5G repræsenterer det næste store spring i revolutionen fra Skyen.
Alle aktører med strategiske interesser i den digitale omstilling har derfor travlt med at positionere sig.
På den globale scene har 5G-kapløbet medført en tiltagende handelskrig mellem USA og Kina. I Europa er de nationale regeringer og EU’s forskellige politiske institutioner præget af magtkampe om reguleringen og fastlæggelsen af standarder for anvendelsen af 5G.
Den lille håndfuld af globale virksomheder, der dominerer udviklingen af 5G-teknologien, er på kollisionskurs med deres største kunder, der skal anvende teknologien til udvikling af nye mobiltelefoner.

Den vigtigste grund til at 5G er blevet et sprængfarligt tema er, at 5G åbner for et væld af nye digitale løsninger baseret på kunstig intelligens.
Uden 5G vil mange løsninger, der anvender kunstig intelligens, få vanskeligt ved at fungere på den mobile platform.

Moderne mobiltelefoni anvender en kombination af 2G, 3G og 4G.
Den nuværende infrastruktur anvender alle tre teknologier for at opnå en tilstrækkelig bred dækning for det, som mobiltelefoni oprindeligt har handlet om, nemlig tale.

Infrastrukturen er i mange tilfælde tilstrækkelig til også at bære en vis mængde datatrafik.
Men brugerne kan ikke være sikre på at opnå et bestemt og veldefineret “hul igennem”.
Nogen gange kan man se Netflix på mobilen, men hvis man rejser rundt i landet vil man gang på gang opleve “huller”, hvor kapaciteten for transport af data falder, sådan at man måske godt kan modtage mails, men slet ikke kan se TV. Desuden går de høje hastigheder for dataoverførsel – når man ellers kan få dem – kun den ene vej, nemlig ned til forbrugeren, hvorimod mulighederne for at levere data op til Skyen er begrænset.

For private forbrugere kan dette være et irritationsmoment.
Men for mange professionelle brugere i den offentlige og den private sektor er usikkerheden om den faktiske kapacitet i mobilnettet og den overvejende ensretning i dataudvekslingen en showstopper.
Det gælder især for anvendelsen af datatunge teknologier som kunstig intelligens, der driver den nuværende bølge af automatisering inden for de fleste brancher.

Hvis mobile operationsstuer med fjernbetjente kirurgi-robotter (som den der er vist på billedet ovenfor) skal kunne blive udbredt inden for sundhedssektoren, så skal der kunne garanteres en bestemt og konstant mobil dataforbindelse, der går begge veje.
Hvis millioner af selvkørende biler skal kunne navigere på vejene, skal der kunne transporteres enorme mængder af data i realtid, både mellem bilerne indbyrdes og mellem bilerne og centrale overvågningssystemer.
Der vil være tilsvarende krav til de mobile dataforbindelser indenfor tusinder af forskellige anvendelsesmuligheder, hvor kunstig intelligens ligger i baggrunden og skaber helt nye muligheder for vidtstrakt automatisering.

Anvendelsen af kunstig intelligens er i dag især udbredt i den finansielle sektor og inden for globale teknologivirksomheder som Google, Amazon, Facebook og Microsoft.
I den finansielle sektor anvendes kunstig intelligens til at gennemføre automatisering af den globale handel med værdipapirer. I de globale teknologivirksomheder anvendes kunstig intelligens i stor stil til at automatisere driften af den globale infrastruktur med datacentre placeret rundt om på kloden, der leverer løsninger til milliarder af daglige brugere.

For at kunne bringe kunstig intelligens i anvendelse har virksomhederne inden for finans og teknologiområdet investeret milliarder i udviklingen af fiberforbindelser, der sikrer udveksling af data over hele kloden inden for veldefinerede rammer, der måles i terabytes og millisekunder.
Indenfor de seneste tyve år er der på denne måde blevet lagt tusinder af kilometer fiber både på landjorden og under verdenshavene.
Alene de store undersøiske fiberforbindelser omfatter nu en infrastruktur, der kan nå 30 gange rundt om jorden.

