MILJØ OG LANDBRUG I ’80-ERNE

To bøger om udbredelsen af det industrielle driftssystem i 1980’erne og om konsekvenserne for samfundet og miljøet.

I 1970’erne begyndte en gennemgribende omstilling i dansk landbrug.
Det traditionelle familiebrug, der blev drevet med en kombination af husdyr og planteavl, blev afløst af et industrialiseret driftssystem, der var karakteriseret ved adskillelse mellem planteavl og husdyr.
Omstillingen byggede på en teknologisk platform, der bestod af kemi i planteavlen og medicin i husdyrproduktionen.
Introduktionen af det industrielle driftssystem fik omfattende konsekvenser for landdistrikterne, og tusindvis af familier blev presset ud af erhvervet gennem tvangsauktioner.

Det industrielle driftssystem førte til forurening af grundvandet, skader på havmiljøet og ødelæggelser på landbrugsjorden.
Det var åbenlyst og veldokumenteret, at en fortsat udbredelse af det industrielle driftssystem ville komme til at koste samfundet dyrt.
Men alligevel blev omstillingen presset igennem med milliarder i statsstøtte.
Det var hårrejsende at være vidne til.

Omkring 1980, og med en frisk MA fra universitetet, opnåede jeg det privilegium at blive journalist på ugeavisen, Politisk Revy. Jeg fik dermed mulighed for at skrive om den samfundsmæssige katastrofe, der i mine øjne var under udfoldelse i landbruget.
I 1982 blev en del af mine artikler bundet sammen til en bog, der udkom på Politisk Revys forlag under titlen, “Bevar Bønderne”.

I de følgende år fik jeg mulighed for at følge bogen op med en række radioprogrammer på DR P1, og i 1985 fik jeg udgivet endnu en bog om de miljømæssige konsekvenser af det industrielle driftssystem. Bogen udkom på Gads Forlag under titlen “Miljø og Landbrug: Galten Særimner”.

Bøgerne “Bevar Bønderne” (Politisk Revy, 1982) og “Galten Særimner” (Gad, 1985) får nu et afterlife i Vintage-afsnittet her på Pejlinger.

Højtråbende og urimelige

Begge bøger er skrevet i en journalistisk stil, og bærer præg af at være omkring 40 år gamle. I flere passager er de højtråbende og urimelige, og minder mig om Jennifer Lawrence i rollen som Ph.D-studerende i Adam McKay’s film Don’t look up. Jeg var lige så vred og frustreret (men knap så kompetent).

William Saletan, der i 25 år har været politisk redaktør på det amerikanske magasin, Slate, har for nylig reflekteret over den udvikling, han har været igennem som journalist.
“Når du er ung, og du er så heldig at få en platform som journalist på en menings-avis, så er det naturligt at tro, at din opgave er at formulere og sprede dine meninger. Først gradvist begynder du at forstå, hvor lidt du ved, og hvor ofte du tager fejl. Først efterhånden bliver du opmærksom på din forudindtagethed, dine svagheder og dine trættende skældsord.”

“Bevar Bønderne” og “Galten Særimner” er skrevet på et tidspunkt, hvor jeg var i første fase af dette udviklingsforløb, og begge bøger ville have vundet betydeligt ved en mere afbalanceret toneart.

Når de alligevel får en plads her i Vintage på Pejlinger er det fordi de foruden råberiet og urimelighederne også rummer en kerne af faktuelle informationer, der ikke efterlader nogen tvivl om, at de ødelæggende konsekvenser af det industrielle driftssystem både var videnskabeligt dokumenteret og erkendt af de politiske og erhvervsmæssige beslutningstagere, men at ønsket om økonomisk vækst, nu og her, fik lov til at styre udviklingen.

I dag står vi med regningen i form af forurenet drikkevand, ødelæggelser på landbrugsjorden, udstrakt forurening med nitrat i søer og vandløb og med en massiv klimapåvirkning. Det hele er gået lige så forfærdeligt, som forudset for 40 år siden, eller værre.

  • Skadevirkningerne på vandressourcerne i EU-landene medfører ifølge EU-kommissionens aktuelle beregninger omkostninger på over tusinde milliarder kroner om året. (1)
  • Et nyt storstilet EU-program skal sikre en halvering af forbruget kunstgødning inden 2030 for at rette op på de omfattende skader på landbrugsjorden, der er sket overalt i Europa. Halveringen af kunstgødningsforbruget ses desuden som en af forudsætningerne for at EU-landene kan nå de opstillede klimamål for 2030. (2)
  • Der findes mange andre EU-programmer, der har til formål at beskytte miljøet, og tilsammen udgør de et uoverskueligt kompleks af regulering. En gruppe forskere viste i 2021, hvordan mængden af ofte ukoordinerede EU-programmer og regulering i al sin kompleksitet ligefrem kan medvirke til at forværre skaderne. (3)
  • Men den afgørende drivkraft bag de fortsatte ødelæggelser i landbruget er, at industrialiseringen fortsætter for fuld kraft, båret frem af private investorer, der modtager milliarder i statsstøtte fra andre EU-programmer. (4)
  • Det industrielle driftsystem åbnede for adskillelse mellem planteproduktion og husdyrproduktion, og muliggjorde på den måde en massiv vækst i kødproduktionen. Tre fjerdedel af verdens landbrugsjord anvendes nu til produktion af dyrefoder. Et aktuelt forskningsprojekt fra FN viser, at verdens befolkning kunne brødfødes på under halvdelen af det nuværende landbrugsareal, hvis der blev skruet ned for kødforbruget. (5)
  • Kødproduktion er i dag en af de største enkeltstående bidragydere til udledningen af drivhusgasser og dermed til ødelæggelse af klimaet. Fødevareproduktion bidrager med 35 pct. til den globale udledning af drivhusgasser, og kødproduktionen bidrager med 60 pct. af udledningerne fra landbruget. Det er mere end hele USA’s samlede udledning af drivhusgasser. (6)

