SOVJETUNIONENS OPLØSNING: IMPERIETS Fald

DR P1, Oktober 1991: Seks times radio, der blev en del af Dansk Kulturarv

I 1991 bragte de internationale aviser dramatiske historier om, hvordan flere af de 15 republikker i Sovjetunionen tog skridt til at gøre sig fri af det kommunistiske styre i Moskva.

Jeg arbejdede på det tidspunkt som journalist på DR P1’s Orientering, hvor analyser af situationen i Sovjetunionen også fyldte mere og mere på programmet.

Mit fokus var imidlertid på Vesteuropa og på udviklingen i EF-samarbejdet, som EU hed dengang.

I 1985 havde medlemslandene i EF vedtaget Den Europæiske Fælles Akt om etableringen af Det Indre Marked. I et hæsblæsende lovgivningsarbejde blev der herefter over en kort årrække udformet og vedtaget over 300 direktiver og forordninger, der fjernede de indre grænser for handel i EF.

Etableringen af Det Indre Marked var en teknisk og juridisk kraftpræstation af medlemslandenes centraladministrationer, og virkningerne var revolutionerende.

Det Indre Marked fik hurtigt vidtrækkende konsekvenser for den økonomiske, sociale og politiske udvikling i Vesteuropa.

Der var, kort sagt, nok at dække.

Midt i det hele begyndte det kommunistiske magtapparat i Moskva at miste kontrollen med en række nye folkelige bevægelser i Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn og mest markant, i DDR eller Østtyskland.

Store dele af Østeuropas befolkning så med lange blikke mod det fremvoksende EF, og mange var begyndt at tro på, at en åbning af Europa, nu 45 år efter afslutningen af Den 2. Verdenskrig, faktisk ville kunne blive en realitet.

Den EF-dagsordenen, som jeg havde fokus på, kom på den måde med kort varsel til også at handle om store dele af Østeuropa, der hidtil havde befundet sig bag jerntæppet.

Sent om aftenen den 9. november 1989 hørte jeg så i radioen at Berlinmuren var blevet åbnet, og at millioner af østtyskere var begyndt at strømme ind i Vestberlin. Næste morgen tog jeg den første morgenflyver fra Kastrup med en båndoptager over skulderen og drak min morgenkaffe i Berlin. Senere på dagen sendte jeg en stemningsrapport til Orientering fra en telefonboks tæt ved muren, hvor et menneskehav var i færd med at banke betonen ned med håndkraft.

Udviklingen i EF-samarbejdet tog nu en helt ny drejning mod en Union med fælles valuta, og i en hæsblæsende proces kom det hele til at hænge uløseligt sammen med Tysklands genforening, der blev en realitet den 3. oktober 1990. (Jeg gik gennem Brandenburger Tor kl. 24:00 sammen med en million andre mennesker).

Det journalistiske arbejde med det ret tørre stof i relation til Det Indre Marked var i en uoverskuelig og buldrende proces kommet til at handle om det største opbrud i Europas historie siden 1945.

På Orientering og i den lille Indre Marked-gruppe, hvor jeg var den eneste faste DR-medarbejder, havde vi rigeligt at gøre med blot at holde os nogenlunde opdateret og rapportere om det, så godt vi kunne.
Og bedst som det hele allerede stod på gloende pæle begyndte Sovjetunionen at gå i opløsning.

Det var mildt sagt overvældende.

Hvad sker der nu? Bliver der krig? Hvad med Sovjets atomvåben? Er der nogen i Moskva, der har kontrol over situationen? I givet fald, hvem?
Ingen havde tilsyneladende gode svar på disse og mange andre påtrængende spørgsmål.

Samtidig begyndte de internationale aviser at skrive om Sovjetrepublikker med navne, som for mit vedkommende kun ringede en svag klokke tilbage fra geografiundervisningen i skolen. Uzbekistan. Aserbajdsjan. Kasakhstan, Moldova.

Andre republikker havde navne som Hviderusland, Ukraine, Estland, Letland og Litauen, der lød mere bekendte, men som jeg reelt ikke vidste meget om.

Pludselig dukkede disse Sovjetrepublikker op på landkortet som selvstændige stater med et uklart forhold til Moskva.

Det ville uundgåeligt få vidtrækkende konsekvenser for Vesteuropa.

Efterhånden som kaos tog til, meldte Rusland sig også pludselig blandt de selvstændighedssøgende republikker, og efter et møde i en fjerntliggende skovhytte et sted i Hviderusland, erklærede de nu selvstændige præsidenter for Ukraine, Hviderusland og Rusland i fællesskab, at de ville forlade Sovjetunionen, som dermed reelt blev tømt for indhold.

