På to år er generativ kunstig intelligens, som OpenAI og Gemini, gået fra niche til massefænomen i Frankrig. Ifølge en netop offentliggjort analyse fra den uafhængige forskningsinstitution CRÉDOC anvender 48 % af befolkningen fra 12 år og opefter allerede generativ AI ved udgangen af 2025. I 2023 var tallet 20 %. Undersøgelsen bygger på interview med et repræsentativt udsnit af befolkningen på 4.145 personer herunder 601 telefoninterviews for at nå borgere, der ikke normalt anvender internettet.
CRÉDOC beskriver udbredelsen af AI som usædvanlig hurtig sammenlignet med tidligere teknologiske skift. Da internetforbindelse i hjemmet og senere smartphones blev hverdagsteknologi, gik der flere år, før en tilsvarende andel af befolkningen benyttede teknologien. For generativ AI er niveauet nået inden for to år. Stigningen drives især af unge og højtuddannede: 85 % af de 18-24-årige bruger generativ AI, mens kun 15 % af de 70+ gør det. Blandt ledere og højere funktionærer ligger brugen i den høje ende, ligesom selvstændige skiller sig ud.
I modsætning til tidligere digitale teknologier, som ofte blev introduceret på arbejdspladsen før de vandt indpas i privatlivet, starter generativ AI primært som et privat værktøj. 42 % angiver, at de bruger det privat, mens 30 % af de erhvervsaktive bruger det professionelt. Samtidig bliver brugen i stigende grad koblet til arbejdslivet. 17 % af brugerne siger, at deres arbejdsgiver har pålagt dem at tage værktøjerne i brug. Og 18 % siger, at generativ AI er “blevet pålagt” via platforme, de allerede anvendte – eksempelvis søgning, beskeder eller sociale medier.
Bred anvendelse
Hvad bruges værktøjerne så til? Rapporten peger på informationssøgning som den mest udbredte brug: 73 % af AI-brugerne foretager informationssøgninger mindst én gang om måneden, og 21 % gør det dagligt. Dernæst følger tekstnære opgaver: 58 % bruger AI til at skrive, oversætte eller forbedre tekst, og 57 % til idéudvikling. 42 % bruger det til indholdsskabelse (herunder generering af billeder/video), og 30 % til programmering, kodning eller databehandling.
Rapporten indikerer samtidig, at generativ AI endnu ikke har overtaget søgemaskinernes rolle som førstevalg til at finde information. Når brugerne bliver bedt om at angive deres foretrukne løsning til informationssøgning, vælger 55 % stadig en søgemaskine, mens 26 % vælger generativ AI. Selv blandt 18-24-årige er forskellen begrænset: 40 % vælger søgemaskine først, 36 % generativ AI.
En del af historien handler om uddannelse og læring – i hvert fald indirekte. “Hjælp til lektier og læring” nævnes af 44 % af AI-brugerne, men andelen er markant højere blandt unge: 68 % blandt 12-17-årige brugere og 73 % blandt 18-24-årige brugere. Rapporten bemærker, at det rejser pædagogiske spørgsmål. Risikoen for faktuelt forkerte svar nævnes, og der peges på mulige konsekvenser for læringsprocesser, når værktøjerne fremstår som autoritative svarmaskiner.
Amerikanske LLM’er dominerer
På platformsiden tegner rapporten et marked med mange produkter, men stærk koncentration om få navne. 51 % af brugerne anvender mindst to generative AI-værktøjer. Men ét værktøj dominerer: ChatGPT bruges af knap otte ud af ti AI-brugere. Gemini følger med 31 %, mens “Le Chat” ligger på 14 % og Microsofts Copilot/Bing Chat på 13 %. Derefter kommer en hale af mere specialiserede værktøjer til fx billedgenerering og kodning.
Den fordeling siger også noget om balancen mellem amerikanske og europæiske platforme i fransk hverdagsbrug. Toppen af listen består af globale produkter som ChatGPT, Gemini og Copilot. Det mest synlige europæiske produkt i rapportens opgørelse er “Le Chat” fra Mistral AI, som dog fortsat er et nichevalg sammenlignet med markedslederne.
Blandet modtagelse
Modtagelsen i befolkningen er samtidig delt. 52 % beskriver sig som generelt skeptiske over for AI, mens 46 % siger, de er tillidsfulde; tilliden er dog især høj blandt dem, der allerede bruger generativ AI. Brugerne udviser også kontroladfærd: 64 % oplyser, at de tjekker informationer fra generativ AI, uanset om de generelt har høj eller lav tillid. Når bekymringerne konkretiseres, nævner 25 % samfundsmæssige konsekvenser (bl.a. påvirkning af sociale relationer, job og energiforbrug), 16 % bekymring om persondata, og 15 % risiko for manipulation. 7 % nævner specifikt frygt for, at AI-markedet domineres af udenlandske platforme.
Der er også en klimadimension i holdningerne. 46 % vurderer, at generativ AI belaster miljøet mere end en klassisk websøgning, mens 30 % mener, at påvirkningen er på niveau. Blandt brugerne er andelen, der vurderer større miljøbelastning, endnu højere.
Samtidig viser rapporten, at automatiserede dialogsystemer ikke nødvendigvis opleves som en succes i mødet mellem borgere og service. Halvdelen af befolkningen (48 %) har i 2025 haft kontakt med chatbots, men kun 26 % siger, de er tilfredse, mod 23 % der er decideret skuffede. Usikkerhed om, hvorvidt man overhovedet har talt med en chatbot, er mest udbredt blandt de yngste og mindst uddannede, hvilket rapporten fortolker som en gradvis udviskning af grænsen mellem automatiserede og menneskelige svar.
Samlet tegner “Baromètre du numérique 2026” et billede af et fransk samfund, hvor generativ AI er blevet almindelig på rekordtid, især blandt unge, studerende og højtuddannede, og hvor brugen i høj grad handler om informationsarbejde, tekstproduktion og læringsstøtte. Men rapporten viser også, at udviklingen foregår i et AI-økosystem, hvor amerikanske platforme dominerer, og hvor tillid, databeskyttelse, miljø og udenlandsk dominans fortsat præger den offentlige usikkerhed.
CRÉDOC: Baromètre du numérique, édition 2026 (Sou 2026:5063), for Arcep, Arcom m.fl.
L’IA générative a conquis près de la moitié des Français, selon le baromètre du numérique 2026
Le Monde (Pixels), 9. februar 2026
Pejlinger 