Automatisering: Shipping under forvandling

Den globale samhandel bygger på fortsat innovation og digital omstilling i shippingindustrien. Klimakrisen udfordrer nu de seneste 70 års vækst.

Mærsk har sat gang i bygningen af en serie nye skibe, der skal gøre containerfragt mere miljøvenligt. Skibene forventes at blive sat i drift i 2024, og vil blive udstyret med nyudviklede motorer, der kan køre på det CO2-neutrale brændstof, metanol.

Ikke alle er begejstrede.

“Gud være lovet, så skal jeg ikke være ombord på nogle af disse skibe”, siger en kaptajn med mange års erfaring fra den globale handelsflåde til The Loadstar, et internationalt shippingmagasin.

Kritikken af det nye skibsdesign skyldes placeringen af broen og kahytterne i én stor samlet konstruktion forrest på skibet.

Bagved denne konstruktion har skibene plads til at laste 16.000 containere i velordnede rækker, der passer til de nye automatiserede havne, der er under udvikling rundt om i verden.

Designet på de nye Mærsk-skibe med broen og kahytterne placeret forrest på skibet kendes blandt andet fra forsyningsskibe i offshore industrien, men det er første gang, at konstruktionen anvendes på store containerskibe.

Placeringen betyder, at mandskabet kommer til at mærke den fulde effekt af skibets sammenstød med bølger og storm på åbent hav.

Erfaringerne fra forsyningsskibe med en tilsvarende konstruktion er ifølge Loadstar-artiklen, at hårdt vejr opleves af besætningen “som at befinde sig inde i en vaskemaskine”.

Men en anden skibskaptajn skriver i en kommentar til artiklen, at søfolk næppe kommer til at opleve noget tilsvarende på de nye Mærsk-skibe. “Disse fartøjer er fremtidsrettet. Ingen besætning. Alt styres automatisk fra et kontrolcenter på land. Besætningen er kun om bord ved afgang og ankomst.”

Mærsk har ikke oplyst noget om, at de nye skibe vil komme til at sejle ubemandede. Men det er den vej udviklingen går.

Digital omstilling

Den globale shippingindustri håndterer på et eller andet tidspunkt næsten alt, hvad vi som forbrugere kommer i berøring med. Mindst 90 pct. af alle fabriksfremstillede varer er på et eller andet tidspunkt blevet fragtet på et containerskib.

Mængden af transaktioner, der indgår i håndteringen af denne ubegribelige mængde af varer, rækker ud over, hvad mennesker kan overskue.

Shipping er derfor i dag gennemsyret af kunstig intelligens og robotter, og det er i kraft af denne digitale dimension, at shippingindustrien kan holde showet kørende.

En af topcheferne i Mærsk sagde for et par år siden til en avis, at Mærsk “helt klart er på vej til at blive en techvirksomhed”, og at virksomhedens fremtid står og falder med, om det lykkes at rekruttere tilstrækkeligt mange af de digitale eksperter, der skal sikre den fortsatte omstilling.

Udtalelsen gav anledning til en del kritik, fordi rederiets stolte sømandstraditioner på den måde indirekte blev henvist til en mindre væsentlig rolle. Men udtalelsen er næppe overdrevet.

Mærsk har sine rødder i et rederi, der blev grundlagt i Svendborg i 1904.
Virksomheden fik sit første containerskib i midten af 1970’erne.
Derefter har Mærsk gennem opkøb og egen vækst opnået en position som verdens største rederi for containerskibe.
I de seneste år er denne position blevet konsolideret gennem en dybtgående digitalisering af de ydelser, som virksomheden i dag tilbyder sine kunder.

Fortsat innovation

Kinas medlemskab af WTO i 2001 kom til at symbolisere startskuddet på de sidste to årtiers globalisering, der har ført til en ekstrem vækst i den internationale samhandel.

Væksten har været afhængig af, at den globale shippingindustri har været i stand til at følge med i det hektiske vækstforløb.

For at kunne leve op til efterspørgslen efter containerfragt, har shippingindustrien gennemført en dybtgående automatisering i mange af de led, der skal hænge sammen for at bringe en vare fra en fabriksport i den ene ende af verden frem til en forbruger i den anden ende.

På den måde har industrien fortsat et udviklingsforløb hvor innovation og anvendelse af ny teknologi har drevet væksten i den globale samhandel.

Opfindelsen af containerfragt i USA i 1960’erne var et historisk vendepunkt, der lagde grunden for de følgende årtiers vækst i den globale samhandel.

