AI overtager rugbrødsarbejdet med produktion af playlister til dagens nødvendige baggrundstapet. Samtidig vokser livescenen ud over alle grænser i kvalitet, kreativitet og i tilstrømning af publikum.
DU SKAL ARBEJDE, så du finder en playliste: “Deep Focus”, “Chill Lo-Fi” eller “Peaceful Piano”. Musikken flyder. Den er behagelig, velspillet, mærkeligt anonym. Du lægger ikke mærke til, hvornår det ene nummer stopper, og det næste begynder. Det er præcis meningen.
Journalisten Liz Pelly har døbt fænomenet “Streambait”. Det dækker over musik, der er skabt med ét specifikt formål: At undgå at blive skippet. I streaming-økonomien belønnes det, der glider ned uden modstand. Hvis musikken kræver for meget opmærksomhed, øges risikoen for at lytteren trykker “Next”.
Denne musik er ikke indhold, og gør ingen krav på at være kunst. Den er produceret udelukkende for at være kontekst. Du er i supermarkedet. Du er på cafe. Du er på tankstationen. Hver sin sammenhæng, hver sit anonyme lydbillede.
Nu, hvor vi har velspillende AI-bands, behøver vi snart ikke engang komponister og habile studiemusikere på timeløn til at producere disse anonyme playlister. En algoritme og den kolossale infrastruktur, der bærer dem, kan generere et uendeligt, unikt personificeret soundtrack i realtid, der passer præcist til din hjerterytme eller vejret udenfor.
“Brugsmusik” er ikke en opfindelse fra Silicon Valley. Vi har haft Muzak i stormagasiner i årtier. I 1700-tallet skrev komponister taffelmusik, der blot skulle fungere som baggrundsstøj til kongens middag. De fleste musikere har altid været håndværkere, der måtte levere det, markedet efterspurgte, hvad enten det var kirkelige hymner eller reklamejingler. Nogle af den vestlige kulturs ypperste kunstneriske frembringelser er skabt under disse ofte strabadserende kommercielle vilkår. Det ultimative eksempel er J.S. Bachs kantater.
Forskellen i dag er ikke, at musikken er funktionel og kommerciel. Det har den altid været. Forskellen er skalaen og præcisionen. Hvor Muzak før var en sløjfe i en elevator, er den nye baggrundsmusik en datadrevet præcisionsmekanisme. Man kan blive skuffet når “Her” viser sig at have 10.000 kærester samtidigt, men det føles personligt, og sådan bliver det også med de playlister, som Spotify allerede præsenterer som “specielt til dig”.
Samtidig med at “indholdet” på vores skærme og i vores hovedtelefoner bliver automatiseret og perfekt, øges interessen for levende musik, der opleves i fællesskab med et publikum. Live-koncerter vokser i samme takt som algoritmerne overtager produktionen af lydtæpper.
På spillestedet er der sved, øjenkontakt og den uerstattelige oplevelse af at se og høre en, der kan spille klaver eller trommer eller synge så englene synger med. Noget kan gå galt. Der er nerver på. Det pulserer, og det er her, musikken fastholder sin status som kunst, der fortæller os en uforklarlig historie om livet og kærligheden, der som en drøm ikke er til at huske, når musikken slutter, men vi er ikke i tvivl om, at vi var der, og at det skete.
Antallet af solgte koncertbilletter har aldrig været større end nu, og vækstraten er over 20 procent om året.
Så vi kan se fortrøstningsfuldt ind i en fremtid, hvor musikken deler sig i to vidt forskellige spor:
- Den funktionelle strøm: En uendelig, AI-genereret strøm af lyd, vi bruger som sovemedicin, fokus-hjælp og stressdæmper. Det bliver billigt, personaliseret, velspillet, effektivt og overalt.
- Den kunstneriske oplevelse: Det autentiske møde med musikken sammen med musikere og publikum. Noget vi opsøger aktivt, ikke for at slappe af, men for at mærke modstand og fællesskab.
Automatisering er ikke enden på musikken. Automatiserede AI-genererede playlister uden kant er ingen katastrofe. (Og skulle de hen ad vejen få en kant, så meget desto bedre.)
Allerede i 1979 sang The Buggles: “Video Killed the Radio Star”. Det blev den første popvideo, der blev vist på MTV i 1981.
Siden da er live-scenen vokset ud over alle grænser. Her kan man høre bedre og bedre musikere, formidable sangere, kreative lyd- og lysfolk, sammen med andre mennesker i tætpakkede sale eller i det fri. Musikken vokser og lever i bedste velgående.
Pejlinger 