Dette er den anden artikel i en serie på tre om kvantecomputing. Den ser på hvordan privat kapital og statslige investeringer strømmer til statslige projekter og kommercielle startups inden for et felt, der har svimlende strategiske og økonomiske perspektiver.
INVESTERINGERNE I KVANTECOMPUTING er tredoblet i løbet af det seneste år. Alene de første ni måneder af 2025 tiltrak sektoren 3,77 milliarder dollar i privat kapital, og den gennemsnitlige investering i kvante-startrups er vokset fra 2 millioner dollar i 2018 til 10 millioner dollar i dag. Når man dertil lægger regeringers nye forpligtelser på samlet 10 milliarder dollar, overstiger det globale offentlige engagement nu 40 milliarder dollar.
Tallene understreger, at kvantecomputing har forladt laboratoriet og er blevet en strategisk teknologi på linje med halvledere (chips, etc.), kunstig intelligens og rumfart. Analytikere taler om det tredje store teknologikapløb efter atombomben og rumkapløbet, med tilsvarende konsekvenser for national sikkerhed, økonomisk konkurrenceevne og videnskabelig prestige.
Spillepladen domineres af tre regioner: USA, Kina og Europa. De repræsenterer tre grundlæggende forskellige tilgange til teknologiudvikling, hver med sine distinkte styrker og svagheder.
USA: Privatfinansieret innovation
USA’s styrkeposition er forankret i et modent, kommercielt økosystem. IBM fører an på patentsiden med over 400 patentfamilier og en køreplan frem mod 2033, mens Google Quantum AI med Willow-chippen (2024) og Microsofts arbejde med Majorana 1-chippen driver udviklingen af hardware fremad. Samtidig åbner Amazon adgangen til teknologien med AWS Braket, en cloud-service for kvantecomputing.
Det amerikanske startup-miljø er verdens mest dynamiske. IonQ brød isen som den første børsnoterede kvantevirksomhed, men kapitalstrømmene er siden accelereret markant. Quantinuum har rejst 900 millioner dollar (heraf 600 mio. fra NVIDIA i september 2025), og PsiQuantum sikrede sig i foråret 2025 hele 1,75 milliarder dollar i en kombination af privat og statslig kapital. Især NVIDIA’s aggressive indtog, hvor de på én uge i september 2025 placerede 1,6 milliarder dollar i tre startups, understreger en strategisk ambition om at levere infrastrukturen til fremtidens hybride klassisk-kvantesystemer.
På forskningssiden er amerikanske universiteter i en klasse for sig. Institutioner som MIT, Caltech og University of Chicago fungerer som talentmagneter, der gennem tæt samarbejde med industrivirksomheder skaber et selvforstærkende innovationsmiljø. Det afspejles i statistikkerne: USA står for 34 procent af de mest citerede forskningsartikler – mere end dobbelt så mange som Kina.
Svagheden findes i den offentlige finansiering, som er relativt beskeden sammenlignet med konkurrenterne (ca. 5 milliarder dollar annonceret), samt en akut mangel på kvalificeret arbejdskraft. Desuden halter USA markant efter på kvantekommunikation, hvor man mangler satellitkapacitet.
Kina: Statsdirigeret mobilisering
Kina anlægger en diametralt modsat strategi. Siden Xi Jinping i 2020 gjorde kvanteteknologi til en topprioritet, har landet kørt en “whole-of-nation”-tilgang. De offentlige investeringer estimeres til omkring 15 milliarder dollar – tre gange USA’s statslige investeringer.
Forskningen er centraliseret omkring nøgleinstitutioner som University of Science and Technology of China (USTC) under ledelse af “kvantefaderen” Pan Jianwei. Det har resulteret i, at Kina siden 2022 har publiceret flest videnskabelige artikler om kvanteteknologi i verden.
Kinas dominans ligger i kvantekommunikation. Med Micius-satellitten (2016) og dens efterfølgere, kombineret med et 12.000 kilometer terrestrisk netværk, har Kina etableret verdens største fungerende infrastruktur til hyper-sikker kvantebaseret kommunikation, såkaldt kvantenøgledistribution. Dette er ikke kun et vigtigt forskningsprojekt, men en operativ infrastruktur.
På computingsiden er der også fremskridt – herunder opsigtsvækkende rapporter i oktober 2024 om at have brudt dele af den hårdeste kryptering af militær kaliber med en D-Wave maskine. Det vakte berettiget opsigt.
Men den kinesiske udviklingsmodel har svagheder. Kommercialiseringen er langsom, og tech-giganter som Alibaba og Baidu har lukket deres kvanteafdelinger. Innovationen er ofte trinvis snarere end fundamental, og vestlige eksportrestriktioner for højteknologiske komponenter, der er nødvendige for det fortsatte udviklingsarbejde, begynder at bide.
Europa: Forskningsbaseret styrke
Europa befinder sig i et paradoks. Kontinentet råder over forskning i absolut verdensklasse. Videnscentre som University of Oxford, ETH Zürich og Max Planck Society leverer meget af den grundforskning, som feltet står på, og højt specialiserede europæiske virksomheder producerer næsten halvdelen af de avancerede komponenter, der anvendes i kvantecomputere globalt.
Udfordringen i Europa er – som på andre strategiske felter – at omsætte forskning til kommercielle aktiviteter og skalerbare virksomheder. Selvom EU huser en fjerdedel af verdens kvantevirksomheder, tiltrækker de tilsammen kun lidt over 10 procent af de private investeringer i kvanteteknologi. USA’s venturemarked er fire gange større, og de bedst finansierede “kvante-aktører” i Europa er ofte medicinalgiganter som Novo Nordisk, snarere end startups.
Regulatorisk fragmentering og vanskelighederne ved at få adgang til den nødvendige koncentration af risikovillig kapital betyder, at lovende virksomheder som britiske Oxford Ionics bliver opkøbt af amerikanske virksomheder, som det skete med IonQ’s overtagelse af Ionics i 2025. Europa risikerer på den måde at blive klemt mellem USA’s kommercielle muskler og Kinas koncentrerede og stærkt målrettede statslige investeringer.
Det strategiske indsats
Bag tallene og strategierne ligger en erkendelse af, at dette ikke kun handler om markedsandele, men også om suverænitet.
Kvantecomputere, der kan bryde kryptering, forventes allerede om 10-15 år. Den aktør, der først opnår denne kapacitet, vil kunne bryde nutidens RSA-kryptering og dermed opnå afgørende militære og efterretningsmæssige fordele. Samtidig er der hele spillet om den teknologiske og operationelle dominans på et marked, der spås at nå en global omsætning på 200 milliarder dollar i 2040.
For Europa er opgaven klar: Den stærke grundforskning skal matches med risikovillig kapital i tilstrækkeligt store og koncentrerede mængder til at europæiske startups kan deltage i kommercialiseringen af kvantecomputing, og reguleringen af markedet må afvejes mod de risici, der er forbundet med (heller) ikke at nå dette tog. Alternativet er at blive reduceret til underleverandør i et spil, hvor reglerne skrives i Washington og Beijing.
Dette er den anden artikel af tre om kvantecomputing.
Oversigt over primære kilder findes i artikel III.
Pejlinger 