Få måneder senere blev unionen formelt opløst.

I takt med at hele dette kaos tog til, blev mit behov for viden om alle de nye republikker stærkt påtrængende, for overhovedet at have en chance for at følge med i, hvad der skete.
Når jeg spurgte rundt blandt alle dem, der ikke tilfældigvis var specialister på området, blev det tydeligt, at jeg ikke var den eneste, der havde behov for en opdatering.

På den måde opstod ideen om at tilrettelægge en række radioprogrammer, hvor danske eksperter fra universiteterne, m.v. med forstand på hver af de nye republikker, kunne fortælle om republikkernes befolkning og deres historie, kultur, økonomi og politik.

Jeg foreslog programchefen på P1, Finn Slumstrup, at vi ryddede hele P1-programmet tre aftener i træk, for at give plads til at sende tre gange to timers koncentreret orientering om de 15 nye republikker under overskriften “Imperiets Fald”.

Jeg fik GO lige på stedet.

Tilrettelæggelsen af programmerne skete i samarbejde med Orienterings Sovjet-ekspert, Vibeke Sperling, og i kraft af mange menneskers energiske indsats lykkedes det at få radioprogrammerne i luften på rekordtid.

DR har senere besluttet at lade udsendelserne indgå som et af DR’s bidrag til Dansk Kulturarv, og derfor kan man i dag over 30 år senere høre eller genhøre programmerne på nettet.


Uddrag om Ukraine

“Imperiets Fald” varer i sin helhed over 6 timer, og rummer 32 indslag med inviterede eksperter.
I dag, hvor Vestens forhold til Rusland igen er kommet i fokus, kan der være god grund til at dykke ned i dette omfattende materiale.

Med baggrund i den tilspidsede situation i Østeuropa har jeg valgt at fremhæve Klaus Carsten Pedersens indslag om Ukraine.

Klaus Carsten Pedersen var på det tidspunkt direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, og havde et indgående kendskab til europæisk sikkerhedspolitik.

Lyt til Klaus Carsten Pedersens indslag om Ukraine her.

Programoversigt

Da udsendelserne blev bragt, opfordrede vi lytterne til at finde et atlas frem for bedre at kunne følge med i de historier, der blev rullet op, og derfor er der også her indsat et kort, der viser de 15 republikker, der tilsammen udgjorde Sovjetunionen.

Imperiets fald 1:3

DR P1 1. oktober 1991
Indhold
Niels Erik Rosenfeldt: Det russiske imperium
Arne Bugge: Den russisk-ortodokse kirke
Per Øhrgaard: Det tysk-russiske forhold i det 19. og 20. århundrede
Eigil Steffensen: Litteraturens politiske rolle.
Jens Jørgen Jensen: Sibirien
Bent Jensen: Russerne, herrefolk og offer
Jan Jacob Floryan: Industrien
Hans Wilhelm Steinfeld: Landbruget
Märtha-Lisa Magnusson: Revolution og bevidsthed
Jurij Afanafsjev: Den russiske sjæl
Alexej Salmin: Ikke-russiske folkeslag i Rusland

Tilrettelæggelse: Vibeke Sperling og Mikael Lynnerup.
Lyt her.


Imperiets fald 2:3

DR P1 2. oktober 1991
Indhold
Klaus Carsten Pedersen: Ukraine
Vibeke Sperling: Hviderusland
Erik Kulavig: Moldova
Peder Meyhoff: Estland
Jens Holsøe: Letland
Mary Dau: Litauen
Peter Ulf Møller: Baltisk litteratur
Ole Nørgaard: Reformfløjen fra Khrusjtjov til Gorbatjov
Michael Clemmensen: Den Røde Hær
Bo Stenstrøm: Karelen og Finland

Tilrettelæggelse: Vibeke Sperling og Mikael Lynnerup
Lyt her.


Imperiets fald 3:3

DR P1 3. oktober 1991
Indhold
Hans Bagger: Russiske erobringer i Kaukasus
Helen Kragh: Grusien
Torben Hansen: Aserbajdjan
Henning Lehmann: Armenien
Helen Kragh: Kasakhstan
Peter Dalhoff-Nielsen: Turkmenien
Ulla Lange Thomsen: Tadjikistan
Ewa Chylinsk: Usbekistan
Peter Dalhoff-Nielsen: Kirgisien
Ewa Chylinsk: Turkestan kommer tilbage
Tair Tairov: Centralasiens forhold til Moskva

Tilrettelæggelse: Vibeke Sperling og Mikael Lynnerup
Lyt her.


Tilbage til Vintage oversigten.