Spørgsmål: Hvad er det modsatte af tro?
Ikke vantro. Alt for endeligt, vist, lukket.
I sig selv en slags tro.
Tvivl.
Menneskets lod, men hvad med englenes? Halvvejs mellem Allahgud og homosap, tvivlede de nogensinde?
Det gjorde de: en dag udfordrede de Guds vilje og gemte sig knurrende under Tronen, og vovede at spørge om forbudne ting: anti-spørgsmål. Er det rigtigt, at. Kunne man ikke argumentere for. Frihed, den gamle antisøgen. Han dyssede dem ned, naturligvis, ved hjælp af managementteknikker à la gud. Smigrede dem: I skal være instrumenterne for min vilje på jorden, menneskets frelsefortabelse, alt det sædvanlige og så videre. Og hu hej, færdig med protesterne, på med glorierne, tilbage til arbejdet. Engle er nemme at pacificere; man skal bare gøre dem til redskaber, til instrumenter, så spiller de ens muntre melodi.
Mennesker er hårdere nødder, de kan betvivle hvad som helst, selv hvad de ser med deres egne øjne. Og bag deres egne øjne. Det, der, mens de med tunge låg synker nedad, siver ind bag deres lukkede glugger … engle er ikke så veludrustede, hvad fri vilje angår.
At ville er at være uenig; ikke at underkaste sig; at sige fra. 
Salman Rushdie: De sataniske vers (Dansk udgave, 1989)

Redaktionen

Redaktion: Mikael Lynnerup pejlinger@gmail.com
