Flere hundrede tusinde mennesker i Sydøstasien og Afrika arbejder i dag på frontlinjen af den digitale revolution.
Billedet ovenfor er fra en arbejdsplads i Kenya, hvor de ansatte arbejder for et amerikansk firma, der bearbejder data til brug for udvikling af kunstig intelligens.
Den fortsatte eksplosive vækst i produktionen og indsamlingen af data har gjort kunstig intelligens til en af de vigtigste strategiske indsatsområder i den digitale økonomi.
Mængden af data vokser så voldsomt, at anvendelse af kunstig intelligens er nødvendig for at tilvejebringe overblik og for at gøre data anvendelige.
De globale tech-virksomheder med base i USA og Kina, investerer derfor milliarder i udvikling af kunstig intelligens.
For at kunne udvikle kunstig intelligens – for eksempel til at fortolke overvågningsvideoer i realtid – skal de bagvedliggende algoritmer trænes på grundlag af opmærkede data.
Opmærkningen sker ved, at mennesker sættes til at placere millioner af labels på eksisterende videooptagelser, billede for billede, sådan at algoritmerne som udgangspunkt kan oplæres i at se forskel på en hat og en kuffert, og til at genkende et bestemt ansigt optaget fra mange forskellige vinkler med eller uden solbriller, og så videre.
En tilsvarende opmærkning af rå data skal ske inden for de fleste områder, hvor man vil træne algoritmer til at udføre bestemte opgaver.
De globale tech-virksomheder har i stor stil outsourcet dette møjsommelige arbejde med opmærkning af data til specialiserede underleverandører, og det har ført til fremkomsten af en helt ny global industri, der benytter billig arbejdskraft i Sydøstasien og Afrika til at udføre opmærkningen.
På den måde er flere hundrede tusinde mennesker med begrænset uddannelse og uden forudgående erfaringer fra et job i tech-sektoren, blevet direkte inddraget i udviklingen af kunstig intelligens.

Fra 33 til 175 Zettabytes

Udbredelsen af kunstig intelligens til stadigt flere områder af samfundslivet vil i sig selv medvirke til at sætte turbo på produktionen af nye data. For eksempel vil selvkørende biler producere store mængder af data, der skal analyseres i realtid. Nogle af de producerede data skal desuden gemmes.
Væksten i produktionen af data er enorm, og den internationale it-rådgivningsvirksomhed, IDC, har sat nogle tal og billeder på, der kan gøre det ubegribelige en smule mere forståeligt.
IDC tager udgangspunkt i en analyse af det, der betegnes som “Den globale Datasfære”, der dækker over alle former for produktion, behandling og opbevaring af data, hvad enten det sker lokalt på en PC eller i Skyen i et globalt datacenter.
Beregningerne munder ud i en forventning om, at der i perioden fra 2018 til 2025 vil ske en vækst i produktionen af data fra 33 Zettabytes til 175 Zettabytes.
Som et billede på, hvor meget 175 Zettabytes data er, har IDC beregnet, at hvis man skulle gemme 175 Zettabytes på DVD-diske ville stakken af diske blive så høj, at den ville kunne nå fra Jorden til Månen – 23 gange.
Væksten i den årlige produktion af data fra 33 til 175 Zettabyte, sker i årene fra 2018 til 2025. Hvordan mon dataproduktionen ser ud i 2035 eller 2050?

13082018-02

Dataøkonomien er usynlig i statistikken

Væksten i produktion og behandling af data har medvirket til at øge koncentrationen af magt og indflydelse i den digitale verdensøkonomi.
De globale tech-virksomheder kontrollerer en stigende andel af den samlede kapacitet i de globale datacentre, og ifølge IDC sker over halvdelen af behandlingen af data allerede i dag i centrale datacentre.
Amerikanske virksomheder som Microsoft, Amazon, Google, samt en håndfuld kinesiske virksomheder ejer tilsammen både en voksende andel af de globale datacentre og en overvejende del af den fiber, der binder datacentrene sammen i globale netværk.
Det er inden for rammerne af denne private infrastruktur, at udviklingen af kunstig intelligens har taget fart, og de store, globale tech-virksomheder har på den måde fået et kæmpe forspring i produktudviklingen inden for en af de afgørende teknologier i den digitale omstilling.

En hastigt stigende andel af verdensøkonomien er i dag knyttet til den globale digitale infrastruktur, hvor der produceres og sælges varer og serviceydelser i et univers, der bygger på vidtstrakt automatisering med anvendelse af kunstig intelligens.
Infrastrukturen er allerede nået til et punkt, hvor det er umuligt for mennesker at overtage kontrollen med en slags “manuel” styring, og for en stor dels vedkommende opererer den digitale infrastruktur helt udenfor alle de forskellige reguleringer, der knytter sig til den traditionelle, analoge verdenshandel.

De nationale og internationale økonomiske statistikker om verdenshandlen indeholder detaljerede oplysninger om den mindste bevægelse i den traditionelle “analoge” udveksling af varer og serviceydelser, men statistikkerne viser intet om de globale datastrømme, der ligger til grund for en stigende andel af den økonomiske vækst i verden.
De globale tech-virksomheder har i dag monopol på det meste viden om de globale datastrømme i den digitale verdenshandel, og de opbygger på den måde en magt og indflydelse, som hverken nationale regeringer eller internationale organisationer kan matche.