Klip fra The Economist, 02-02-2022


Her følger links til uddrag af de to bøger, samt mulighed for at se bøgerne i PDF.

BEVAR BØNDERNE” AF MIKAEL LYNNERUP
POLITISK REVYS FORLAG, 1982

Bagsidetekst til “Bevar Bønderne”
“Under dække af en økonomisk krise forsøger nogen at forvandle landbruget til en industri. Det lykkes ret godt. Hvad er konsekvenserne? Bl.a. at de sidste rester af selvforvaltning i landbruget er ved at blive sat over styr. Driftsmetoderne truer såvel arbejdskraften som jorden og husdyrene. Fødevarerne er forurenet af gift og medicinrester. Hvad er baggrunden? Hvad mener landbrugerne om den udvikling? Hvad mener politikerne? Hvem eller hvad styrer udviklingen? »Vi står i et vadested« siger en repræsentant for Husmandsforeningerne i et interview i bogen. Men mange har forlængst forladt vadestedet. Nogen har resolut fulgt industrialiseringens vej. Andre har lige så resolut forladt den. Kampen om landbruget er inde i den afgørende runde. Bliver det farvel til bønderne?”

Læs uddrag og se hele bogen i PDF.


“MILJØ OG LANDBRUG : GALTEN SÆRIMNER
AF MIKAEL LYNNERUP – GADS FORLAG 1985

Bagsidetekst til Galten Særimner *
“Vikingernes gudeborg Valhal var udstyret med en gris, galten Særimner, som man kunne skære så mange lunser ud af, som man ønskede – Særimner voksede straks ud igen. På tærsklen til det 21. århundrede har den vestlige civilisation tilsyneladende overskredet en magisk grænse i verdenshistorien. Vi råder over teknologi og arbejdsmetoder i fødevareproduktionen, der sætter os i stand til at fremstille og fordele uanede mængder af fødevarer. En forudsætning for dette gennembrud har været en antagelse om , at landbrugsjorden og husdyrene er gjort af samme stof som galten Særimner. I dag står det klart at denne antagelse er forkert. Sammenstødet mellem naturgrundlagets indre love og den moderne fødevareproduktion er nu så voldsomt, at naturgrundlaget smuldrer. Galten Særimner beskriver dette sammenstød og de udfordringer, som det stiller os overfor.”
(* I gammel nordisk sprogbrug bruges udtrykket ‘galt’ om ukastrerede hangrise.)

Læs uddrag og se hele bogen i PDF.


Noter

(1) EUROPEAN COMMISSION Press release
Brussels, 11 October 2021
Zero pollution: Commission report shows more needs to be done against water pollution from nitrates

(2) EUROPEAN COMMISSION
Brussels, 17.11.2021
COM(2021) 699 final
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS
EU Soil Strategy for 2030
Reaping the benefits of healthy soils for people, food, nature and climate

(3) Journal of Environmental Management
Volume 287, 1 June 2021, 112270
Research article
Protection of drinking water resources from agricultural pressures: Effectiveness of EU regulations in the context of local realities
Author: Susanne Wuijts, Jacqueline Claessens, Luke Farrow, Donnacha G. Doody, Susanne Klages, Chris Christophoridis, Rozalija Cvejić, Matjaž Glavan, Ingrid Nesheim, Froukje Platjouw, Isobel Wright, Jenny Rowbottom, Morten Graversgaard, Cors van den Brink, Inês Leitão, António Ferreira, Sandra Boekhold

(4) DR.DK: Medarbejdere advarede om svig, inden styrelse udbetalte 28 millioner kroner til kæmpegods – Landbrugsstyrelsen udbetalte firedobbelt EU-støtte til Bregentved Gods i sag, der nu skal kulegraves. Af Agnete Finnemann Scheel og Søren Larsen, 13. Juli 2021.

Berlingske: Store godser lever fedt på EU-støtten
Fem danske storgodser fik allermest i EU-støtte i 2005. Bregentved, ejet af Chr. G. P. Moltke, var topscorer med 7,3 millioner kr. i EU-støtte i 2005, mens Frijsenborg og Wedellsborg, der begge er ejet af Bendt Wedell, fik 6,9 millioner kr. – Onsdag d. 31. maj 2006

(5) The Economist: If everyone were vegan, only a quarter of current farmland would be needed – Most is currently used to grow plants to feed animals – Jan 28th 2022

(6) The Guardian: Meat accounts for nearly 60% of all greenhouse gases from food production, study finds – Production of meat worldwide causes twice the pollution of production of plant-based foods, a major new study has found – Mon 13 Sep 2021

Tilbage til Vintage-oversigten.