I denne tid er det ti år siden, at jeg skrev det første indlæg om Revolutionen fra skyen. Det lagde grunden til Pejlinger, der siden har dannet rammen om over 200 artikler. Tiårsdagen giver anledning til at stoppe op og tage bestik.
I 1853 SKREV den danske digter, H.C. Andersen, en historie om amerikanske turister, der en dag vil rejse i store flyvemaskiner over Atlanten for at besøge de berømte mindesmærker i Europa. En formiddag her, en eftermiddag der, inden flyvemaskinerne tager dem videre til den næste seværdighed. Når ugen er gået, flyver de hjem over Atlanten.
Historien udkom 50 år før Brødrene Wright i 1903 gennemførte den første motorflyvning på en mark i North Carolina. Brødrenes flyvemaskine lettede og holdt sig i luften i næsten ét minut. Den historiske begivenhed demonstrerede, at motordrevet flyvning i princippet kunne lade sig gøre. 24 år senere, i 1927, gennemførte Charles A. Lindbergh den første flyvning over Atlanten i et motordrevet fly, der lettede fra New York og 33 timer senere landede i Paris.
H.C. Andersens historie om masseturisme og luftfart kan ses som et udtryk for den tro på en ustoppelig teknologisk fremdrift, der greb mange mennesker, der levede gennem 1800-tallet, hvor verden blev forvandlet af jernbaner, fabrikker, dampskibe, telegrafen, elforsyning, glødelampen, telefoni, forbrændingsmotoren og mange andre tekniske vidundere.
Den industrielle revolution og den eksplosion af naturvidenskabelig indsigt, der gjorde det hele muligt, lagde op gennem 1800-tallet vejen åben for mange vidtløftige forestillinger om, hvor det hele ville ende, og H.C. Andersens historie ”Om årtusinder” væver sig ind i en litterær og filosofisk strømning, der anså verden for at være på tærsklen til et tekno-videnskabeligt tusindårsrige. Albert Robida’s tegning fra 1882, der er vist ovenfor og som forestiller folk på vej hjem fra en aften i operaen i år 2000, er karakteristisk for disse strømninger.
Nogle af tidens intellektuelle var især optaget af, hvordan den teknologiske revolution ville forvandle menneskers åndelige vilkår. Med baggrund i klassiske religiøse forestillinger om sjælens udødelighed og menneskers genopstandelse fra de døde blev der udviklet store visioner om teknisk beherskelse af det stof, som sjælen er gjort af. Med adgang til en sådan teknologi ville alle afdøde menneskers sjæle kunne indfanges, og de døde ville herefter kunne blive vakt til live til et nyt, evigt menneskeliv. Den praktiske realisering af disse forestillinger krævede adgang til rumskibe, der ville kunne bringe mennesker ud på store ekspeditioner i universet for at indfange alle de menneskesjæle, der svævede rundt derude. Rumskibene var også nødvendige for at kunne kolonisere nye planeter, der kunne give plads til alle de genoplivede mennesker, der havde levet på Jorden siden tidernes morgen, og som tilsammen ville udgøre langt flere mennesker, end der ville være plads til på Jorden.
Disse forestillinger, der blandt andet byggede den russiske intellektuelle, Nikolai Fyodorivich Fyodorovs tanker, inspirerede nogle af tidens store forfattere og ingeniører. En af rumfartens teoretiske grundlæggere, Konstantin Tsiolkovsky, der i 1903 udgav banebrydende teoretiske studier af muligheden for at konstruere termisk afskærmede, gyroskopstyrede flertrinsraketter, var inspireret af Fyodorov, og Tsiolkovsky udgav ved siden af sine videnskabelige værker flere bøger om kosmisk bevidsthed. Ifølge Tsiolkovsky er “…døden en af det svage menneskesinds illusioner. Døden eksisterer ikke…Universet er konstrueret på en sådan måde, at ikke kun Universet selv er udødeligt, men også alle dets dele, i form af levende, velsignede væsener. Der er ingen begyndelse og ingen ende på universet, og dermed ingen begyndelse og ingen ende på livet og lyksaligheden.”
