En gruppe EU-lande vil bruge milliarder i statsstøtte til opbygning af ny produktionskapacitet til fremstilling af avancerede computerchips. Kritikere af programmet siger, at det tog er kørt, og vil i stedet fokusere på investeringer i design af nye chips.
Tilbage i 2013 iværksatte EU-landene et storstilet program for udvikling og produktion af avanceret elektronik i Europa.
Der blev afsat over 4 milliarder euro til forskellige former for statsstøtte, svarende til omkring 30 milliarder kroner, til at bakke programmet op.
Formålet med denne massive statsstøtte til private virksomheder var “at bevare Europas lederskab inden for områder som integrerede systemer, halvlederudstyr og materialeforsyning, design af komplekse elektroniske systemer og energieffektive elektroniske komponenter”.
EU-programmet har muligvis medvirket til at bremse den udhuling af Europas elektronikindustri, der for alvor tog fart efter år 2000, og som førte til udflytning af flere hundrede tusinde arbejdspladser til lavtlønslande i Sydøstasien og især til Kina.
Andel af den globale værditilvækst i elektronikindustrien, 2000 – 2014
Men de mange milliarder i statsstøtte har ikke standset den fortsatte svækkelse af Europas elektronikindustri, der i 2021 har en endnu mindre markedsandel, end da EU-programmet blev lanceret i 2013.
Industrivirksomheder i EU-landene er derfor i dag mere afhængige af import af avanceret elektronik fra Kina, USA og Sydøstasien, end de var før 2013, og det viser sig nu eftertrykkeligt inden for anvendelsen af computerchips i den europæiske bilindustri.
Samtidig med at efterspørgslen efter nye biler er stigende ovenpå genåbningen efter Corona-nedlukningerne, så arbejder de fleste bilfabrikker på halv kraft, fordi de mangler computerchips og andre avancerede elektronikkomponenter.
Der kan indgå over 1000 forskellige computerchips i en nyproduceret bil, og avanceret elektronik udgør i dag omkring 40 pct. af bilens produktionsomkostninger. Næsten alle de computerchips, der anvendes i den europæiske bilindustri, bliver importeret til Europa.
De store chipfabrikker i Sydøstasien og USA har i år leveret flere chips ud på verdensmarkedet end nogensinde før, men det har ikke været nok til at dække den globale efterspørgsel.
Producenterne har derfor igangsat enorme investeringsprogrammer for at forøge deres produktionskapacitet, men der vil gå et år eller to før nye fabrikker er klar til at levere millioner af nye chips ud på markedet.
Faldende markedsandel
Omkring år 2000 havde Europa en markedsandel på 44 pct. af den globale produktion af computerchips, men denne markedsandel er siden faldet til under 10 pct.
Efter at manglen på computerchips har ført til en opbremsning af produktionen på de europæiske bilfabrikker, så taler regeringerne i Tyskland, Frankrig og andre EU-lande nu om “en trussel mod den europæiske suverænitet”.
Når den europæiske suverænitet anses for at være truet, kan man tilsidesætte det generelle forbud mod statsstøtte, der normalt er gældende i EU’s konkurrencepolitik, og EU-kommissionen har på den baggrund lanceret et nyt program for statsstøtte, der skal genoplive den europæiske chipindustri.
Ligesom det var tilfældet med EU-programmet fra 2013, så lægger det nye program op til igen at yde massiv statsstøtte til private virksomheder, der vil investere i ny produktionskapacitet for computerchips i Europa.
Statstilskud på mange milliarder euro skal lokke nogle af de store amerikanske og asiatiske chipproducenter til at etablere nye chipfabrikker i Europa, og målsætningen er, at der på den måde kan blive etableret en produktionskapacitet, der vil fordoble den europæiske markedsandel for chipproduktion til 20 pct. inden 2030.
Denne målsætning skal ses i sammenhæng med, at markedet for computerchips er inde i en periode med kraftig vækst. En produktionskapacitet, der udgør 20 pct. af verdensmarkedet i 2030 vil derfor svare til en flerdobling af den produktionskapacitet, der p.t. findes i Europa.