Containeren førte til en dramatisk forbedring af produktiviteten i hele shippingindustrien, og til udviklingen af nye effektive havne.

Efter år 2000 har den digitale revolution åbnet for en fortsat stigning i produktiviteten gennem tiltagende automatisering af alt fra lastning og losning af skibe, drift af lagerfaciliteter og håndtering af hele det administrative apparat, der understøtter den globale samhandel.

Udviklingen af avancerede It-systemer, der kunne bindes sammen i globale løsninger via internettet, lagde samtidig grunden til en helt ny global arbejdsdeling.

Produktionen af en vare kunne nu splittes op i små specialiserede enkeltopgaver, der kunne udføres uafhængigt af hinanden hvor som helst i verden. Enkeltdelene kunne herefter sendes til en samlefabrik, hvorefter de færdige produkter kunne blive fragtet til den anden ende af kloden for at blive solgt.

Tim Cook, Apple’s nuværende topchef, baserede sin karriere hos Apple på at få de nye, globale produktionssystemer orkestreret og udført til perfektion.

Shippingindustrien har i kraft af hele denne udvikling indtaget en nøglerolle i den globale produktion af varer, ikke blot ved at transportere varer fra et sted til et andet, men ved at tilbyde virksomheder sammenhængende processer, der omfatter lagerfunktioner, transport på land, havnefunktioner, fragt og administration af handelsdokumenter og meget mere.

Kunderne kan i dag anvende disse færdige processer som Lego-klodser, der kan bygges sammen i et virtuelt univers.

På den måde kan en virksomhed i dag gennemføre produktionen af komplicerede produkter uden at råde over meget andet end de nødvendige kompetencer til produktudvikling og design, og til derefter at kunne sammenbygge en vifte af standardiserede digitale processer, der omfatter produktion og shipping samt administration og finans.

Mærsks hjemmeside, www.maersk.com, er et godt eksempel på, hvordan, det kan se ud i praksis. Hjemmesiden er i dag verdens største webshop for integrerede serviceydelser, med en omsætning i 2020 på over 20 milliarder US$, svarende til omkring 130 milliarder kr., og med tocifrede vækstrater.

Vejen til Net Zero

Massiv vækst og digital omstilling har stillet branchens aktører over for store kapitalkrav til at finansiere omfattende investeringer, og det har ført til konsolidering omkring færre og større virksomheder.

I de kommende år vil den digitale omstilling fortsat stille krav om store investeringer, og klimakrisen er desuden blevet en påtrængende udfordring, der yderligere vil skærpe kravene til kapital og omstilling.

Væksten i den globale samhandel har ført til et stigende CO2-udslip, og den globale shippingindustri er nu ansvarlig for omkring 3 pct. af den globale udledning af CO2.

Shipping fylder dermed mere end flytrafik i det globale klimaregnskab.

International Chamber of Shipping, der repræsenterer shippingindustrien i de globale klimaforhandlinger, har fremlagt en plan for omstilling til Net Zero inden 2050. Planen omfatter blandt andet etableringen af en investeringsfond på 5 milliarder US$ til forskning og udvikling af CO2-neutrale løsninger til shipping industrien.

Fonden skal ifølge forslaget finansieres gennem en afgift på fragt, der skal pålægges alle operatører i branchen.

Herudover møder de enkelte shipping virksomheder nu krav fra deres kunder om klimaneutrale shippingløsninger, fordi kunderne selv bliver underlagt krav om et reduceret CO2-udslip i deres samlede værdikæde.

Klima er på den måde blevet et vigtigt tema i konkurrencen, og er dermed kommet mere i fokus for de enkelte shippingvirksomheders investeringer.

Hele denne udvikling ses blandt andet afspejlet i Mærsks nye serie af containerskibe, der fra 2024 skal sejle på CO2-neutralt metanol.

Men den afgørende klimaudfordring, som den internationale shippingindustri nu står ansigt til ansigt med, stammer ikke fra den dieselolie, der i dag går til drift af containerskibene, men fra det ressourceforbrug, der medgår til at producere alle de varer, der bliver fragtet med containerskibene.

Hvis klimakrisen tvinger verdens over 2 milliarder velhavende forbrugere til for alvor at skrue ned for forbruget af tøj og andre forbrugsgoder, så vil væksten i verdenshandlen for første gang i 70 år kunne blive vendt til et varigt fald, og dermed til mindre efterspørgsel efter fragt.


HENVISNINGER OG BAGGRUND: 14-02-2022