Den fantastiske historie om Nvidia fra start-up til hjørnesten i AI-revolutionen.
Emmet Penneys boganmeldelse, “Raking in the Chips,” i Claremont Review of Books (sommeren 2025), fortæller historien om Nvidias udvikling fra at være en hårdt presset startup til i dag til at være verdens mest værdifulde virksomhed. Vi bringer her en sammenfatning af Pennys artikel.
[Briefing/Pejlinger]
BEGYNDELSEN
Nvidia blev grundlagt i 1993 af Jensen Huang, Curtis Priem og Chris Malachowsky. Planen var at udvikle mikrochips, der kunne levere bedre og mere detaljeret grafik til computerspil, der blev spillet på en PC. Det var en risikabel satsning, fordi der på det tidspunkt ikke eksisterede en egentlig industri for hardware med fokus på PC-computerspil. Deres daværende arbejdsgiver, Sun Microsystems, viste ingen interesse for sagen.
Nvidia var tæt på at snuble allerede fra start. Virksomhedens to første chips var katastrofale.
NV1 var en overdimensioneret chip, der forsøgte at behandle både lyd og visuelle data. Lyden fungerede sjældent, og chippen krævede konstant patching. Den var udviklet til at køre de nye 3D-spil, men den var ikke “bagudkompatibel”, og kunne derfor ikke køre de 2D-spil, der på det tidspunkt udgjorde næsten hele markedet. De kunder, som Nvidia var mest interesseret i at gøre indtryk på, kunne derfor ikke bruge chippen.
NV2 blev udviklet i samarbejde med den japanske spiludvikler Sega. Det så lovende ud, men netop på det tidspunkt lancerede et lille firma ved navn id Software spillet DOOM, som udnyttede eksisterende 2D-grafikkort til næsten at opnå en 3D-effekt. DOOM var en revolution inden for gaming, men spillet krævede intet af det, som NV2 tilbød. NV2 kunne faktisk slet ikke køre DOOM. Sega så skriften på væggen, og trak sig ud af aftalen. Nvidias tabte nu penge i stor stil og var teknologisk bagefter sin største konkurrent, 3dfx, der satte sig til at vente på at hyre Nvidias bedste folk til en fornuftig pris, når Nvidias sikkert snart gik konkurs.
SATSNINGER OG SUCCES
Jensen Huangs evne til at få gode ideer og tage kalkulerede risici var afgørende for Nvidias overlevelse og den efterfølgende dominans.
RIVA 128 og GPU’ens fødsel: I en vild satsning investerede Huang det meste af Nvidias resterende kapital i udviklingen af en chip-emulator, der banede vejen for en langt hurtigere udviklingsproces for nye chips. Satsningen lykkedes, og i 1997 lancerede Nvidias den succesfulde RIVA 128-chip, den største og mest imponerende grafikchip markedet endnu havde set, og som kunne køre spil som Quake smukt. Perfektioneringen af chips til spil som Quake førte til etableringen af en helt ny kategori af chips: Graphics Processing Units, (GPU).
Parallelisering og 3D-grafik: En af Nvidias ingeniører, David Kirk, foreslog herefter at virksomheden skulle forsøge at udvikle et grafikkort baseret på parallel computing. I modsætning til en traditionel chip, eller Central Processing Unit (CPU), som løser opgaver lineært og én ad gangen, udfører en chip baseret på parallel computing en række mindre opgaver samtidigt. Teknologien åbner i princippet mulighed for en enorm forøgelse af chippens kapacitet, men udviklingsarbejdet repræsenterede en stor risiko. Silicon Valley var overstrøet med mislykkede forsøg på at få parallel computing til at virke. Men Jensen Huang erkendte, at et parallelt chipdesign ville kunne levere den bedste 3D-oplevelse, og at den der bedst kunne gengive 3D-grafik, ville komme til at dominere branchen, drevet af unge forbrugeres ubegrænsede appetit på fordybelse i 3D-visualiseringer. Nvidias parallelle chips, som TNT, blev grundlaget for denne udvikling.
Partnerskabet med TSMC: Når chips blev mere komplekse, blev det vanskeligt for en enkelt virksomhed både at designe og fremstille chippen selv. Efter at have arbejdet sammen med en europæisk chip-fabrikant, der leverede mange fejlbehæftede chips, sikrede Nvidia sig en aftale med Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC). TSMC er blevet det foretrukne “støberi” for en stor del af den globale chipindustri, og dette partnerskab sikrede Nvidia adgang til chips af høj kvalitet baseret på markedets mest avancerede produktionsapparat. Samarbejdet med TSCM var afgørende for, at Nvidias kunne overgå konkurrenterne.
CUDA – Den uventede AI-katalysator: Nvidias mest dramatiske og visionære satsning var beslutningen om at investere milliarder i udviklingen af en obskur og vildt avanceret programmeringsarkitektur kaldet Compute Unified Domain Architecture (CUDA). CUDA er gratis at bruge, men kan kun bruges sammen med Nvidia-hardware. Projektet skabte oprør i bestyrelsen, og der var forsøg på at presse Huang ud af virksomheden for at få stoppet dette tilsyneladende tåbelige projekt, der kostede virksomheden formuer.
Men Nvidia havde en plan. Den gik ud på at lokke markedets og universiteternes skarpeste talenter til at bruge CUDA til at opnå et videnskabeligt gennembrud, der ville gøre Nvidias hardware og software uundværlig.
Denne satsning bar frugt i begyndelsen af 2010’erne, da forskere inden for maskinlæring brugte CUDA til at afdække hemmeligheden bag udviklingen af præcis billedgenkendelse. Dermed blev vejen åbnet for AI-revolutionen.
I 2024 var der over 4 millioner softwareudviklere rundt om i verden, der arbejder med CUDA til at bygge nye AI-løsninger og tilknyttede apps.
I dag er Nvidia over 3 billioner dollars værd, og virksomheden genererede over 44 milliarder dollars i omsætning i første kvartal af 2025.
“Raking in the Chips”
by Emmet Penney, Claremont Review of Books, Summer 2025
https://claremontreviewofbooks.com/raking-in-the-chips/
Tae Kims: “The Nvidia Way: Jensen Huang and the Making of a Tech Giant”
WW Norton & Co, 2024
Stephen Witts: “The Thinking Machine: Jensen Huang, Nvidia, and the World’s Most Coveted Microchip”
Penguin LLC US, 2025
Pejlinger 