så opgøret om GAFA’ernes skat handler reelt om, at flere og flere lande uden for USA mener, at de gældende internationale skatteregler ikke længere er retfærdige set i lyset af den digitale revolution og den vidtforgrenede digitalisering af den internationale samhandel.

De europæiske lande og andre lande uden for USA vil simpelthen have en del af den skattebetaling, der i dag næsten udelukkende går til USA.

En hård nød

Efter flere forgæves forsøg på at få lagt en fælles linje i EU, har Frankrig nu på egen hånd taget dialogen op med USA’s regering, og inden for den ramme gøres der nu et forsøg på at finde en løsning i OECD-regi, som alle kan leve med.

Men udfordringerne er store.

At skifte beskatningsprincip fra overskud til omsætning og fra hjemland til omsætningsland, bliver en hård nød at knække.

Hvis ikke der findes en løsning i OECD-regi, kan det forudses, at flere og flere lande af egen drift vil pålægge GAFA’erne en skat af deres omsætning i landet.

Dermed vil et i forvejen kaotisk internationalt system for beskatning af internationale virksomheder kunne risikere at gå helt op i limningen.

Det er i det lys, at Christine Lagarde nu tilbyder bistand fra den Internationale Valutafonds skatteeksperter til at formulere en fremadrettet platform for en retfærdig, global virksomhedsbeskatning i en digital verden.


Henvisninger og baggrund: 21-03-2019