Automatisering medfører en revolution på det europæiske arbejdsmarked.
I Frankrig er hver femte arbejdstager under 25 registreret som arbejdsløs.
Det er endnu værre i Italien og Spanien, hvor en tredjedel af de unge arbejdstagere under 25 er arbejdsløse.
I store dele af Europa er arbejdsløsheden blandt unge over dobbelt så høj, som for befolkningen som helhed.
Generelt er arbejdsløsheden inden for EU forholdsvis lav, og antallet af jobs er på et historisk højt niveau.
En stor del af befolkningen har gode, sikre jobs, der giver en god indtægt.
Men det stigende økonomiske overskud i samfundet bliver mere og mere ulige fordelt, og mange millioner mennesker inden for EU lever nu permanent på kanten af arbejdsmarkedet.
Vinderne er de befolkningsgrupper, der har store værdistigninger på fast ejendom, som har velbetalte og sikre jobs, og som har indkomst fra aktier og værdipapirer, for eksempel gennem en pensionskasse.
Taberne findes især i de yngre generationer, der med eller uden uddannelse ofte møder en mur, når de forsøger at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Men disse unge er ikke alene.
Ud over Europa lever over 4 millioner mennesker som udokumenterede borgere, der typisk er unge indvandrere, der ikke har fået opholdstilladelse, men som vælger at blive her uden papirer frem for at vende hjem. De kan vanskeligt skaffe sig fast arbejde eller fast bopæl. De har ingen adgang til sociale ydelser eller uddannelse, og i mange tilfælde har de ingen adgang til sundhedsydelser. Antallet af “skygge-borgere” i EU svarer nu til det dobbelte af den samlede arbejdsstyrke i Danmark.
I store dele af Europa er fagbevægelsen på retur, og de steder, hvor fagforeningerne stadig har indflydelse på opretholdelse af ordentlige løn- og arbejdsforhold, sker det inden for et begreb om “arbejde”, der gøres op i et bestemt antal arbejdstimer på en bestemt arbejdsplads og til en fastsat løn.
Det er super godt for dem, der har et traditionelt, fast arbejde.
Men det arbejdsbegreb, der gennemsyrer arbejdsmarkedspolitikken og en stor del af socialpolitikken, kan udgøre en barriere for dem, der endnu ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet og for dem, som har mistet det.
I Storbritannien arbejder omkring 20 procent af de unge som “selvstændige” eller i jobs uden ansættelseskontrakt, uden mindsteløn, uden ferie, uden faste arbejdstider, uden pensionsopsparing, kort sagt uden hele den regulering, der er opnået på det traditionelle arbejdsmarked gennem årtiers fagligt og politisk arbejde.
Mange af disse semi-jobs findes i omegnen af den globale tech-industri i form af UBER-chauffører og Delivero-bude, i medie og reklamebranchen samt i cafeer, barer og restauranter.
De millioner af unge europæere, der ikke har nogen traditionel tilknytning til arbejdsmarkedet, får nu følgeskab af funktionærer fra nogle af de store, veletablerede brancher, hvor automatisering og digital omstilling koster tusindvis af jobs.
I 2019 har over 60.000 ansatte i finanssektoren i de store EU-lande mistet deres job i forbindelse med omstillingen. Det svarer til, at hele finanssektoren i Danmark blev lukket ned på ét år.
Automatisering og digital omstilling har også kostet titusinder af jobs i den europæiske bilindustri, og i de nærmeste år kan sektor efter sektor forventes at mærke automatiseringen i form af varigt tab af flere millioner arbejdspladser.
Omstillingen fører samtidig til oprettelse af tusinder af nye arbejdspladser inden for softwareudvikling og digital forretningsudvikling, men det er jobs, der henvender sig til personer med en specialiseret, videregående uddannelse.
Den digitale omstilling i Europa medfører en revolution på arbejdsmarkedet.
Antallet af personer, der bliver holdt kunstigt ude af produktionen, skal allerede tælles i millioner.
Fortet omkring det traditionelle arbejdsmarked er kommet under massivt pres.
Henvisninger og baggrund, 31-12-2019
Pejlinger 