Private mister data

Når væsentlige dele af det globale produktionsapparat koncentreres på nogle få private virksomheder betyder det, at forbrugerne kan blive sårbare.
Hvad ville der ske, hvis Facebook gik konkurs, og alle data forsvandt fra den ene dag til den anden? Ellers hvis der skete et mega uheld i et Facebook-datacenter, sådan at millioner af brugeres data forsvandt ud i den blå luft?
Noget, der minder om det, skete for nogle få måneder siden for en af forløberne for de sociale medier, MySpace, hvor millioner af mennesker i årevis har dokumenteret væsentlige aspekter af deres liv, lidt på samme måde som det i dag sker på Facebook.
I forbindelse med en rutinemæssig opdatering af nogle servere i et datacenter skete der en fejl, der medførte at flere millioner menneskers mangeårige optegnelser på MySpace forsvandt for evigt.
Noget tilsvarende skete for kunderne hos Microsoft Books, der igennem flere år har købt adgang til bøger i Microsofts digitale bibliotek. Biblioteket har indeholdt tusinder af titler, herunder lærebøger, hvor kunderne har kunnet skrive deres egne noter og lave deres egne understregninger.
I april 2019 meddelte Microsoft sine kunder, at hele det digitale bibliotek ville blive lukket, fordi Microsoft ikke længere ønskede at videreføre denne gren af forretningen.
Kunderne ville få penge tilbage for de bøger, som de havde købt adgang til, og de kunder, der havde benyttet muligheden for at skrive noter og foretage understregninger, ville desuden få en mindre kompensation for tabet af disse optegnelser.

13082019-03
Ud over tekniske fejl og kommercielle beslutninger, så kan politiske indgreb medføre, at forbrugerne mister adgang til deres data fra den ene dag til den anden.
Det er sket for millioner af brugere af LinkedIn i Rusland, efter at LinkedIn blev tvunget ud af Rusland, og både i Sydøstasien og i Afrika er der talrige og tilbagevendende eksempler på at myndighederne griber ind over for udvalgte sociale medier, der bliver lukket ned i kortere eller længere perioder.
I EU har kommissionen for nylig fremlagt vidtgående planer om etableringen en central politisk myndighed, der skal have beføjelser til at regulere indholdet både på sociale medier og på internettet generelt i hele EU, udenom de nationale parlamenters kontrol.

Virksomheder skal bruge kunstig intelligens

Situationen er ikke mindre speget for virksomheder, der i de fleste brancher oplever en helt uoverskuelig vækst i produktionen af data i tilknytning til deres forskellige produkter, både i fremstillingen og i samarbejdet med grossister og kunder.
Virksomheder, der opererer i et internationalt marked, indsamler data fra tusinder af kilder, ofte i vidt forskellige formater og uden at nogen i virksomheden har noget samlet overblik over datamængderne.
Fortolkningen af virksomhedens løbende produktion af data bliver stadig mere kritisk for at udvikle forretningen samtidig med, at det bliver mere og mere uoverskueligt for virksomhederne at tilvejebringe det nødvendige overblik.
Forskellige former for kunstig intelligens bliver også her en nødvendighed for at udnytte de konstant voksende datamængder, men de færreste virksomheder har ressourcer til selv at udvikle den type løsninger.
Virksomhederne bliver derfor afhængige af at kunne skaffe sig adgang til analyseredskaber baseret på kunstig intelligens fra en af de store tech-virksomheder som Amazon eller Microsoft, der har løsningerne kørende i deres globale datacentre.
Mere specialiserede leverandører af It-løsninger til virksomheder, som Oracle, SAP og Salesforce, udvikler også analyseredskaber med kunstig intelligens, som deres kunder kan købe adgang til gennem en række forskellige løsninger fra Skyen.
Salesforce har netop købt Tableau Software for over 15 milliarder $, og har dermed skaffet sig kontrol over en af verdens førende virksomheder inden for anvendelse af kunstig intelligens til analyse af virksomhedsdata. Samtidig har Salesforce indgået en vidtrækkende samarbejdsaftale med den kinesiske tech-virksomhed Alibaba om drift og markedsføring af Salesforce på det kinesiske marked.

Dag for dag øges kontrollen over den globale digitale infrastruktur inden for en snæver gruppe af private virksomheder i USA og Kina, og samtidig øger disse virksomheder deres forspring i udvikling og anvendelse af kunstig intelligens.

100 millioner år på en opladning

Omstillingen forløber i et nærmest ubegribeligt tempo, selv efter computerverdenens i forvejen imponerende standarder. Greg Brockman, der er en af de ledende kræfter bag virksomheden OpenAI, der blandt andet samarbejder med Microsoft om udvikling af kunstig intelligens, forklarede for nylig det helt ekstreme udviklingstempo ved at sammenligne med udviklingen inden for mobiltelefoni.

Inden for de sidste syv år er de computerkræfter, der er blevet bragt i anvendelse til udviklingen af kunstig intelligens, blevet 300.000 gange kraftigere. Hvis der i den samme periode havde været en tilsvarende udvikling inden for batterilevetiden i en mobiltelefon, ville den i dag kunne holde 800 år på en enkelt opladning. Hvis man fremskriver den nuværende stigningstakt i anvendelsen af computerkræfter til udvikling af kunstig intelligens i yderligere syv år, så skulle batterilevetiden på en mobiltelefon i løbet af de kommende syv år nå op på 100 millioner år for at følge med.

13082019-04
Billedet er fra The New York Times – Klik for at se det i fuld størrelse

Henvisninger og baggrund: 11-08-2019