HUNDREDE ÅR EFTER Fyodorov, Tsiolkovsky og de andre såkaldte kosmister står verden nu igen på tærsklen til et teknologisk kvantespring.
Fremkomsten af en global infrastruktur af gigantiske datacentre bundet sammen af verdensomspændende fibernetværk og tilgængelig døgnet rundt for milliarder af mennesker via mobilnettet har udløst en revolution, der har ført til dybtgående kulturelle, sociale og økonomiske omvæltninger overalt i det globale samfund.
Hele denne ubegribeligt komplekse tekniske konstruktion betegnes som the cloud, eller skyen, opkaldt efter det klassiske grafiske symbol for et computernetværk, der siden de tidlige computerdage er blevet markeret på whiteboards som en lille buttet sky, som de kendes fra tegneserier.
Perspektiverne i hele denne udvikling er svimlende, og som det skete for godt hundrede år siden, så har den aktuelle revolution givet en del intellektuelle og nogle af tidens banebrydende ingeniører anledning til at genoverveje livet og døden og menneskers plads i universet.
Den amerikanske ingeniør, Ray Kurzweil, udgav i 1999 bogen, The Age of Spiritual Machines, der kom til at udgøre et teoretisk og intellektuelt grundlag for den transhumane bevægelse, der har genoplivet kosmisternes tro på evigt liv med den variation, at forventningen nu er, at mennesker snart vil kunne downloade deres sjæl til et virtuelt computerunivers i skyen og dermed opnå evigt – åndeligt – liv.
Den transhumane bevægelse afspejles blandt andet i over 450 titler om emnet på Amazon i kategorien, Books / Politics & Social Sciences. I forskellige varianter omfatter bevægelsen også konsulenttjenester og campusser, der servicerer medlemmer af eliten i den internationale forretningsverden og i Vestens centraladministrationer med kostbare visionsseminarer om den digitale fremtid.
I 2023 bidrog Mustafa Suleyman, der er af verdens førende ingeniører inden for udviklingen af kunstig intelligens, med endnu en bog i denne genre, med titlen, The Coming Wave, hvor Suleyman skriver, at ”…kunstig intelligens og bioteknologi vil kunne afdække universets hemmeligheder, helbrede sygdomme og sætte os i stand til at konstruere liv. Vi står derfor på tærsklen til et nyt morgengry for menneskeheden, der vil skabe rigdom og overskud, der overgår alt, hvad mennesker hidtil har oplevet.”
Set i forhold til disse kosmistiske, transhumanistiske og andre forestillinger om, hvordan revolutionen fra skyen vil bringe menneskeheden tættere på Gud eller Universet, så er perspektivet i artiklerne på Pejlinger udpræget jordnært.
De handler om, hvordan teknologiudviklingen påvirker almindelige, dødelige menneskers almindelige liv her på Jorden. På den måde er disse essays i tråd med den russiske revolutionære leder, Lev Trotskij, der var kritisk over for den kosmistiske tænkning, der i revolutionsårene var udbredt blandt de russiske kommunister. Trotskij skrev, at ”… kosmismen virker eller kan virke ekstremt modig, energisk, revolutionær og proletarisk. Men i virkeligheden indeholder kosmismen en tilskyndelse til at vende ryggen til de komplekse og vanskelige problemer på Jorden for i stedet at flygte ind i de interstellare sfærer. På den måde viser kosmismen sig at være beslægtet med mystik, og den kan lede nogle frem til det mest flygtige af flygtige stoffer, nemlig Helligånden.”
MIT FORMÅL MED at skrive om revolutionen fra skyen er at forstå verden omkring mig.
I essayet “Why I Write” fra 1976 skriver den amerikanske forfatter Joan Didion: “I write entirely to find out what I’m thinking, what I’m looking at, what I see and what it means.” Citatet er indsat i introduktionen til Pejlinger, hvor jeg siden 2014 har bragt korte og længere artikler om det, som jeg har betegnet som den mest vidtgående teknologiske revolution nogensinde.
