UDBREDELSEN AF INTERNETTET, mobiltelefoni, bioteknologi, satellitter og kunstig intelligens har gennem de sidste 20 år medført dybtgående politiske og økonomiske forandringer i det globale samfund.
Aldrig før er teknologiudviklingen inden for så mange forskellige felter blevet bundet sammen så hurtigt og har medført så store samfundsmæssige forandringer på så kort tid.
Den teknologiske revolution sker sideløbende med en dramatisk global befolkningstilvækst.
Samtidig har den fortsatte vækst i produktion og forbrug bragt det globale økosystem på randen af sammenbrud.
Hele denne globale revolution har udfordret mange af de begreber og normer, der holder sammen på den vestlige civilisation, herunder forståelsen af arbejdets rolle i tilværelsen.
Det har rejst nogle fundamentale spørgsmål om menneskers vilkår i vores kultur.
Hvad er arbejde?
Hvilken rolle spiller arbejde for den individuelle livsudfoldelse?
Hvilke krav og forventninger stiller samfundet til den enkelte om deltagelse i produktionen?
Arbejde er blevet et af tidens mest presserende politiske spørgsmål, med vidtrækkende konsekvenser for Europas borgere.
Afsnit 1 FLERE HÆNDER
Hvert år vokser den globale arbejdsstyrke med over 30 millioner mennesker, der hver især kaster sig ind i jagten på at finde et arbejde og en indkomst. Men i Europa og andre rige lande, er behovet for arbejdskraft ikke længere stigende. Samtidig med, at der bliver flere arbejdsivrige hænder i verden, bliver der færre jobs til fordeling mellem alle disse hænder. I Europa er arbejdsmarkedet kommet under pres fra flere sider, og perspektivet er, at der ikke længere vil være arbejde nok til alle. >>
Afsnit 2 ARBEJDETS ROLLE I TILVÆRELSEN
Så langt tilbage i tiden, som vi kan finde belæg for, har mennesker fortalt historier om arbejdets rolle i tilværelsen.
Den industrielle revolution i Europa medførte et brud med den traditionsbundne ramme for denne fortælling.
Allerede inden en ny historie om menneskers forhold til arbejde var blevet bredt forankret, har globaliseringen og den digitale revolution igen udfordret begreberne om arbejdets rolle i tilværelsen. >>
Afsnit 3 UDFLYTNING AF ARBEJDSPLADSER
Siden det industrielle gennembrud i 1800-tallet er antallet af arbejdspladser i Europa vokset i samme takt som investeringerne i udbygningen af produktionen.
Samtidig har udbygningen af produktionen været begrænset af adgangen til arbejdskraft.
Denne gensidige afhængighed mellem arbejde og kapital i Europa blev brudt med globaliseringen, der satte ind fra omkring år 2000.
Samtidig med at produktionen og forbruget er skudt i vejret, er mange millioner arbejdspladser forsvundet, fordi en stigende andel af produktionen ikke længere finder sted i Europa. >>
Afsnit 4 INDVANDRING
Europa er en af verdens rigeste og mest sikre regioner, og millioner af mennesker fra fattige og krigshærgede egne af verden er villige til at gå gennem ild og vand for at komme til at leve her.
Samtidig søger millioner af mennesker fra det østlige Europa mod vest til de mere velhavende og mere dynamiske områder af Europa.
Indvandringen til det vestlige Europa har skærpet konkurrencen om de tilbageværende jobs, og har samtidig medført en kulturrevolution i mange traditionsbundne bysamfund.
Resultatet er blevet en dyb kulturel og politisk konflikt i Europa, som det er vanskeligt at se enden på. >>
Afsnit 5 INVESTERINGER
Investeringer er nødvendige for at forny det eksisterende produktionsapparat. Uden investeringer sander økonomien til, og mange arbejdspladser forsvinder. Gennem de sidste 25 år har investeringerne i Europa været under pres. Europæiske kapitalejere har valgt at investere i væksteventyret i Kina og Sydøstasien frem for at investere i udviklingen af det europæiske produktionsapparat. Samtidig er europæiske virksomheder blevet udkonkurreret inden for det digitale felt. Europa må derfor i dag importere alle former for digitalt udstyr for at kunne opretholde den daglige drift af samfundet. Svækkelsen af det europæiske produktionsapparat har haft vidtrækkende konsekvenser for arbejdsmarkedet. >>
Afsnit 6 AUTOMATISERING
En ny generation af automatisering har bragt kunstig intelligens ud til styring af flere og mere vitale funktioner i produktionen og i samfundets infrastruktur. Samtidig bevæger løsningerne sig gradvist over i et felt, hvor mennesker ikke længere har fuld kontrol over systemerne.
Fortsat udvikling af den globale digitale infrastruktur og den tilknyttede udbredelse af kunstig intelligens inden for de fleste brancher, udgør den centrale drivkraft i revolutionen på det europæiske arbejdsmarked frem mod 2050. >>
Hvad nu?
Under udarbejdelse
Pejlinger 