Data: Europæisk suverænitet

Europa må sætte alle sejl til for at udvikle nye løsninger fra Skyen, siger den tyske regering.

Den tyske regering har fremsat forslag om at etablere en digital infrastruktur i Europa, der skal sikre offentlige myndigheder og private virksomheder i EU-landene adgang til digitale serviceydelser, der er uafhængige af leverandører uden for EU.

En ny digital infrastruktur i EU skal ifølge forslaget omfatte avancerede datacentre, der kan levere løsninger fra Skyen, der matcher de løsninger, som virksomheder i EU-landene overvejende køber fra amerikanske leverandører som Microsoft, Amazon, Google, IBM og Salesforce.

Forslaget handler dermed ikke blot om at etablere nye datacentre, men også om at gennemføre et storstilet udviklingsprogram, der omfatter nye softwareløsninger, der er understøttet af kunstig intelligens.

Ved en stor erhvervskonference i Tyskland i sidste uge benyttede forbundskansler Angela Merkel sin tale til at bringe forslaget helt i front på den politiske dagsorden i Tyskland.

Ifølge den tyske regering er forslaget motiveret af hensynet til EU-landenes suverænitet.

Regeringen peger blandt andet på, at de amerikanske tech-virksomheder er underlagt lovgivning i USA, der betyder, at tech-virksomhederne kan blive tvunget til at udlevere data, der stammer fra europæiske kunder, selvom disse data fysisk befinder sig i et datacenter, der ligger i et EU-land.

Denne retstilstand er efterhånden et gammelt stridspunkt mellem EU og USA, og de seneste års tiltagende politiske spændinger mellem parterne har fået sagen til at blusse op igen – især i Tyskland og Frankrig.

Desuden er der to andre politiske forhold, der kan have medvirket til det tyske initiativ.

Det ene kan sammenfattes i firmanavnet “Huawei”. Det andet er den komplet kaotiske proces omkring Brexit.

Tab af troværdighed

Huawei-sagen har demonstreret de vidtgående beføjelser, som en amerikansk præsident har i handelspolitiske anliggender.

Beføjelserne betyder blandt andet, at en amerikansk præsident med et pennestrøg kan afskære amerikanske virksomheder fra at levere varer eller andre former for ydelser til et udenlandsk firma.

Det amerikanske præsidentembedes beføjelser på dette område har hidtil ikke været det store problem, fordi de seneste mange præsidenter har valgt at holde USA’s handelspolitik inden for rammerne af de fælles globale spilleregler, der igennem årtier er blevet møjsommeligt aftalt i internationale handelsaftaler.

Men under Trump er hele denne politiske tradition blevet fejet til side.

Det har ramt et antal udenlandske virksomheder hårdt, heriblandt Huawei.

Men præsidentens indgreb har samtidig ramt en række amerikanske virksomheder mindst lige så hårdt, fordi indgrebet med ét slag afskærer dem fra at levere ydelser til Huawei og de øvrige blacklistede kinesiske virksomheder.

De økonomiske konsekvenser for de amerikanske virksomheder, heriblandt Google og en række chip-producenter, er alvorlige.

Men langt den største skade er sket i forhold til de amerikanske virksomheders troværdighed som pålidelige leverandører, og denne skade på troværdigheden kan vise sig at at være uoprettelig.

Huawei-sagen har nemlig demonstreret, at alle former for ydelser fra amerikanske tech-virksomheder til kunder uden for USA til enhver tid kan benyttes af en amerikansk præsident som et politisk pressionsmiddel – efter præsidentens personlige forgodtbefindende.

Der kan – og sikkert med rette – føres lange diskussioner om sikkerheden i tilknytning til ydelser fra Huawei, men det er i denne sammenhæng uden betydning.

Det afgørende er, at sagen har vist, at den amerikanske præsident personligt og uden videre forhandling kan træffe en beslutning, der afskærer alle amerikanske virksomheder fra at levere ydelser til udvalgte udenlandske virksomheder – helt uden om det gældende internationale system for at afklare eventuelle stridigheder i handelspolitikken.

