Corona: AI og Skyen har revolutioneret bekæmpelsen af virus

Dybtgående digitalisering af udviklingsarbejdet til fremstilling af nye lægemidler har skabt grundlaget for omgående respons på globale virusudbrud.

Af Mikael Lynnerup

For ti-femten år siden var udviklingstiden for en vaccine til bekæmpelse af en ny virus mellem fem og ti år.

Nu forventer flere af forskerne bag den globale indsats mod Coronavirusen, at der kan være en vaccine-kandidat til rådighed for kliniske forsøg inden for få uger, og at vaccinationer vil kunne gennemføres inden for 12 måneder.

Denne helt ekstraordinære forøgelse af produktiviteten i det farmaceutiske udviklingsarbejde hænger sammen med en gennemgribende digitalisering.

Udviklingen af globale datacentre i Skyen har givet adgang til massiv computerkraft, og har åbnet mulighed for at bringe kunstig intelligens i spil til håndtering af enorme mængder af data.

Denne datadrevne teknologiudvikling har muliggjort en helt ny forskningsmæssig tilgang til udvikling af medicin med fokus på forskellige former for genterapi, og inden for de sidste fem år har kombinationen af genteknologi og moderne datavidenskab igangsat en revolution i den farmaceutiske industri.

Den amerikanske medicinalvirksomhed, Moderna, har siden grundlæggelsen i 2010 været blandt pionererne i den digitale omstilling.

Virksomheden arbejder blandt andet med udvikling af avancerede genterapier, der kan programmere menneskers celler til at modvirke kræft og andre sygdomme.

Modernas revolutionerende videnskabelige metoder bliver nu anvendt i forsøget på at udvikle en vaccine på rekordtid.

Globalt beredskab

Der er allerede igangsat flere internationale projekter om udvikling af en Corona-vaccine.

Et af projekterne gennemføres af Coalition for Epidemic Preparedness Innovations, CEPI, der blev etableret for tre år siden i et samarbejde mellem regeringerne i Norge og Indien, Bill & Melinda Gates Foundation, Wellcome Trust og World Economic Forum.

CEPI har indtil nu rejst 750 millioner $ til sit arbejde. Pengene er blandt andet kommet fra regeringerne i Norge, Tyskland, Japan, Canada, Australien, Belgien og Storbritannien. EU forventer at yde betydelig økonomisk støtte til konkrete projekter.

CEPI, der har hovedkontor i Oslo, ledes af den amerikanske forsker, Richard Hatchett, der har været rådgiver for flere amerikanske regeringer i spørgsmål om globale virustrusler.

Corona-krisen er den første globale virus-krise, der er opstået siden etablering af CEPI, og krisen udgør dermed den første test af det operationelle apparat, som CEPI har udviklet gennem de seneste tre år.

Som led i forberedelserne til at etablere et beredskab, der kan aktiveres med meget kort varsel, har CEPI udviklet et samarbejde med farmaceutiske virksomheder, universiteter og andre organisationer over hele verden.

Moderna har været tæt inddraget i disse indledende forberedelser, og da Corona-krisen brød ud, kunne ledelsen i CIPI inden for 48 timer indgå en kontrakt med Moderna og andre organisationer om at igangsætte udviklingen af en vaccine.

Digitalt fundament for forskning og udvikling

Moderna bygger sit forsknings- og udviklingsarbejde på en digital platform, der er integreret i alle led, og som er afgørende for, at udviklingsarbejdet kan gennemføres på langt kortere tid, end det tidligere har været muligt.

03022020-01

I en præsentation af hvordan virksomheden udnytter digitale teknologier, fremhæves seks grundlæggende elementer, der er sammenfattet nedenfor.


Uddrag fra “Building The Digital Biotech Company: Why and How Digitization is Mission-Critical for Moderna”.

    1. Skyen er et nødvendigt fundament i vores digitale infrastruktur. Det videnskabelige arbejde omfatter mange komplekse datasæt, og vores forskere har behov for smidig adgang til betydelig computerkraft for at sikre effektivitet i organisering og behandling af data.
    2. Integration handler om at udnytte enhver mulighed for at bringe vores processer og data sammen på en konsekvent måde og at undgå ‘siloer af information’. Denne strøm af data mellem systemer muliggør automatisering af vores forretningsprocesser og synkronisering i realtid af vores fremstillingsprocesser.
    3. Internet of Things udnyttes overalt i virksomheden. Teknisk udstyr i vores laboratorier og i produktionsapparatet producerer løbende information om deres status og aktuelle operationer. Denne nye kilde til enorme mængder af data fra instrumenter og produktionsmiljøer giver information i realtid til vores videnskabsfolk og ingeniører. Det har givet os mulighed for at udvikle en fuldt integreret forsyningskæde med sporbarhed i produktionsprocessen, kontinuerlig lagerstyring og optimering af energiforbruget.
    4. Automatisering – Vi udnytter robotter til at opnå et hidtil uset grad af automatisering i vores produktion, og opnår på den måde større nøjagtighed i den samlede produktionsproces og væsentligt færre menneskelige fejl.
    5. Analytics er nødvendigt for at udnytte styrken i vores data. Ved hjælp af de nyeste værktøjer og analysemetoder har vi designet et miljø, der gør det muligt at gennemføre enhver form for analyse. At have let adgang til detaljerede og komplekse data forbedrer vores evne til at opnå videnskabelig og forretningsmæssig indsigt og til at træffe beslutninger på et bedre oplyst grundlag.
    6. Kunstig intelligens (AI) muliggør væsentlige gennembrud i analysearbejdet og medfører en drastisk forøgelse af tempoet i produktionen af ny viden. Det giver os adgang til kritisk forskningsmæssig indsigt, der ellers ville være uopnåelig.

I videoen nedenfor fortæller Modernas Chief Digital and Operational Excellence Officer, Marcello Damiani om, hvordan den digitale platform danner grundlag for virksomhedens revolutionerende udviklingsarbejde.

 


Henvisninger og baggrund, 02-02-2020