Algoritmer og automatisering skaber ravage i den finansielle sektor i EU. Hvert kvartal forsvinder titusinder af jobs ud i det blå.
Dreams, en svensk startup med base i Stockholm, har udviklet en app, der hjælper unge med at spare op og investere deres opsparing sådan, at de kan få et godt afkast og dermed skaffe sig penge til at realisere deres drømme.
Virksomheden har omkring 50 ansatte på kontorer i Stockholm og Oslo.
For et par måneder siden rejste virksomheden omkring 9 millioner euro – ca. 70 millioner DKK – fra en kreds af private investorer, og pengene skal bruges til at åbne et kontor i Berlin og introducere Dreams på det tyske marked.
Teknologien bag Dreams-appen er avanceret, men forretningsideen er simpel: anvend algoritmer og automatisering til at hjælpe privatpersoner med at foretage små, sunde investeringer med et minimum af omkostninger.
Dreams tilhører en stor og broget gruppe af digitale startups, der udfordrer de etablerede virksomheder i den finansielle sektor med løsninger, der dækker alt fra betalingsløsninger til opsparing, lån og investeringer.
En sværm af små europæiske startups har på den måde angrebet de traditionelle finanshuse som en flok hvepse.
Ikke så få af de små startups har erobret markedsandele til en værdi af mange milliarder euro, og er dermed vokset op til selv at blive milliardforretninger.
Foruden en hvepsesværm af europæiske startups inden for finansiel teknologi – såkaldt fintech – møder de traditionelle finanshuse nu også udfordringer fra mastodonterne i Californien.
Google og Facebook ruller for tiden det store skyts ud for at trænge ind på det finansielle marked med forskellige former for betalings- og kreditløsninger, der bygger på verdensklasse teknologi og en forretningsidé, der er lige så simpel, som den, de europæiske fintech-startups lever højt på: giv forbrugerne en bedre service for betydeligt lavere omkostninger gennem automatisering af hidtil højt betalte jobs i den traditionelle finanssektor.
Finanshusene, der nu angribes fra alle sider og på helt uforudsigelige måder, står dårligt rustet til at tage kampen op.
Med deres rolle som finansielle grundpiller i den europæiske økonomi er finanshusene blevet underlagt en stadigt mere vidtgående regulering, der koster milliarder i administration.
Centralbankernes rentepolitik har desuden i de seneste år drevet den europæiske rente ned i et surrealistisk minus-land, der koster bankerne milliarder i tabte indtægter, og som helt grundlæggende udfordrer den markedslogik, som bankerne bygger deres forretning på.
Indadtil er de store, traditionelle banker ved at bukke under af vægten fra deres forældede it-systemer, der er uhyre kostbare at vedligeholde. I mange tilfælde vil systemerne kunne vise sig umulige at modernisere.
Finanshusenes relative succes har i mange år været baseret på, at de i vid udstrækning har været beskyttet mod konkurrence. EU’s indre marked er aldrig rigtig nået til finanssektoren, og de nationale banker og finanshuse har derfor i det store og hele haft deres respektive nationale marked for sig selv.
Ny banklovgivning i EU truer nu denne beskyttede tilværelse.
Lovgivningen om en europæisk bankunion kan inden for få år medvirke til at udsætte den europæiske banksektor for den samme chok-behandling, som den de fleste andre brancher er blevet udsat for i takt med åbningen af det europæiske marked for indbyrdes konkurrence på tværs af landegrænser.
Hundredvis af banker ud over EU vil næppe overleve en sådan chok-behandling, og de finanshuse, der har tænkt sig at overleve, er derfor nu i fuld gang med at tilpasse sig de markedsvilkår, der aftegner sig i horisonten.
Omstillingen koster titusinder af velbetalte jobs.
Siden 2008 har de finansielle virksomheder i Tyskland, UK, Frankrig og Spanien nedlagt 20 procent af deres arbejdspladser, og alene i løbet af 2019 er der annonceret nedlæggelse af yderligere 60.000 stillinger.
I denne uge annoncerede den førende italienske bank, UniCredit, nedlæggelsen af 8.000 jobs og lukningen af 500 filialer.
Samlet set svarer antallet af nedlagte jobs i 2019 inden for finanssektoren i de fem store EU-lande til det samlede antal beskæftigede i den danske finanssektor.
De eneste virksomheder i den finansielle sektor i EU, der vokser solidt, er de fintech-startups, der bid for bid er i færd med at spise den traditionelle finanssektors frokost.
Henvisninger og baggrund: 09-12-2019
Pejlinger 