I de seneste år har jeg i en række essays på Pejling skrevet om, hvordan arbejde både som aktivitet og som begreb bliver revolutioneret som konsekvens af revolutionen fra skyen, og om hvordan revolutioneringen af arbejde medfører en samfundsudvikling, der måske bedst kan betegnes som en opløsning. Disse essays rejser flere spørgsmål end de besvarer, men de forsøger at beskrive, hvad jeg oplever som en dybtgående teknologisk betinget forandring i et af de grundlæggende vilkår for at være menneske i verden.
Ifølge klassisk historisk forståelse af verdens gang er epokerne i menneskers liv her på Jorden bestemt af produktivkræfternes udvikling.
Begrebet om produktivkræfterne beskriver menneskers vilkår for samspillet med naturgrundlaget i en given periode, og disse vilkår udgør den ramme, der bestemmer en epokes mulighed for at tilvejebringe livsbetingelser for mennesker.
I kulturer uden adgang til forbrændingsmotorer og elektricitet vil det meste af menneskers økonomiske aktivitet være knyttet til at producere fødevarer. I kulturer med adgang til forbrændingsmotorer og elektricitet vil fødevareproduktionen blive reduceret til en marginal rolle, og i stedet får vi vaskemaskiner, privatbiler og iPhones.
Fordelingen af forbrugsgoderne og af det samfundsmæssige økonomiske overskud afgøres af de skiftende politiske forhold i forskellige samfund. Men de politiske forhold kan ikke uden videre sætte sig ud over de grundlæggende vilkår, der sættes af produktivkræfterne. Napoleon ville ikke have kunnet realisere en beslutning om, at de fleste husstande i Frankrig inden for 10 år skulle have haft en vaskemaskine. 150 år senere ville Charles de Gaulle ikke have kunnet forhindret det.
I min forståelse ændrer revolutionen fra skyen produktivkræfterne i vores kultur, og igangsætter en ny epoke i menneskers samspil med naturgrundlaget.
Historisk har forandringer i produktivkræfterne udspillet sig over århundreder, og de kulturelle, sociale og økonomiske omstændigheder – og dermed menneskers mulighed for at etablere meningsgivende fortællinger om den verden, som vi lever i – er derfor blevet tilpasset til de forandrede grundvilkår gradvist og over lang tid.
Men revolutionen fra skyen har udfoldet sig over en periode på bare 20-30 år – i historisk forstand et splitsekund – og samtidig har den aktuelle ændring i produktivkræfterne allerede haft dramatiske samfundsmæssige konsekvenser.
Virkningerne af den aktuelle teknologiske revolution er globale, og de har haft omgående og vidtrækkende konsekvenser for kinesiske bønder, colombianske narkokarteller, tyske bilproducenter, danske dagblade og alle andre.
I et hæsblæsende omstillingstempo er de traditionsbundne kulturelle, sociale og økonomiske rammer blevet udhulet langt hurtigere, end nye rammer er blevet etableret. Konsekvensen er et samfundsmæssigt opbrud, der har efterladt milliarder af mennesker – undertegnede inklusive – uden en meningsgivende fortælling om den verden, som vi lever i.
Vestlig filosofi har set det som et menneskeligt vilkår at forsøge at få de myriader af indtryk, som vores sanser indsamler, til at udgøre en form for sammenhængende fortælling om verden. Når den fortælling, som vi mere eller mindre bevidst har dannet os om verden, bryder sammen, mister vi vores eksistentielle orienteringsevne.
Artiklerne på Pejlinger repræsenterer et forsøg på at kompensere for mit tab af en bærende fortælling om verden, ved at skrive om det, som jeg tænker, det jeg iagttager, det jeg ser og hvad det betyder.
EN AF UDFORDRINGERNE ved at skrive om revolutionen fra skyen er tempoet.
I det daglige har jeg som mange andre mennesker efterhånden vænnet mig til strømmen af digitale jordskælv, og jeg vælger at lade mig flyde med bølgerne i den konstant foranderlige verden. Men når jeg stopper op for at iagttage revolutionen fra skyen, er det som at se ind i en sandstorm.