Men adgangen til at benytte denne infrastruktur er i vidt omfang forbeholdt de private virksomheder, der har bygget den.
En stor del af verdens samlede kapacitet for transport af data – og dermed den infrastruktur, der muliggør anvendelsen af kunstig intelligens til automatisering – ejes idag af en ganske lille gruppe globale virksomheder, der på den måde har opnået et kæmpe forspring i udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens til automatisering.

5G rummer et langsigtet perspektiv om, at en tilsvarende kraftig infrastruktur vil kunne blive udbredt til brug i den offentlige sektor og blandt almindelige virksomheder via den mobile platform.
Når – eller hvis – det forjættede 5G-netværk bliver en realitet, vil det kunne medføre en eksplosion i mulighederne for at bringe kunstig intelligens i anvendelse til vidtstrakt automatisering overalt i samfundet.
De samfundsmæssige perspektiver der knytter sig til 5G kan derfor vanskeligt overvurderes.

Men…. Vejen til en generel udbredelse af 5G-infrastruktur, der kan leve op til disse perspektiver, bliver uvilkårligt lang og uhyre kostbar.

Teleselskaberne er allerede nu begyndt at markedsføre “5G” til privatmarkedet, men det vil ikke være ensbetydende med at forbrugerne får tilbudt en mobil fiberforbindelse. De får måske en lidt bedre dataforbindelse end på deres nuværende 4G, når og hvis de er inden for et begrænset dækningsområde. I nogle tilfælde vil “5G” ikke være meget andet end marketingsstøj.

5G-teknologien er endnu kun i sin vorden. Mange standarder er først nu under udvikling. Men det står klart, at 5G vil kræve en markant udvidelse af antallet af sendemaster, set i forhold til eksisterende 4G teknologi.
5G-masterne skal stå betydeligt tættere end i dag, og på hver mast kan der desuden kun være forholdsvis få brugere ad gangen, og det vil yderligere øge det nødvendige antal af master og udstyr.
Først og fremmest vil udviklingen af 5G blive hæmmet af, at alle master skal være forbundet til moderne fiberforbindelser.

Nedenunder det kommende 5G-netværk skal der være et sammenhængende fibernetværk, der kan sørge for transporten af data fra masterne til og fra de bagvedliggende datacentre, hvoraf nogle ligger på den anden side af kloden.

De milliarder, som det vil koste at bygge den nye infrastruktur af 5G-master, vil kun udgøre en brøkdel af de omkostninger, der vil være forbundet med at etablere den nødvendige underliggende fiberinfrastruktur.

I USA og Kina er en lille gruppe af verdens største teleoperatører i fuld gang med at bygge den nødvendige fiberinfrastruktur til realisering af 5G, og investeringerne i fiber løber op i flere hundrede milliarder dollars.

I EU forvaltes hele denne omstilling af private teleoperatører, der helt overvejende er organiseret inden for nationale rammer i hvert af de 28 EU-lande.

Hvis denne europæiske udviklingsmodel resulterer i et stort, sammenhængende europæisk fibernet til understøttelse af 5G, baseret på fælles standarder og inden for en tidsramme, der er på niveau med Kina og USA, vil det være en triumf for den udviklingsmodel, der hyldes af EU’s konkurrencemyndigheder, og som lægger afgørende vægt på bevarelsen af små, private televirksomheder i hvert enkelt medlemsland.

Hvis udviklingsmodellen viser sig ikke at virke så godt, vil den nationalt fokuserede strategi med mange små, operatører kunne medføre en forsinket og uensartet 5G-infrastruktur i EU, og dermed en svækkelse af europæiske virksomheders muligheder for at gøre brug af kunstig intelligens til automatisering. Det vil kunne medføre store negative konsekvenser for moderniseringen af den europæiske økonomi og for europæiske virksomheders konkurrencekraft på det globale marked.


Henvisninger og baggrund: 07-06-2019