Produktion eller design
Målsætningen om at gennemføre en væsentlig forøgelse af produktionskapaciteten for computerchips i Europa er fra flere sider blevet mødt med betydelig skepsis.
Kritikere inden for den europæiske elektronikindustri har peget på, at den globale chipindustrien står midt i en grundlæggende omstilling, der medfører en adskillelse af design og produktion af chips.
I denne omstilling bør Europa fokusere på at udbygge kapaciteten inden for design af chips og overlade produktionen til de dominerende globale producenter i Østen og USA, siger kritikerne.
En af de grundlæggende udfordringer for udbygningen af produktionskapacitet i Europa er, at næsten hele den elektronikindustri, der i stor stil anvender chips i produktionen – det vil sige fremstilling af alt fra mobiltelefoner og TV-apparater til 5G-udstyr og alle former for maskiner – i dag findes uden for Europa.
Efterspørgslen efter chips internt i Europa er derfor forholdsvis begrænset, og hvis der blev etableret en produktionskapacitet der kunne dække 20 pct. af verdensmarkedet, så ville en stor andel af de producerede chips skulle eksporteres.
I den forbindelse stilles der spørgsmål ved logikken i, at verdens store producenter skulle vælge at etablere ny produktionskapacitet i Europa, når en betydelig andel af produktionen efterfølgende ville skulle eksporteres tilbage til elektronikvirksomheder i Østen.
Mark Liu, der er leder af den taiwanske virksomhed, TSMC, der er verdens største producent af avancerede computerchips, har på den baggrund betegnet EU’s planer som “økonomisk urealistiske”.
Udbygningen af produktionskapacitet i Europa vil heller ikke nødvendigvis beskytte den europæiske bilindustri eller andre europæiske industrivirksomheder mod en gentagelse af den nuværende mangel på computerchips.
Nye produktionsanlæg til fremstilling af computerchips vil være højt specialiserede inden for bestemte typer af chips, og produktionen på de nye fabrikker ville derfor ikke uden videre kunne omstilles til en anden type chips, der måtte være i underskud på markedet.
Desuden er langt de fleste af de chips, der anvendes i den europæiske bilindustri, forholdsvis simple og er baseret på ældre teknologi, som det ikke vil være realistisk at producere på de nye produktionsanlæg, der måtte blive etableret i Europa.
I stedet for at begive sig ind i et uhyre kostbart kapløb om udbygningen af den globale produktionskapacitet for computerchips, så bør Europa efter kritikernes mening i stedet fokusere på at udvikle kompetencer og kapacitet inden for design af chips.
På dette område har Europa en veletableret konkurrencefordel i form af ingeniører og programmører i verdensklasse, der tiltrækker udenlandske investorer til udvikling og design af nye generationer af chips.
Som et eksempel på dette potentiale har Apples udviklingsafdeling i Tyskland allerede i flere år stået for designet af chips til regulering af strømforbruget i iPhone. Resultaterne fra dette udviklingsarbejde har været så gode, at Apple nu udvider udviklingsarbejdet i Tyskland til at omfatte chipdesign til flere andre funktioner i iPhone, og Apple har samtidig påbegyndt etableringen af et nyt forskning- og udvikingscenter i München med et budget på over en milliard euro.
En videreudvikling af vidensarbejdet inden for chipdesign i Europa vil ikke ændre på Europas strategiske afhængighed af verdensmarkedets producenter af computerchips.
Men omvendt vil chipproducenterne ude i verden i stigende grad blive strategisk afhængig af den forskning og udvikling, der sker i det europæiske designarbejde.
Værdikæderne i chipindustrien er blevet uigenkaldeligt globale med alle de muligheder og risici, der følger med.
Mere om chipindustrien på Pejlinger: COMPUTERCHIPS: TO PRODUCENTER DOMINERER VERDENSMARKEDET
Henvisninger og baggrund: 09-08-2021
Pejlinger 