I Europa kan de politiske ledere vælge at tro på, at en lignende form for politisk afpresning nok ikke vil blive rettet mod dem.

Men den tyske regering har øjensynligt draget en anden konklusion, og ser det nu som en politisk nødvendighed at opbygge et værn imod denne risiko.

Ifølge den tyske tankegang vil det eneste effektive værn være, at sætte alle sejl til for at opbygge en europæisk funderet tech-industri, der i et forholdsvis hurtigt tempo kan levere det nødvendige alternativ til de amerikanske tech-virksomheder.

På den måde skal det sikres, at offentlige myndigheder og private virksomheder i EU-landene kan få adgang til lige så gode europæiske løsninger fra Skyen, som dem, der i dag bliver leveret af amerikanske tech-virksomheder.

Den tyske regering ser ikke initiativet som et angreb på de amerikanske tech-virksomheder – selvom det i markedsmæssig forstand ville blive konsekvensen – men som et nødvendigt skridt for at sikre EU-landenes suverænitet.

Brexit

Hvis det vidtgående sporskifte i USA’s handelspolitik ikke skulle være tilstrækkelig begrundelse for at iværksætte et storstilet digitalt initiativ i Europa, så har den ubegribelige proces omkring Brexit leveret et opråb om handling, der vanskeligt kan overhøres.

Forløbet af Brexit-forhandlingerne mellem UK og EU har igennem de seneste tre år ikke efterladt nogen tvivl om, at UK er en utroværdig forhandlingspartner.

Samtidig er hele den politiske situation i UK præget af almindelig opløsning.

Det har vidtgående konsekvenser for det digitale marked i EU, fordi Storbritannien gennem de sidste tyve år har været centrum for den digitale udvikling i Europa.

Flertallet af datacentrene inden for EU er fysisk placeret i UK, og en betydelig andel af alle data, som europæiske virksomheder opbevarer i Skyen, befinder sig derfor fysisk i Storbritannien.

Når Brexit bliver en realitet, opstår der usikkerhed om reglerne for, hvordan virksomheder i de tilbageværende 27 EU-lande vil kunne opbevare og behandle data, der befinder sig i UK.

Spørgsmålet om vilkårene for anvendelse af datacentrene i UK vil derfor uundgåeligt blive et væsentligt tema i forhandlingerne om Storbritanniens fortsatte handelsbetingelser med EU.

Set fra et EU synspunkt, kan det derfor kun gå for langsomt med at få opbygget en digitale infrastruktur inden for EU, der kan gøre EU-landenes virksomheder uafhængige af datacentrene i UK.

Løftestang for vækst

Både skiftet i den amerikanske handelspolitik og de kommende års forhandlinger om UK’s samhandel med EU er i sig selv gode grunde til at igangsætte et storstilet digitalt initiativ i EU-landene i stil med det, som den tyske regering har foreslået.

Men foruden disse ydre politiske bevæggrunde, så vil en stort anlagt digital kampagne kunne udgøre en økonomisk vækstmotor internt i EU-landene, og karakteren af projektet vil kunne udgøre det nødvendige figenblad for en massiv finanspolitisk indsats (d.v.s. statsstøtte) inden for dette felt med Tyskland og Frankrig i spidsen.

På den måde kan et digitalt tigerspring være med til at levere det finanspolitiske input som den europæiske centralbank indtrængende har opfordret EU’s politiske ledere til at levere.

Set i det perspektiv er det afgørende, at forslaget er direkte begrundet i hensynet til EU-landenes “suverænitet”, fordi netop dette formål kan åbne mulighed for en storstilet statslig favorisering og andre former for markedsregulering, der ellers ville være i strid med både EU’s konkurrenceregler og internationale handelsaftaler.

15112019-2
Trump & The Clown har ydet et vigtigt bidrag til at få sat det digitale marked i EU højt på den politiske dagsorden.

Henvisninger og baggrund: 15-11-2019

Mikael Lynnerup