Den digitale revolution er overalt og forandrer alle aspekter af verden på én gang og i et åndeløst tempo. Over for den udfordring har jeg fra mit komfortable skrivebord rakt hånden ind i sandstormen og fanget et eller andet sandkorn, set lidt nærmere på det og skrevet om det. Og derefter det næste sandkorn, og det næste, i håb om at der efterhånden ville tegne sig et billede. Men i praksis har der været en tendens til, at så snart, der begyndte at vise sig et omrids af en sammenhængende fortælling om revolutionen fra skyen, så kom der nogle nye sandkorn på bordet, der spolerede det hele igen. På et tidspunkt var den nærliggende reaktion at indsætte et link til Bob Dylans ”Everything is broken”.
Men i det store og hele har artiklerne på Pejlinger afspejlet en optimistisk fremtidstro, fordi revolutionen fra skyen har åbnet helt nye muligheder for milliarder af mennesker i form af adgang til uddannelse, adgang til fællesskab og samtale, adgang til viden og færdigheder, til musik og kunst og adgang til at udtrykke sig i tekst, billeder og tale.
Politiske og kulturelle tsunamier som MeToo, Obamas valgsejr, Italiens MoVimento 5 Stelle, Frankrigs Gilets Jaunes og Donald Trumps MAGA-bevægelse bygger aktivt på de nye digitale redskaber, som revolutionen fra skyen har givet store dele af verdens befolkning adgang til.
De forskellige essays og kortere briefs, der gennem årene er blevet bragt på Pejlinger, er meget langt fra at give et sammenhængende bud på en forståelse af revolutionen fra skyen eller på konsekvenserne af denne galoperende, verdensomspændende revolution. Men de repræsenterer en bestræbelse i den retning, som jeg har forfulgt i de seneste ti år.
REVOLUTIONEN FRA SKYEN har gjort det nemt og spændende at offentliggøre på nettet. I tidligere generationer kunne skrivende mennesker kun offentliggøre deres tekster, hvis en forlægger eller en avis kunne overtales til at trykke dem. Men i dag kan enhver skribent offentliggøre sine tekster i skyen for små omkostninger.
Nogle selv-publicerede bøger er blevet bestsellere på Amazon, og der er online-skribenter på Substack, der har titusindvis af betalende læsere, men for det altovervejende flertal af selv-publicister forsvinder de offentliggjorte tekster ud i cyber-intetheden sammen med millioner og atter millioner af andre tekster, uden at efterlade sig det mindste spor, og uden at blive læst af andre end forfatteren selv. Så hvorfor offentliggøre?
For mit vedkommende er det fordi, der er en verden til forskel på en tekst før og efter offentliggørelse.
En tekst bliver aldrig færdig, men på et eller andet tidspunkt kan den blive offentliggjort, og derefter må den leve sit eget ufuldkomne liv. Så snart jeg har trykket ”Publish” på min WordPress.com-editor, kan jeg se på teksten med helt nye øjne, og jeg kan i en vis forstand for første gang læse, hvad jeg har skrevet. Herefter kan jeg kaste mig over at skrive den næste historie. Uden offentliggørelse ville hele processen løbe i ring, og jeg ville kunne blive ved med at skrive i den samme rille i uendelighed.
ESSAYS OG BRIEFS her på Pejlinger bygger på bøger, magasiner, aviser og rapporter fra USA, UK og fra Bruxelles. Google Translate har gjort det muligt også at inddrage materiale, der er offentliggjort på Spansk, Italiensk, Fransk og flere andre europæiske sprog. Genren på Pejlinger er journalistisk, og de tilknyttede noter og henvisninger er indsat for at holde styr på informationerne i det bagvedliggende materiale.
I den oprindelige varedeklaration står der, at indlæg på Pejlinger ikke er uden meninger, men at de især indeholder råstof til egen eftertanke om den mest vidtrækkende teknologiske revolution nogensinde.
Det gælder stadig.
HENVISNINGER OG BAGGRUND: 17-04-2024
Pejlinger 